2004

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

År: 2001 2002 2003 - 2004 - 2005 2006 2007

Årtier: 1970'erne 1980'erne 1990'erne - 2000'erne - 2010'erne 2020'erne 2030'erne

Århundreder: 20. århundrede - 21. århundrede - 22. århundrede

Regerende dronning i Danmark: Margrethe 2. siden 1972 Se også 2004 (tal)

2004-artikler efter emner:

Kultur

Film - Litteratur - Musik (Album) - Sport

Født/Død

Fødsler - Dødsfald

Diverse

Begivenheder - Politik - Videnskab

2004 var et skudår, og det begyndte året på en torsdag.

Indholdsfortegnelse 1 Begivenheder 1.1 Januar 1.2 Februar 1.3 Marts 1.4 April 1.5 Maj 1.6 Juni 1.7 Juli 1.8 August 1.9 September 1.10 Oktober 1.11 November 1.12 December 2 Født 3 Dødsfald 4 Sport 5 Musik 5.1 Danske udgivelser: 5.2 Internationale udgivelser 5.3 Grammy Awards 5.4 Danish Music Awards 5.5 Melodi Grand Prix 6 Bøger

[redigér] Begivenheder

[redigér] Januar

• 1. januar - DSB kører gratis mellem Odense og Svendborg i hele januar som kom­pen­sa­tion for de man­ge aflysninger og forsinkelser sidste år.
• 2. januar - Med 22.000 km/t og 400 mio. km hjemmefra flyver den amerikanske rumsonde "Star­dust" gennem kometen "Wild 2"s hale og opsamler støv, der muligvis kan give svar om livets op­ståen. Sonden blev opsendt i februar 1999 og forventes tilbage i 2006.
• 2. januar - Den næsten 300 kg tunge klumpfisk, som var en af hovedattraktionerne på det nedbrændte Nordsømuseum i Hirtshals, bliver fundet død i det beskadigede kæmpeakvarium.
• 4. januar - Hashhandlerne i Pusher Street i Christiania river deres salgsboder ned og brænder dem for at komme politiet i forkøbet.
• 4. januar - 2,3 mio. seere følger premieren på DR's nye danske storserie "Krøniken".
• 5. januar - Gensplejsede akvariefisk kommer i handelen i amerikanske dyreforretninger.
• 6. januar - 807 personer møder op til den årlige nytårskur, for at hilse på regenten. Det er ny rekord.
• 7. januar - Mijailo Mijailovic tilstår mordet på den svenske udenrigsminister Anna Lindh.
• 7. januar - Københavns Byret afsiger kendelse om at brugerne ikke har ret til at benytte Ungdomshuset på Jagtvej.
• 7. januar - Endnu en massegrav afsløres i Irak cirka 50 kilometer syd for Bagdad. Ofrene menes at være cirka 800 shiamuslimer fra opstanden i 1991. Antallet af fundne massegrave er nu oppe på cirka 670.
• 8. januar - 7 mennesker er nu døde efter en epidemi forårsaget af bakterien legionella er brudt ud i Frankrig.
• 8. januar - Legetøjskoncernen LEGO præsenterer et rekordunderskud for 2003 på 1,4 mia. kroner.
• 9. januar - Strukturkommissionen offentliggør rapport om den fremtidige opgavefordeling mellem stat, amter og kommuner.
• 15. januar - Fødevaredirektoratet lægger "Smiley"er på nettet, så alle kan følge med i hygiejne­stan­darden for landets serveringssteder og fødevarebutikker.
• 16. januar - Retssagen mod Michael Jackson begynder i Californien, USA. Han erklærer sig uskyldig i anklagen om seksuelle overgreb mod en mindreårig dreng.

[redigér] Februar

• 22. februar - Oprørere i Haiti indtager landets næststørste by, Cap Haitien.
• 25. februar - Det berømte Vinlandskort løfter igen eksperter op af stolen til debat. Er Vinlandskortet det ældste kort, der viser Nordamerika, eller er det blot et falskneri?
• 26. februar - Politibetjent varetægtsfængslet. Han er sigtet for voldtægt og for at have truet sin ekskæreste med kniv. Politibetjenten nægter sig skyldig.
• 29. februar - Oscar-uddeling i Los Angeles. Kunne i Danmark følges direkte på DR2 (sendtes dog efter midnat dansk tid). Peter Jacksons sidste film i Ringenes Herre-filmtrilogien vinder 11 Oscar-statuetter.

