Tryk (fysik)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Disambig bordered fade.svg "Tryk" omdirigeres hertil. For andre betydninger af Tryk, se Tryk (flertydig).

Tryk er kraft pr. arealenhed. Således er den afledte SI-enhed for tryk newton pr. kvadratmeter, og denne enhed kaldes for Pascal (Pa).

Hvis eksempelvis en væske eller en gas opbevares i en beholder, vil den udøve et vist pres på hver arealenhed af de dele af beholderen den er i berøring med; dette pres "mærker" beholderens vægge som en vis kraftpåvirkning pr. arealenhed. Et instrument der måler trykket i beholderen, kaldes et manometer.

Det tryk som Jordens atmosfære øver ved havniveau, varierer med vejret og kan måles med et barometer. Den gennemsnitlige værdi er 101 kPa, (se også normaltryk) hvilket svarer til trykket fra en vandsøjle på ca. 10 meter. Dette tryk opleves af alle flader; således påvirkes f.eks. hver kvadratcentimeter af menneskets hud af et tryk svarende til 1 kilogram. Når dette ikke "mærkes", skyldes det at trykket er det samme inde i kroppen.

Trykenheder og konverteringsfaktorer[redigér | redigér wikikode]

  Pascal bar N/mm² kp/m² kp/cm² (=1 at) atm torr
1 Pa (N/m²)= 1 10-5 10-6 0.102 0.102×10-4 0.987×10-5 0.0075
1 bar (daN/cm²) = 100.000 1 0,1 10200 1,02 0,987 750
1 N/mm² = 106 10 1 1,02×105 10,2 9,87 7500
1 kp/m² = 9,81 9,81×10-5 9,81×10-6 1 10-4 0,968×10-4 0,0736
1 kp/cm² (1 at) = 98100 0,981 0,0981 10000 1 0,968 736
1 atm (760 torr) = 101325 1,013 0,1013 10330 1,033 1 760
1 torr = 133 0,00133 1,33×10-4 13,6 0,00132 0,00132 1

Tryk i en væskesøjle[redigér | redigér wikikode]

Trykket i en væskesøjle er den kraft som påvirker væskesøjlen på et givent areal.

p=\frac{F}{A}+p_{atm}

Trykket skyldes den overliggende væskemængdes nedadgående kraft. Denne kraft er kaldet tyngdekraften, og er defineret som F_{tyn} = m\cdot g
.

Massen i førnævnte formel kan også beskrives som rumfanget af søjlen multipliceret med densiteten. Rumfanget er ligt arealet og højden af væskesøjlen multipliceret. Massen kan derfor beskrives som, m=\rho\cdot A\cdot h. Ved at indsætte dette nye udtryk i formelen for tyngdekraften, kan tyngdekraften på væskesøjlen også skrives som F_{tyn} =\rho\cdot A\cdot h\cdot g Trykket kan derfor også skrives som.

p=\frac{\rho\cdot A\cdot h\cdot g}{A}


Hvis dette udtryk forkortes, ser vi at trykket i væske er uafhængigt af arealet.

p=\rho\cdot h\cdot g

Man kan derfor udregne et givent tryk, i en hvis dybde i en væskesøjle, hvis man kender højden, og densiteten af den pågældende væske, da tyngdeaccelerationen er en konstant.

Se også[redigér | redigér wikikode]

Litteraturhenvisninger[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til: