Apollo 11

**Apollo 11**
Missionsemblem
Missionsstatistik
Missionsnavn:	Apollo 11
Kommandomodul:	CM-107; Columbia
Servicemodul:	SM-107
Månemodul:	LM-5; Eagle
Løfteraket:	Saturn V SA-506
Antal besætningsmedlemmer:	3
Affyringsrampe:	Kennedy Space Center, Florida; LC 39A
Opsendelse:	16. juli, 1969; 13:32:00 UTC
Månelanding:	20. juli, 1969; 20:17:40 UTC; Stilhedens hav; 0° 40' 26.69" N,; 23° 28' 22.69" E; (baseret på IAU; Mean Earth Polar Axis; koordinatsystem)
Månevandringslængde:	2 t 31 min 40 s
Tid på månens overflade:	21 t 36 min 20 s
Indsamlede månesten:	21.55 kg
Landing:	24. juli, 1969; 16:50:35 UTC; 13°19′N, 169°9′W
Varighed:	195 t 18 min 35 s
Masse:	CSM: 30,320 kg; LM: 16,448 kg
Foto af besætningen
	; Fra venstre: Armstrong, Collins og Aldrin
Navigation
Apollo 10	Apollo 12

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Gå til: navigation, søg

Apollo 11-missionen var den allerførste bemandede månelanding. Det var den femte bemandede mission i Apollo-programmet. Armstrong blev det første menneske, der betrådte Månen, fulgt af Aldrin. Collins forblev i kredsløb om Månen. Da Armstrong trådte ned på måneoverfladen, udtalte han de kendte ord.

Det er kun et lille skridt for mennesket, men et kæmpespring for menneskeheden.

—Neil Armstrong

[redigér] Højdepunkter

Den 16. juli 1969 kl. 13.32 letter Apollo 11-raketten fra Jorden, og det bliver set af millioner Verden over.
Den 20. juli blev månelandingsfartøjet, kaldet Ørnen, skilt fra kommandosektionen Columbia på Månens bagside. Collins forblev i Columbia mens Ørnen med Armstrong og Aldrin om bord påbegyndte månelandingen.
Efter en omhyggelig kontrol blev landingsmotoren på Ørnen tændt og nedstigningen begyndte. Under landingen bemærkede astronauterne at det planlagte landingssted var mere klippefyldt end forventet. Armstrong overtog derfor kontrollen og styrede månelandingsfartøjet ned på et mere jævnt terræn, senere kendt som Stilhedens base, beliggende i Stilhedens hav.
Den 21. juli kl. 03.56.20 dansk tid, seks en halv time efter landingen, steg Armstrong ned på Månens overflade og udtalte de berømte ord: "Det er kun et lille skridt for et menneske, men et kæmpespring for menneskeheden."
Efter 21 timer og 36 minutter på månens overflade, blev startraketten på Ørnen tændt og de to astronauter vendte tilbage til Columbia medbringende 22 kg månesten. Astronauterne vendte tilbage til Jorden den 24. juli og blev modtaget som helte.

[redigér] Missionen i tal

Masse:
- Affyring: 2.923.387 kg
- Rumfartøj: 46.678 kg
  - CSM-masse: 30.320 kg, heraf CM 5.960 kg og SM 24.360 kg
  - LM-masse: 16.448 kg , heraf landingsdel 11.463 kg og returdelen 4.985 kg
Jordkredsløb: halvandet kredsløb før turen mod Månen, knap ét på tilbagetur
Månekredsløb: 31

[redigér] Kontrovers

Se Konspirationsteorier om månelandingen

[redigér] Besætning

Neil Armstrong, kaptajn
Michael Collins, kommandomodulpilot
Edwin "Buzz" Aldrin, pilot på månelandingsfartøj

[redigér] Efterskrift

Kommandomodulet Columbia er udstillet på National Air and Space Museum, Washington D.C. Overdelen af månelandingsmodulet Eagle blev forladt den 21. juli, 1969 i månekredsløb. Nedstyrtningsstedet på Månen er ukendt.

[redigér] Billeder

Astronaut "Buzz" Aldrin på månevandring nær ved et af Eagles ben (NASA)
Apollo 11-affyring (NASA)
Apollo 11 letter fra Jorden 16. juli, 1969 (NASA)
Edwin E. Aldrin med Armstrong vist som en refleks i visiret (NASA)
Aldrin står ved målestationen PSEP, med månelandingsfartøjet i baggrunden (NASA)
Aldrins støvleaftryk
Jorden set fra Månen
Aldrin fjerner seismometre fra månelandingsfartøjet