[redigér] Marts

• 2. marts - Senator John Kerry vinder "super tirsdags" primærvalget og bliver dermed demokraternes kandidat til det amerikanske præsidentvalg senere på året.
• 3. marts - Belgiske Interbrew og brasilianske AmBev slår sig sammen og danner dermed verdens største bryggerigruppe.
• 8. marts - Det irakiske regeringsråd underskriver Iraks midlertidige grundlov.
• 11. marts - Ved ti bombeeksplosioner i fire regionaltog og på tre stationer i morgenmyldretiden i Spaniens hovedstad Madrid, dræbes mindst 190 mennesker og op imod 1.500 såres.
• 11. marts - Tænketanken Center for Politiske Studier (CEPOS) stiftes i København af bl.a tidl. forsvarsminister Bernt Johan Collet, tidl. statsminister Poul Schlüter, komponisten Bent Fabricius-Bjerre, forfatteren Henning Fonsmark, fodboldspilleren Michael Laudrup m.fl.
• 15. marts - Opdagelsen af Sedna, solsystemets 10. planet, offentliggøres.

[redigér] April

• 4. april – Edward Fenech Adami afløser Guido de Marco som Maltas præsident.
• Build-a-Bear åbner sin første forretning ved Tivoli i København.

[redigér] Maj

• 1. maj - EU optager ti nye lande (Cypern, Estland, Letland, Litauen, Malta, Polen, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet og Ungarn) i unionen og består nu af 25 medlemslande.
• 14. maj - H.K.H Kronprinsen og frk. Mary Donaldson indgår ægteskab kl. 16.47 i Københavns Domkirke.

[redigér] Juni

• 6. juni - 60-året for D-dag fejres med statsoverhovederne fra de tidligere allierede, og Tysklands Forbundskansler Gerhard Schröder
• 8. juni. En Venuspassage kan observeres fra Danmark.
• 11. juni - Prins Henrik fylder 70 år.
• 13. juni - Valg af 14 danske medlemmer til Europa-Parlamentet. Tidligere Statsminister Poul Nyrup Rasmussen fik over 400.000 personlige stemmer, hvilket er det højeste antal personlige stemmer til et Europa-Parlamentsvalg i Danmark
• 14. juni - Sinn Féin har vundet to mandater i Europa-Parlamentet, ét i Republikken Irland og ét i Ulster.
• 17. juni - Belgieren Marc Dutroux er kendt skyldig i mord, bortførelse og voldtægt af flere piger. Straffen bliver udmålt senere.
• 18. juni - EU's ministerråd vedtager en forfatning for unionen
• 18. juni - Det amerikanske gidsel Paul Marshall Johnson halshugges i Irak
• 24. juni - Regeringen fremlægger sin strukturreform, med 5 regioner,der hovedsageligt skal tage sig af sygehusvæsenet, og overførsel af de fleste af amternes opgaver til kommunerne
• 28. juni - Irak får overdraget magten fra USA, to dage før forventet.

[redigér] Juli

• 1. juli - Saddam Hussein fremstilles for en irakisk domstol
• 1. juli - Cassini-Huygens-rumsonden går i kredsløb om Saturn
• 12. juli - Valdas Adamkus tiltræder som Litauens præsident for anden gang
• 14. juli - Den britiske kommissionsundersøgelsen om efterretningstjenesternes bedømmelse af Iraks masseødelæggelsesvåben munder ud i en kritik af, at man brugte upålidelige efterretninger som begrundelse for at gå i krig. Ingen i regeringen eller MI6 bliver kritiseret personligt.
• 14. juli - Filippinernes regering beslutter, på baggrund af en gidseltagning, at indlede tilbagetrækning af landets tropper i Irak.
• 18. juli - 2 dræbes, da en dansk turistbus fra Iversen Busser med 63 passagerer kører ud over en bro og falder 10 meter ned ved Euskirchen i Tyskland. Det er uvist om ulykken skyldes en teknisk fejl.
• 18. juli - Tusindevis af palæstinensere protesterer mod nye udnævnelser, foretaget af Yasser Arafat.
• 22. juli - Tyrkisk hurtigtog Istanbul - Ankara afspores ved Sakarya - umiddelbart frygtes 128 omkommet - senere korrigeret til ca 40 og ca 100 kvæstede.

