Annibale Carracci

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 21. sep. 2014, 11:52 af MGA73bot (diskussion | bidrag) MGA73bot (diskussion | bidrag) (Tilføjer Commonscat - kategori på Commons har samme navn som artiklen.)

Annibale Carracci (2. november 1560 i Bologna15. juli 1609 i Rom) var en italiensk maler, bror til Agostino Carracci og fætter til Ludovico Carracci.

Uddannet bl.a. i Parma (Correggio) og Venedig, stærkt sysselsat med de store freskoarbejder i Bologna, hvor han ogsaa påbegyndte det karakteristiske S. Rochus uddeler Almisser (Dresdens Galleri), kom han ca. 1595 til Rom, kaldet hertil af kardinal O. Farnese, for at udsmykke hans nyopførte palads. Han begyndte med et lille værelse (Camerino), som han dekorerede med Herkules-motiver o. a.

1596-1604 var han optaget af den mægtige og rige freskodekoration paa loft og overparti i paladsets galleri, en fantasifuld og sindrig udsmykning med balustrade, heroer, indrammede felter (i midten det store Bacchus og Ariadnes Triumftog) og blik op mod den blå himmel. Kærlighedens magt er hele dekorationens grundmotiv; broderen hjalp til, men Annibale var hovedmanden. Mens Correggio tidligere var hans kunsts ledestjerne, kommer i den romerske periode form og tegning mere til deres ret; der spores indflydelse fra antikken (således fra den farnesiske Herkules, der stod i paladsets gård), fra Michelangelo og Rafael; det sixtinske kapel har sikkert givet grundideen til Farnese-galleriet, men gennemførelsen er selvstændig og nydannende.

I Rom fik Annibale et stort værksted, hvor fremragende elever som G. Reni, Domenichino og Fr. Albani og andre hjalp ham med arbejder, der gaar under C.’s Navn.

Bekendte egenhændige værker: »Marias Himmelfart« (S. Maria de Popolo i Rom), i Gal. Doria Pamphili sammen med andre Lunettebilleder »Flugten til Ægypten«; i dette Værk, »Bjergrigt Landskab« (Kaiser Friedrich Mus.), »Kristus viser sig for Peter« (Londons Nat.-Gal.) det skønne »Kristus og Samaritanerinden«  (Wiens Hofmus.) o. a. viser han sig tillige som en fremragende landskabsmaler, Indlederen af det storladent komponerede "heroiske landskab". Annibale var en stort anlagt kunstner, reflekterende, omhyggelig i sin malevis. Han har ogsaa stukket og raderet lidt.

Kilde

Carracci i Salmonsens Konversationsleksikon (2. udgave, 1916)

Eksterne henvisninger


Denne artikel stammer hovedsagelig fra Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930).
Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel.
Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst – eller redigeret således at den er på nutidssprog og tillige wikificeret – fjern da venligst skabelonen og erstat den med et
dybt link til Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930) som kilde, og indsæt [[Kategori:Salmonsens]] i stedet for Salmonsens-skabelonen.
MalerSpire
Denne malerbiografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Biografi