Aspergers syndrom
Denne artikel bør gennemlæses af en person med fagkendskab for at sikre den faglige korrekthed.
 | Denne artikel bør formateres, som det anbefales i Wikipedias stilmanual. (september 2014) (Lær hvordan og hvornår man kan fjerne denne skabelonbesked) |
"Asperger" omdirigeres hertil. For den østrigske børnelæge, se Hans Asperger.
| Aspergers syndrom Klassifikation | |
|---|---|
 Mennesker med Aspergers syndrom viser ofte intense interesser, som denne drengs fascination med molekylestrukturer. | |
| Information | |
| Navn | Aspergers syndrom |
| Opkaldt efter |
Hans Asperger  |
| Medicinsk fagområde |
psykiatri |
| Genetisk association |
FHIT, NTM |
| SKS |
DF84.5 |
| ICD-10 |
F84.5 |
| ICD-9 | 299.80 |
| OMIM | 608638 |
| DiseasesDB |
31268 |
| MedlinePlus | 001549 |
| eMedicine | ped/147 |
| Patientplus |
Aspergers-Syndrome, aspergers-syndrome |
| MeSH |
D020817 |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Aspergers syndrom (ofte forkortet AS), eller blot Aspergers, er en diagnose indenfor autismespektrummet, der er karakteriseret ved store vanskeligheder med social interaktion og ikke verbal kommunikation, kombineret med begrænsede og gentagne adfærdsmønstre og interesser. Aspergers syndrom adskiller sig fra andre forstyrrelser på autismespektrummet, på grund af dens relative bevarelse af udvikling af sprog og kognitiv udvikling. Selvom det ikke er nødvendige til diagnosticering, er fysisk klodsethed og atypisk sprogbrug ofte rapporteret. Diagnosen Aspergers blev elimineret i 2013 femte udgave af Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders (DSM-5) og blev erstattet af en diagnose af autismespektrummet på en sværhedsgradsskala.
Syndromet er opkaldt efter den østrigske børnelæge Hans Asperger i 1944, som i sin praksis studerede og beskrev børn, som manglede ikke-verbale kommunikationsfærdigheder, demonstrerede begrænset empati for deres jævnaldrende, og var fysisk klodset. Den moderne opfattelse af Aspergers syndrom opstod i 1981 og gennemgik en periode med popularisering[1][2] og blev standardiseret som en diagnose i begyndelsen af 1990'erne. Mange spørgsmål og kontroverser eksister stadig om aspekter af lidelsen. Der er tvivl om, hvorvidt den er forskellig fra højtfungerende autisme; dels på grund af dette er dens prævalens ikke fast etableret.
Den nøjagtige årsag til aspergers syndrom er ukendt. Selvom forskning har indikeret en genetisk basis, er der ingen kendte genetiske årsager[3][4] og hjerneskanninger har ikke identificeret en klar fælles patologi. Der er ingen sikker behandling, og effektiviteten af bestemte indgreb understøttes af kun begrænset data. Grundlaget for forvaltningen af adfærdsterapi med fokus på specifikke underskud er for, at afhjælpe dårlige kommunikationsevner, obsessive eller gentagne rutiner, og fysisk klodsethed. De fleste børn forbedre sig som de modnes til voksenalderen, men sociale og kommunikationsvanskeligheder kan vare ved. Nogle forskere og folk med Aspergers har anbefalet et skift i holdninger til, at det er en forskel i personlighed i stedet for et handicap, som skal behandles, eller helbredes.
Syndromets fremtræden
Syndromet viser sig primært som manglende evne og forståelse for det daglige sociale samspil mellem mennesker. Dertil kan komme en række andre træk som motoriske problemer, meget snævre "særinteresser" og en mere speciel eller "monoton" sprogbrug. Mange med Aspergers syndrom har en høj IK og unikke evner på deres specielle interesseområde. Derfor ansætter fx mange it-firmaer personale med Aspergers syndrom.
De forskellige træk kan vise sig med større eller mindre intensitet, og nogle børn med Aspergers syndrom kan opføre sig næsten som børn uden. For at kunne udvikle sig kræver en person med AS både ro og rum, specielt pga. særligt udviklede sanser, som gerne giver hjernen overbelastning, hvis han/hun ikke er "skærmet" nok. Det er ligeledes vigtigt, at der i skolemiljøet sørges for, at elever med AS får dækket deres behov, fx:
- Har rigelig afskærmning fra andre
- Ikke befinder sig blandt for mange
- Et sted at kunne trække sig tilbage alene
- Adgang til hovedtelefoner
- Faguddannet personale tilknyttet 1:1.
- Ekstra redskaber/hjælpemidler for optimal indlæring, herunder Katkassen, Ipad, støtte apps adgang, visualisering, faste rutiner og afslappet miljø med mulighed for god sanseintegrering, som kan skabe ro
Grunde
Hans Asperger fandt symptomer hos sine patienters familier, især fædrene, og senere forskning støtter også teorien om, at Aspergers syndrom er arvelig. Selv om der ikke er fundet noget bestemt gen, mener man at der skal være flere faktorer til stede for at få autisme-lignende symptomer.[5][6] Tendensen til at få AS ses mest hos familier, hvor symptomerne er mere milde.[7] Den meste forskning tyder på, at alle autisme-spektrumsforstyrrelser har samme gener, men AS kan have en stærkere genetisk komponent end autisme.[5] Der er muligvis en fælles gruppe gener, hvor visse alleller gør en individuel sårbare over for udviklingen af AS, hvis dette er tilfældet, ville den særlige kombination af alleller afgøre styrke og symptomer for den enkelte med AS.[7]
Oprindelse og historie
Syndromet er navngivet efter den østrigske læge Hans Asperger, der i 1944 offentliggjorde en beskrivelse af nogle børn med de nævnte karakteristika, som han selv benævnte "autistisk psykopati"[8]. Beskrivelsen gik i glemmebogen ved afslutningen af 2. verdenskrig, men i 1980'erne blev den fundet igen. Englænderen Lorna Wing beskrev syndromet og foreslog også at hædre Aspergers pionerarbejde ved at bruge hans navn til syndromet. Det er brugt siden 1992.
Andre vigtige forskere i Aspergers syndrom er engelsk-australieren Tony Attwood, amerikaneren Donald J. Cohen, svenskeren Christopher Gillberg og danskeren Ole Sylvester Jørgensen.
Begrænsede interesser og gentagen opførsel
Personer med Aspergers syndrom viser opførsel, interesser og udøver aktiviteter, som er begrænsede og gentagne og nogle er gange abnormt intense eller fokuserede. De kan hænge fast ved ubøjelige rutiner eller ritualer, forholde sig til stereotype og gentagende sager, eller lade sig besætte af dele af objekter.[9]
Bestræbelse efter specifikke og snævre områder ved interessen er et af de stærkeste træk hos AS.[5] Personer med AS kan samle detaljeret viden på et snævert emne som dinosaurer, bogbind eller frituregryder, uden nødvendigvis at have kendskab til det bredere emne.[5][10] For eksempel kan et barn huske en kameramodels numre, mens det er ret ligeglad med fotografi.[5] Selv om disse specielle interesser kan skifte med tiden, bliver de ofte mere usædvanlige og fokuserer på endnu snævrere emner og dominerer ofte det sociale engagement så meget, at hele familien bliver væsentligt berørt af det. Da emner som dinosaurer ofte har mange børns interesse, kan dette symptom ofte blive overset.[10]
Stereotyp og gentagende motorik er en indre del af AS'er og andre ASD'ers diagnose.[11] Bevægelserne består af håndbevægelser som klasken og vriden.[9] Det gentages ofte i længere tid og ligner mere frivillige eller ritualske end nervøse trækninger, som ofte er hurtigere, mindre rytmiske og endnu mindre symmetriske.[12]
Screening
Der findes forskellige redskaber til screening af Aspergers syndrom. Mest tilgængelig i en dansk sammenhæng er Simon Baron-Cohens "Autism Spectrum Quotient" eller "AQ" (autismespektrumkvotient), som findes på dansk i en børne- og en ungdomsudgave.
Hyppige misforståelser
I filmen Rain Man spiller Dustin Hoffman en person med et meget specielt reaktionsmønster. En mere præcis diagnose er infantil autisme, der bl.a. karakteriseres ved store gentagelser af ord og/eller handlinger samt overdreven berøringsfølsomhed. Men det er ikke alment.