[redigér] August

• 1. august - Medlemmerne af WTO (World Trade Organization) enes om et revideret forslag, som sigter mod at genoplive samtalerne om frihandel mellem rige og fattige lande. Repræsentanter for EU og USA går ind på at nedskære eksportstøtte og landbrugsstøtte.
• 2. august - Statsminister Anders Fogh Rasmussen omdanner regeringen: Mariann Fischer Boel (V) bliver Danmarks medlem af EU-kommissionen, Connie Hedegaard (K) overtager Miljøministeriet efter Hans Christian Schmidt der bliver ny fødevareminister. Eva Kjer Hansen (V) bliver socialminister efter Henriette Kjær (K), der får et nyt ministerium for familie og for­brug. Kristian Jensen (V) afløser skatteminister Svend Erik Hovmand (V). Endelig bliver Bertel Haarder også udviklingsminister
• 3. august - Forsvarsminister Søren Gade hjemsender ledelsen af den danske bataljon i Irak i utide i forbindelse med en sag om mishandling af fanger i danske soldaters varetægt.
• 3. august - Rumsonden MESSENGER opsendes fra Cape Canaveral. Den skal i 2011 gå i kredsløb om Merkur for et årelangt studium af solsystemets inderste planet.
• 12. august - Formanden for Europa-Kommissionen Jose Manuel Durao Barroso uddeler poster til de nye kommissærer. Den danske kommissær Mariann Fischer Boel bliver tildelt den vægtige post som Landbrugskommissær.
• 16. august - Hugo Chávez, Venezuelas præsident, kan offentliggøre resultatet af folkeafstemningen om hans forbliven på posten: 58 % af stemmerne var for hans forbliven på posten (dvs. at de stemte nej til forslaget om, at han skulle tvinges til at træde tilbage). De internationale valgobservatører med USA's ekspræsident Jimmy Carter i spidsen godkendte valget.
• 22. august - Endnu en udgave af Edvard Munchs Skrig, samt Madonna, bliver stjålet fra Munch-Museet i Norges hovedstad Oslo.
• Kampene omkring Imam-Ali moskeen i Najaf fortsætter. Forsøgene på at løse problemerne ved at overdrage den sygdomsramte storayatollah Ali al-Sistani nøglerne til moskeen har hidtil været forgæves.
• 24. august - To tjetjenske selvmordsterrorister bringer deres bomber til sprængning i to russiske indenrigsfly. Alle 89 ombordværende blev dræbt.
• For første gang advarer danske myndigheder nu om, at drivhuseffekten kommer til at medføre en stigning i verdenshavene på ca. 50 cm i løbet af de kommende 100 år.
• 30. august - USA's Republikanske parti åbner sit konvent, der officielt skal kåre George W. Bush som partiets præsidentkandidat.

[redigér] September

• 1. september - 150 personer tages som gidsler på en skole i den syd-russiske provins Nordossetien nær Tjetjenien. Det lykkes 50 af dem at flygte. Det viste sig senere at antallet af gidsler var langt højere, - omkring 1000.
• 3. september - Gidseldramaet i Beslan ender i et blodbad efter at myndighederne stormede skolen. Der menes at være mellem 400-600 dræbte, heraf mange børn.
• 8. september - De officielle amerikanske tabstal i Irak når over 1000 siden krigens start.
• 13. september - Nordkorea. Den store eksplosion, som blev iagttaget fra en overvågningssatellit den 9. september, betegner den nordkoreanske udenrigsminister, Paek Nam Sun, som en kontrolleret sprængning i forbindelse med et vandkraftprojekt i grænseprovisen Yanggang.
• 16. september - Hoffet meddeler, at Prins Joachim og Prinsesse Alexandra skal skilles.
• 22. september - Tv-serien Lost debuterer på American Broadcasting Company.
• 28. september - Olieprisen stiger for første gang siden starten af 1980'erne over $50 pr. tønde på New Yorks oliebørs. Analytikere regner med, at prisen vil fortsætte med at stige.
• 29. september - Småplaneten 4179 Teutatis passerer tæt forbi jorden.

