Anti-Defamation League

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Broom icon.svg Der mangler kildehenvisninger i denne artikel.
Du kan hjælpe ved at angive kilder til de påstande som fremføres i artiklen.
Question book-4.svg

Anti-Defamation League (ADL) er en amerikansk, jødisk lobbyorganisation grundlagt i 1913 med det formål at stoppe krænkelse af jøder og jødedom. ADL's formålsparagraf slår fast at "[t]he immediate object of the League is to stop, by appeals to reason and conscience and, if necessary, by appeals to law, the defamation of the Jewish people. Its ultimate purpose is to secure justice and fair treatment to all citizens alikeand to put an end forever to unjust and unfair discrimination against and ridicule of any sect or body of citizens".

Organisationen kæmper mod organisationer, institutioner og enkeltpersoner som de opfatter som "antisemitiske" eller "ekstremistiske". Den kæmper også mod diskriminering og hetz mod andre trosretninger, og har haft nære bånd til amerikanske borgerretsorganisationer.

Kritikere beskriver organisationen som ekstremistisk og ekskluderende. ADL støtter staten Israel og opfordrer til prozionistisk aktivisme, hvilket en del finder dobbeltmoralsk, idet det er den eneste tilladte nationalisme. Det er også kontroversielt at organisationen fører mapper og oversigter over Israelkritiske jøder. Organisationen har blandt andet været i konflikt med Nation of Islam og African National Congress.

Selv om ADL er en amerikansk organisation har den kontakter over store dele af verden.

Historie[redigér | redigér wikikode]

ADL blev grundlagt i 1913 som en direkte respons på justitsmordet mod Leo Frank, en jødisk fabrikejer i staten Georgia som var blevet anklaget for mord (senere efterforskning viste at han var uskyldig) og derefter lynchet af en racistisk pøbel mens han ventede på at sagen skulle komme op igen for retten.

Siden grundlæggelsen af staten Israel har forsvaret af denne været særligt vigtigt. ADL slår fast at "[c]riticism of particular Israeli actions or policies in and of itself does not constitute anti-Semitism. Certainly the sovereign State of Israel can be legitimately criticized just like any other country in the world. However, it is undeniable that there are those whose criticism of Israel or of "Zionism" is used to mask anti-Semitism."

Kritik af ADL[redigér | redigér wikikode]

Norman Finkelstein, forfatter af den kontroversielle "The Holocaust Industry", har anklaget ADL for at fremstille jøderne som historiens største offerfolk. Ifølge Finkelstein bidrager en sådan fremstilling til at dæmpe betydningen af undertrykkelse og forfølgelse af andre folkegrupper, som sigøjnere, armenerne i Tyrkiet og palæstinensere i dagens Israel. Han anklager dem, i lighed med flere kritikere, for at sætte lighedstegn mellem kritik af Israel og antisemitisme. Kritikere mener også at ADL overdriver omfanget av antisemitisme, både i sig selv og i forhold til hetzen mod andre grupper, for at fremhæve særlige jødiske og/eller zionistiske mål.

I 2002 blev ADL kendt skyldig i at have spioneret mod flere prominente pro-palæstinske aktivister i USA, deriblandt Jeff Blankfort.

Koordinater: 38°54′14″N 77°02′26″V / 38.904011°N 77.040586°V / 38.904011; -77.040586