Anwar Ibrahim

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Anwar Ibrahim

Anwar Ibrahim (født 10. august 1947) er en malaysisk politiker.

I 1971 deltog han i grundlæggelsen af Den islamske ungdomsbevægelse i Malaysia (Angkatan Belia Islam Malaysia) og spillede en væsentlig rolle i organisationen frem til april 1982, da han blev medlem af United Malays National Organisation (UNMO). Han blev en af protegeerne til premierminister Mahathir bin Mohamad, men blev senere en fremtrædende kritiker af Mahathirs styre.

Ibrahim var medlem af Malaysias parlament fra 1982 til 1999. Han var vicepremierminister og finansminister fra 1. december 1993 til 2. september 1998.

I 1999 blev han dømt til seks års fængsel for korruption. Året efter blev han i tillæg dømt til ni års fængsel for påstået homoseksuelle handlinger med sin chauffør. Retssagerne blev kritiseret for brug af tortur og vold mod Ibrahim.

Kritikere har fremholdt at dommene mod Ibrahim var politisk motiveret, og både udenlandske regeringer og menneskerettighedsorganisationer regnede ham som en politisk fange.

I september 2004 ophævede Malaysias højesteret overraskende den anden dom, og Ibrahim blev løsladt fra fængsel.

Påstande om sodomi

Den 29. juni 2008 rapporterede Malaysiakini, en online nyhedsportal, at en af Anwar Ibrahims ansatte, Saiful Bukhari Azlan, havde indgivet en politianmeldelse, hvor han hævdede, at han var blevet misbrugt (sodomised) af Anwar.[1] Anwar sagde, at anklagerne og mulighed for en fængselsstraf som følge af påstandene er et forsøg på at undergrave hans ledende position i oppositionen, og kommer efter hans voksende støtte op til suppleringsvalgene. Han understregede sin uskyld og fremlagde lægeerklæringer som beviser.[2] Anwar blev fundet uskyldig af højesteret den 9. januar 2012. Retsformanden Justice Mohamad Zabidin Mohd diah fandt, at DNA-beviserne, som anklagemyndigheden havde fremlagt var upålidelige, og frikendte Anwar.[3] Elleve dage senere kærede anklagemyndigheden frifindelsen.[4]

To år senere omstødte appelretten frifindelsen. De tre dommeres afgørelse var enstemmig, og underkendte højesterets tvivl om DNA-beviserne.[5] Den 4. marts 2014 blev Anwar idømt fem års fængsel, men er fri mod kaution, mens han appellerer dommen. Human Rights Watch og Den Internationale Juristkommission har beskyldt den malaysiske regering for at blande sig i retsagen.[6] Den 10. februar 2015 stadfæstede den malaysias føderale domstol afgørelsen fra appeldomstolen og bekræftede den femårige fængseldom.[7]

Kilder

  1. ^ "Aide alleges sodomy: Report lodged". Malaysiakini. Mkini Dotcom Sdn Bhd. 28 juni 2008. Hentet 28 juni 2008.{{cite news}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  2. ^ "Interview with Anwar Ibrahim". The-diplomat.com. Hentet 9 januar 2012.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  3. ^ "Malaysia court finds Anwar Ibrahim not guilty of sodomy". BBC News Asia. 9 januar 2011. Hentet 9 januar 2012.{{cite news}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  4. ^ Shazwan Mustafa Kamal (20 januar 2012). "Prosecution appeals Anwar sodomy acquittal". The Malaysian Insider. Hentet 20 januar 2012.{{cite news}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  5. ^ "Anwar given 5 years' jail after appellate court reverses sodomy acquittal". Hentet 10 februar 2015.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  6. ^ "Malaysia Judiciary Criticized Over Anwar Ibrahim Verdict". VOA. Hentet 10 februar 2015.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  7. ^ "ANWAR GUILTY". Hentet 10 februar 2015.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)

Eksterne henvisninger