[redigér] Oktober

• 1. oktober - Det nye operahus på Dokøen i København overdrages af skibsreder Mærsk Mc-Kinney Møller til danskerne. Byggeriet har kostet 2,3 milliarder kroner. Den officielle åbning er planlagt til den 15. januar 2005.
• 4. oktober - Det private raketfly SpaceShipOne vinder prisen Ansari X Prize på 10 millioner USD med dets anden flyvning ud i rummet inden for 14 dage.
• 5. oktober - Danmarks Radios bestyrelse fyrer DR's generaldirektør Christian S. Nissen. Der er pr. 2004-10-11 ikke givet nogen officiel begrundelse.
• 5. oktober - Omkring 50.000 elever og studerende demonstrerer imod nedskæringer på uddannelsesområdet under parolen STOP NU.
• 7. oktober - Den østrigske forfatter Elfriede Jelinek bliver udråbt til vinder af Nobelprisen i litteratur.
• 8. oktober - Den kenyanske miljø og politiske aktivist Wangari Maathai bliver tildelt Nobels fredspris.
• 9. oktober - Karen Jespersen (soc.dem.) meddeler, at hun vil forlade Folketinget hurtigst muligt.
• 10. oktober - Bornholm rammes af totalt strømsvigt, som varer flere timer.
• 11. oktober - Jørgen Kleener, formanden for Danmarks Radios bestyrelse, meddeler at han går, efter at han har modtaget hård kritik af håndteringen af fyringen af generaldirektøren.
• 15. oktober - Danmark bliver valgt til medlem af FN's Sikkerhedsråd
• 17. oktober - Der afholdes parlamentsvalg og folkeafstemning i Hviderusland.
• 18. oktober - Ritt Bjerregaard vinder urafstemning i Socialdemokratiet og er dermed partiets spidskandidat i København til overborgmesterposten.
• 23. oktober - Parlamentsvalg i den serbiske provins Kosovo; Det er det andet parlamentsvalg siden krigen i 1999, og bliver stort set boykottet af det serbiske mindretal.
• 27. oktober - Den palæstinensiske leder Yasser Arafat kollapser i sit hovedsæde i Ramallah, efter en influenza-infektion. 29. oktober ankommer Arafat til Paris hvor han skal undersøges af specialister.
• 27. oktober - Formanden for Europa-Kommissionen Jose Manuel Durao Barroso bøjer sig for presset fra EU-Parlamentet, og udsætter afstemningen om godkendelse af den nye Kommision.
• 29. oktober - EU's statsledere underskriver den ny EU-forfatning på rådhuset i Rom

[redigér] November

• 2. november - Præsident George W. Bush (R) vinder over senator John Kerry (D) i det amerikanske præsidentvalg.
• 3. november - N.P. Johnsens Fyrværkerifabrik i Seest ved Kolding eksploderer, en brandmand omkommer og 85 personer kommer til skade. Omkring 50 huse ødelægges totalt under eksplosionerne, mens 150 bliver gjort ubeboelige. Noget af eksplosionen registreres i Mønsted kalkminer som et jordskælv på 2,0 på Richterskalen GEUS: Eksplosionerne i Kolding registreret på seismografer. Se Fyrværkeriulykken i Seest.
• 10. november - Den europæiske valuta euroen veksles til rekordhøj kurs på $1,30 over for den amerikanske dollar.
• 13. november - Fotograf melder Prins Joachim til politiet for uagtsom kørsel og tilbyder videodokumentation. Politiet ser dele af dokumentationen, men mener ikke, at det kan bruges som teknisk bevis.
• 15. november - USA's udenrigsminister Colin Powell meddeler at han træder tilbage, når der er fundet en afløser.
• 16. november - Det hvide hus oplyser at præsident Bushs gode ven og toprådgiver Condoleezza Rice vil blive indstillet til at efterfølge Colin Powell som udenrigsminister i USA.
• 18. november - Europa-Parlamentet godkender den nye Kommision efter at tre kommisærer er blevet udskiftet
• 22. november - Den nye EU Kommision tiltræder, samtidig med at der er opstået en ny sag, denne gang mod den franske kommisær Jasques Barrot der har hemmeligholdt en betinget dom for korruption
• 23. november - Stærke anklager om svindel ved præsidentvalget i Ukraine får hundredtusinder af demonstranter på gaden i hovedstaden Kiev.
• 23. november - Oppositionens leder Viktor Jusjtjenko erklærer sig selv for præsident i Ukraine, selvom den modkandidaten, den russisk-orienterede premierminister Viktor Janukovitj, havde erklæret sig for valgets vinder.