Gyldendals Online Leksikon[13] anfører at titelfiguren i Rain Man lider af en speciel form for udviklingsforstyrrelse, savant-syndrom, der kombinerer særligt udviklede psykiske evner, fx regnefærdigheder, med psykisk og/eller neurologisk sygdom, fx udviklingsforstyrrelse med autisme. Personen "Rain Man" er inspireret af manuskriptforfatter Barry Morrows møde med "megasavant" Kim Peek, og må ikke forveksles med en "typisk Asperger". Enhver med handicappet Asperger er helt unik, og som alle andre inden for autismespektrum forskellig fra den anden, såvel som fra resten af befolkningen.
Det er ligeledes en misforståelse at tro, at dem med Aspergers Syndrom ikke kan have medfølelse.[14] Det er dog altid meget vigtigt at respektere, at AS'ere med deres ekstra udviklede sanser har behov for deres egen "sfære".
Kritik af diagnosen
Der findes ingen biologiske test som blodprøver, hjerneskanninger osv., som helt eksakt og direkte kan bevise Aspergers Syndrom med 100 % sikkerhed, som man kan med cancer, malaria etc. Aspergers Syndrom er før kaldt en social konstruktion – at syndromet er skabt af det omgivende samfund i forhold til, hvad det opfatter som normalt og unormalt.[15]
Diagnostiske kriterier
Fra Gillberg og Gillberg
1. Store problemer med gensidig socialt samspil (udtalt egocentricitet) (mindst to af følgende):
a) manglende evne til samvær med jævnaldrende.
b) ingen trang til samvær med jævnaldrende.
c) manglende evne til at opfatte sociale signaler.
d) social og følelsesmæssig upassende adfærd.
2. Snævre interesser (mindst en af følgende):
a) som udelukker andre beskæftigelser.
b) som gentages på en stereotyp måde.
c) mere optaget af faktuel viden end af meningsfuldhed.
3. Gentagelse af rutiner (mindst en af følgende):
a) som påvirker og indskrænker personens egen tilværelse.
b) som påtvinges andre mennesker.
4. Påfaldende forhold vedrørende tale og sprog (mindst tre af følgende):
a) forsinket udvikling.
b) overfladisk set perfekt ekspressivt sprog.
c) formelt pedantisk sprog.
d) ejendommelig sprogmelodi, påfaldende stemmeføring.
e) nedsat sprogforståelse inklusiv misforståelser ved brug af metaforer og underforstået betydning.
5. Problemer med nonverbal kommunikation (mindst en af følgende):
a) begrænset brug af gestus.
b) klodset/kejtet kropssprog.
c) mimikfattigdom.
d) afvigende ansigtsudtryk.
e) ejendommeligt stift blik.
6. Motorisk klodsethed: dårligt resultat ved udviklingsneurologisk undersøgelse.
Fra Szatmari, Bremner og Nagy (1989)
1. Social isolation (mindst to af følgende):
a) ingen nære venner.
b) undgår andre.
c) uinteresseret i at få venner.
d) en enspænder.
2. Mangelfuldt socialt samspil (mindst en af følgende):
a) nærmer sig andre udelukkende for at få egne behov tilgodeset.
b) klodsede forsøg på socialt samspil.
c) ensidig reaktion over for jævnaldrende.
d) problemer med at fornemme andres følelser.
e) ligeglad med andres følelser.
3. Mangelfuld nonverbal kommunikation (mindst en af følgende):
a) begrænset mimik.
b) det er svært at aflæse barnets/personens følelser gennem ansigtsudtrykket.
c) kan ikke udtrykke hensigt med blikket.
d) ser ikke på andre.
e) bruger ikke hænderne til at udtrykke sig med.
f) gestus er grove og klodsede.
g) kommer for tæt på andre.
4. Mærkelig tale (mindst to af følgende):
a) afvigende tonefald.
b) taler for meget.
c) taler for lidt.
d) mangel på evne til at indgå og skabe sammenhæng i samtale.
e) særegen og privat brug af ord.
f) repetitive mønstre i talen.
Fra DSM-IV (1994)
A. Kvalitative forstyrrelser i socialt samspil, som viser sig ved mindst to af følgende:
1) udtalt forringet evne til at bruge varieret nonverbal adfærd som øjenkontakt, ansigtsudtryk, kropsholdning og gestus som et led i det sociale samspil.
2) ikke i stand til at etablere venskaber med jævnaldrende på udviklingsniveauet.
3) manglende lyst til spontant at dele glæde, interesser eller aktiviteter med andre mennesker (delagtiggør fx ikke andre i ting af interesse ved at vise det eller pege på det).
