Assasinerne

Belejringen af Alamut, 1256, hvor mongolske tropper indtog borgen, hvilket var med til at svække sekten drastisk.

Assasinerne var en yderligtgående shiitisk sekt, som blev stiftet i 1090 af Hassan-i Sabbah og endte i 1270 efter mongolernes hærgen. Levnet efter assasinerne er trosretningen nizari ismailisme inden for islam. Navnet er en forvrængning af det arabiske ord for en hash-misbruger. Navnet er opstået som en nedgørende betegnelse blandt datidens arabere, da det at gøre brug af hash var ilde set. Gennem Marco Polo er navnet blevet spredt til Europa.

Sektens leder boede på bjergfæstningen Alamut (Ørnereden) i Persien. Sekten fremmede sine religiøst-politiske formål gennem missionærer og nogle gange ved snigmord (heraf assassin for morder på fransk og tilsvarende på andre sprog). Det blev med tiden kendt som en af historiens dygtigste terroristgrupper, og de opererede i adskillige lande (hovedsageligt Persien og Syrien).

Korsfarerne kaldte lederen i Syrien for Den Gamle på Bjerget. Sektens centrum lå dog i Persien med borgen Alamut som den væsentligste.

Mongolerne og mamelukkerne kuede sekten i løbet af 13. århundrede, men der findes endnu rester af den i en lang række lande (men med stor forskel fra datidens sekt).

Medier

• En assasiner medvirker i Dan Browns roman Engle og Dæmoner.
• I det populære videospil Assassin's Creed spiller man som en assasiner.

Spire Denne historieartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.

Spire Denne religionsartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.