[redigér] December

• 3. december - Ukraines højesteret underkender valgkommisionen og erklærer anden runde af præsidentvalget for ugyldigt. Et omvalg fastsættes til den 26. december. Jubel i gaderne i Kiev, hvor der har været demonstreret siden det omstridte valgresultat blev meddelt.
• 7. december - Hamid Karzai indsættes som den første folkevalgte præsident i Afghanistan.
• 16. december - EU's ministerråd beslutter at der indledes forhandlinger om Tyrkiets optagelse i oktober 2005.
• 26. december - Et jordskælv i havet vest for den indonesiske ø Sumatra i det Indiske Ocean, målt til 9,0 på richterskalaen, menes at være det kraftigste i verden i 40 år. En flodbølge, en såkaldt tsunami, har slået tusindvis af mennesker ihjel i kystegnene i Thailand, Sri Lanka, Indien, Indonesien og Malaysia. Rystelser kunne mærkes så langt bort som i Singapore. Se :Jordskælvet i det indiske ocean 2004.
• 27. december - Viktor Jusjtjenko erklæres som vinder af præsidentomvalget i Ukraine; 12.000 internationale observatører overvågede valget. Valgsejren på omkring 52% var dog ikke så stor som forventet.

• 29. december - Der meldes nu om cirka 70.000 dræbte efter flodbølgerne omkring den Bengalske bugt; Samtidig øges frygten for epidemier som følge af ødelagt vandforsyning og ubegravede mennesker og dyr. Der tales om den værste katastofe overhovedet, og et gigantisk hjælpearbejde er ved at komme igang.

[redigér] Født

[redigér] Dødsfald

• 29. januar - Janet Frame, newzealandsk forfatterinde. (født 1924).
• 14. februar - Marco Pantani, italiensk professionel cykelrytter. (født 1970).
• 5. marts - Thorkild Bjørnvig, dansk digter og forfatter. (født 1918).
• 28. marts - Peter Ustinov, britiske skuespiller, UNICEF- og UNESCO-ambassadør. (født 1921).
• 1. maj - Jørgen Mogensen, dansk tegneserietegner. (født 1922).
• 18. maj - Jørgen Nash, dansk multikunstner. (født 1920).
• 5. juni - Ronald Reagan, forhenværende amerikansk præsident. (født 1911).
• 8. juni - Karl Toosbuy, dansk grundlægger. (født 1928).
• 10. juni - Ray Charles, amerikansk pianist og sanger. (født 1930).
• 1. juli - Marlon Brando, amerikansk filmskuespiller. (født 1924).
• 3. juli - Andrian Nikolajev, sovjetisk kosmonaut. (født 1929).
• 6. juli - Thomas Klestil, Østrigs præsident. (født 1932).
• 13. juli - Carlos Kleiber, østrigsk-argentinsk dirigent. (født 1930).
• 14. august - Czesław Miłosz, polsk forfatter. Modtog Nobelprisen i litteratur i 1980. (født 1911).
• 27. august - Jodle Birge, dansk musiker. (født 1945).
• 14. september - Ove Sprogøe, dansk skuespiller. (født 1919).
• 20. september - Brian Clough, engelsk fodboldtræner. (født 1935).
• 9. oktober - Jacques Derrida, fransk filosof. (født 1930).
• 10. oktober - Christopher Reeve, amerikansk skuespiller. (født 1952).
• 16. oktober - Per Højholt, dansk forfatter. (født 1928).
• 2. november - Theo van Gogh, hollandsk filminstruktør. (født 1957).
• 11. november - Yasser Arafat, palæstinensisk leder. (født 1929).
• 12. december - Frits Helmuth, dansk skuespiller. (født 1931.
• 17. december - Ib Mossin, dansk skuespiller. (født 1933).
• 28. december - Susan Sontag, amerikansk forfatter. (født 1933).