4) manglende social eller følelsesmæssig gensidighed.
B. Begrænsede, repetitive og stereotype mønstre i adfærd, interesser og aktiviteter, manifesteret ved mindst en af følgende:
1) udtalt optagethed af en eller flere stereotype og begrænsede interesser, som er afvigende med hensyn til intensitet eller fokus.
2) tilsyneladende ubøjelig fastholden af specifikke, formålsløse rutiner eller ritualer.
3) stereotype og repetitive motoriske manerer (fx hånd- eller fingerbasken eller -vriden, eller komplekse kropsbevægelser).
4) vedvarende optagethed af delelementer eller ting.
C. Forstyrrelsen forårsager klinisk signifikant forringelse af de sociale, arbejdsmæssige eller andre vigtige funktioner.
D. Der er ingen klinisk signifikant forsinkelse i den generelle sprogudvikling (f.eks. bruges enkeltord ved 2-års alderen og kommunikative sætninger ved 3-års alderen).
E. Der er ingen klinisk signifikant forsinkelse af den kognitive udvikling eller i udviklingen af alderssvarende selvhjælpsfærdigheder, tilpasningsevne (bortset fra når det drejer sig om socialt samspil) og nysgerrighed over for omgivelserne i barndommen.
F. Kriterierne for anden specifik gennemgribende udviklingsforstyrrelse eller for skizofreni er ikke opfyldte.
Fra ICD-10 (WHO, 1993)
A. Der er ikke generel forsinkelse af den sproglige eller kognitive udvikling. Diagnosen fordrer, at enkeltord skal have været udtalt ved 2-års alderen eller tidligere, og at kommunikative sætninger bruges ved 3-års alderen eller tidligere. Selvhjælpsfærdigheder, tilpasningsevne og nysgerrighed over for omgivelserne gennem de første 3 år skal være på linje med normal intellektuel udvikling. Den motoriske udvikling kan imidlertid være noget forsinket, og motorisk klodsethed er almindelig (uden dog at være et nødvendigt diagnostisk kriterium). Enkeltstående specielle evner, ofte relateret til unormal stærk optagethed af interesser, er almindelige men ikke nødvendige for diagnosen.
B. Kvalitative afvigelser i gensidigt socialt samspil, manifesteret ved mindst to af følgende:
a. bruger ikke øjenkontakt, ansigtsudtryk, kropsholdning og gestikulation på en passende måde som et led i regulering af det sociale samspil.
b. ikke i stand til at udvikle (afstemt til den mentale alder og trods tilstrækkelige muligheder) venskaber med jævnaldrende, som indbefatter fælles interesser, aktiviteter og følelser.
c. manglende socio-emotionel gensidighed som viser sig gennem nedsat eller afvigende reaktion på andre menneskers følelser; og/eller manglende situationsfornemmelse; og/eller svag integration af social, emotionel og kommunikativ adfærd.
d. manglende lyst til spontant at dele fornøjelser, interesser eller aktiviteter med andre (f.eks. delagtiggør ikke andre i ting af interesse for personen, ved at vise det eller udpege det).
C. Personen udviser usædvanlig intense og omfattende interesser eller indsnævrede, repetitive og stereotype adfærds- interesse- og aktivitetsmønstre, manifesteret ved mindst en af følgende:
a. en udtalt optagethed af stereotype, indsnævrede interesser, som er afvigende med hensyn til indhold eller fokus; og/eller optagethed af en eller flere interesser, afvigende med hensyn til deres intensitet og omfang, men ikke indhold eller fokus.
b. umiddelbar tvangspræget fastholden ved specifikke, formålsløse rutiner eller ritualer.
c. stereotype, repetitive motoriske manerer, omfattende hånd- eller fingerbasken eller -vriden, eller komplekse kropsbevægelser.
d. optagethed af delelementer eller detaljer uden funktionel betydning ved legetøj (så som farve, berøringsfornemmelse eller lyde/snurren, som det frembringer).
De sidste to stereotype adfærdsmønstre ses dog sjældnere end ved infantil autisme.
D. Forstyrrelsen forklares ikke ved andre udviklingsforstyrrelser eller tilstande: skizofreni, skizotypisk tilstand, obsessiv-kompulsiv tilstand, tvangspræget personlighedsforstyrrelse, gennemgribende udviklingsforstyrrelser, eller tilknytningsforstyrrelser.
Referencer
- ^ Wing L (1998). "The history of Asperger syndrome". Asperger syndrome or high-functioning autism?. New York: Plenum press. s. 11-25. ISBN 0-306-45746-6.
{{cite book}}: Ukendt parameter|editors=ignoreret (|editor=foreslået) (hjælp) - ^ Woodbury-Smith M, Klin A, Volkmar F (2005). "Asperger's Syndrome: A Comparison of Clinical Diagnoses and Those Made According to the ICD-10 and DSM-IV". J of Autism and Dev Disord. 35 (2): 235-240. doi:10.1007/s10803-004-2002-x. PMID 15909409.
{{cite journal}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link) - ^ Matson JL, Minshawi NF (2006). "Etiology and prevalence". Early intervention for autism spectrum disorders: a critical analysis. Amsterdam: Elsevier Science. s. 33. ISBN 0-08-044675-2.
- ^ Klauck SM (2006). "Genetics of autism spectrum disorder" (PDF). European Journal of Human Genetics. 14 (6): 714-720. doi:10.1038/sj.ejhg.5201610. PMID 16721407.
- ^ a b c d e McPartland J, Klin A (2006). "Asperger's syndrome". Adolesc Med Clin. 17 (3): 771-88. doi:10.1016/j.admecli.2006.06.010. PMID 17030291.
{{cite journal}}: Ukendt parameter|doi_brokendate=ignoreret (|doi-broken-date=foreslået) (hjælp) - ^ Foster B, King BH (2003). "Asperger syndrome: to be or not to be?". Curr Opin Pediatr. 15 (5): 491-4. doi:10.1097/00008480-200310000-00008. PMID 14508298.
- ^ a b National Institute of Neurological Disorders and Stroke (NINDS) (2007-07-31). "Asperger syndrome fact sheet". Hentet 2007-08-24. NIH Publication No. 05-5624.
- ^ Hans Asperger, "Die 'Autistischen Psychopathen' im Kindesalter," European Archives of Psychiatry and Clinical Neuroscience, 117(1):76-136, 1944.
- ^ a b American Psychiatric Association (2000). "Diagnostic criteria for 299.80 Asperger's Disorder (AD)". Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders (4th ed., text revision (DSM-IV-TR) udgave). ISBN 0-89042-025-4. Hentet 28. juni 2007.
{{cite book}}: Ukendt parameter|chapterurl=ignoreret (|chapter-url=foreslået) (hjælp) - ^ a b Klin A (2006). "Autism and Asperger syndrome: an overview". Rev Bras Psiquiatr. 28 (suppl 1): S3-S11. doi:10.1590/S1516-44462006000500002. PMID 16791390.
- ^ South M, Ozonoff S, McMahon WM (2005). "Repetitive behavior profiles in Asperger syndrome and high-functioning autism". J Autism Dev Disord. 35 (2): 145-58. doi:10.1007/s10803-004-1992-8. PMID 15909401.
{{cite journal}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link) - ^ Rapin I (2001). "Autism spectrum disorders: relevance to Tourette syndrome". Adv Neurol. 85: 89-101. PMID 11530449.
- ^ http://www.gyldendalsleksikon.dk/leksikon/leksikon.htm
- ^ AspergerDK – Spørgsmål og Svar om Aspergers syndrom
- ^ Jacob Mosgaard: "Den sociale konstruktion", Psykolog Nyt, nr. 4, 2005
Eksterne henvisninger
Litteratur
Skønlitteratur:
- Børn med Aspergers syndrom. Af Matt Winter
- Mr. Autism; Demetrious Haracopos
- Den romerske brobygger: En aspie I normalsyndromets verden; Åge Sinkbæk, Center for autisme 2002.
- Den mystiske sag om hunden i natten af Mark Haddon
- Projekt Rosie af Graeme Simsion
Biografier:
- Derfor hopper jeg af Naoki Higashida (Denne er om autisme, men giver et godt indblik i den indre verden hos en med Aspergers også)
Blogs og grupper om Aspergers på dansk
Facebook gruppe: AS/ASF forældre forum Danmark: en landsdækkende og lukket/hemmeligholdt gruppe udelukkende for forældre til børn indenfor hele autimespektret.
Facebook gruppen: Landsforeningen autisme; en åben gruppe for alle med lyst til merviden indenfor autismespektrum.
AsPen: en blog på facebook skrevet af en mor til barn med AS.