[redigér] Sport

• 17. januar - 32-årige Anita Christensen bliver dobbelt verdensmester i bantamvægt ved en tvivlsom sejr over ame­ri­ka­neren Ada "Ace" Velez i Århus. Hun bliver samtidig Danmarks første kvindelige verdensmester i boksning.
• 12. juni - EM i fodbold starter i Portugal
• 18. juni - Danmark vinder 2-0 over Bulgarien ved EM i fodbold
• 22. juni - Danmark kvalificerer sig til kvartfinalerne ved EM i fodbold, efter at have spillet 2-2 mod Sverige. Italien bliver nr. 3 i gruppen, og er slået ud.
• 25. juni - Christian Drejer får som den første dansker kontrakt med et NBA-hold.
• 27. juni - Danmark taber 3-0 til Tjekkiet ved EM i fodbold, og er dermed slået ud.
• 4. juli - Grækenland vinder europamesterskabet i fodbold ved at besejre Portugal i finalen.
• 25. juli - Lance Armstrong vinder som den første seks Tour de France-cykelløb i træk.
• 13. august - De 28. olympiske lege åbner i Athen Grækenland.
• 23. august - Kl 9.10 går starten i Letvægtsfirer løbet. Kl 9.16.01 bliver guldfireren Olympiske mestre.
• 29. august - De 28. olympiske lege slutter i Athen Grækenland og værtskabet overdrages til Beijing. Danmark vandt 2 guld og 6 bronze.
• 19. september - Europa slår USA i golfturneringen Ryder Cup med rekordmargin 18½-9½.
• 27. oktober - Boston Red Sox vinder over St. Louis Cardinals i World Series, baseballs endelige slutspil, og bryder dermed en 86 år gammel "forbandelse".

[redigér] Musik

[redigér] Danske udgivelser:

• Nephew : USADSB

[redigér] Internationale udgivelser

• D12: D12 World
• Duran Duran: Astronaut
• Green Day: American Idiot
• Franz Ferdinand: Franz Ferdinand
• Agnetha Fältskog: My Colouring Book
• Linkin Park & Jay-Z: Collision Course
• Prince: Musicology
• Rammstein: Reise, Reise
• The Rasmus: Dead Letters
• Scissor Sisters: Scissor Sisters
• Gwen Stefani: Love.Angel.Music.Baby.
• U2: How to Dismantle an Atomic Bomb
• Usher: Confessions

[redigér] Grammy Awards

• Record of the Year: Clocks med Coldplay

• Album of the Year: Speakerboxxx: The Love Below med Outkast
• Song of the Year: Dance With My Father af Richard Marx & Luther Vandross
• Best New Artist: Evanescence

[redigér] Danish Music Awards

• Årets Danske Album: Tim Christensen - Honeyburst
• Årets Danske Gruppe: Kashmir
• Årets Nye Danske Navn: Julie
• Årets Danske Sanger: Tim Christensen
• Årets Danske Hit: Outlandish - Aicha

[redigér] Melodi Grand Prix

• Dansk vinder: Tomas Thordarson: Shame On You
• International vinder: Ruslana: Wild Dances

[redigér] Bøger

• Boghandlernes gyldne laurbær. Jette A. Kaarsbøl: Den lukkede bog (roman)
• I forbindelse med 25 års-jubilæet for Jysk Sengetøjslager sendte Lars Larsen sin selvbiografi Go'daw jeg hedder Lars Larsen ud sammen med en reklame til de danske hjem. Bogen blev trykt i et oplag på 2.400.050 stk., og da ca. 20 % af befolkningen antages at have læst bogen, blev Lars Larsen formodentlig med bred margin årets mest læste forfatter i Danmark.