Syrien

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
الجمهوريّة العربيّة السّوريّة
Al-Jumhuriya al-`Arabiya as-Suriya
Syriens flag Syriens nationalvåben
Flag Nationalvåben
Nationalt motto: Intet
Nationalmelodi: Homat el Diyar
Syriens placering
Hovedstad Damaskus
33°30′N, 36°18′E
Største by Aleppo[1]
Officielle sprog Arabisk
Regeringsform Republik
Bashar al-Assad
Wael Nader al-Halqi
Uafhængighed
 • Erklæret
 • Anerkendt
Fra Frankrig
1. januar 1944
17. april 1946
Areal
 • Total
 • Vand (%)
 
185.180 km² (nr. 87)
0,06
Indbyggertal
 • juli 2012 anslået

 • [[]] folketælling

 • Tæthed
 
22.530.746 (nr. 53)


118,3/km² (nr. 101)
BNP
 • Total
 • Pr. indbygger
2004 anslået
25,69 mia. USD (nr. 72)
3.400 USD (nr. 116)
Valuta Syrisk pund (SYP)
Tidszone
 • Sommer (DST)
(UTC+2)
(UTC+2)
Nationalt topdomæne .sy
Telefonkode +963
Kendingsbogstaver (bil) SYR
Luftfartøjsregistreringskode YK
Nationalvåbnet er gengivet med henvisning til www.Vector-Images.com

Syrien, officielt Den Syriske Arabiske Republik, (arabisk: سوريا, fransk: Syrie eller République arabe syrienne) er et land i det vestlige Asien, der grænser op til Libanon og Middelhavet mod vest, Tyrkiet mod nord, Irak mod øst, Jordan mod syd og Israel mod sydvest. Israel har siden seksdageskrigen i 1967 besat Golanhøjderne i den sydlige del af Syrien. Landet har både frugtbare sletter, høje bjerge og ørkener. Det rummer adskillige etniske og religiøse grupper, inklusive kurdere, armeniere, assyrere, tyrkere, kristne, drusere, alawitiske shiaer og arabiske sunnaer. Sidstnævnte udgør majoriteten.

Siden marts 2011 har borgerkrigen i Syrien været igang. Konflikten havde i begyndelsen karakter af en fredelig protest imod menneskerettighedskrænkelser, manglende indflydelse, manglende økonomiske muligheder og fire årtiers autoritært etpartistyre under Ba'ath-partiet og dets ledere, først Hafez al-Assad 1971-2000 og siden 2001 hans søn Bashar al-Assad. Oprøret mod det regerende styre var et udslag af den kæde af protester henover den arabiske verden, som blev kendt som Det Arabiske Forår, da folkemængder i en række arabiske lande blandt andet afsatte Tunesiens Ben Ali, Egyptens Hosni Mubarak og Yemens Ali Abdullah Saleh.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Området, som i dag er Syrien, var beboet allerede før år 2500 f.Kr.. Siden kom det under en lang række riger, tildels fordi den vestlige hovedadgang til Mesopotamien går gennem Syrien: hittitterne, kanaanæerne, fønikerne, aramæerne, romerne og andre. I 600-tallet blev Syrien erobret af muslimske arabere. Under korstogene var kystregionen periodevis under frankisk herredømme, og i det 13. århundrede blev området taget af mongolerne. Dernæst kom det under Osmannerriget indtil 1922, hvor det blev fransk mandatområde. Selvstændighed opnåedes i 1944 og blev anerkendt af Frankrig i 1946.[2]

Politik[redigér | redigér wikikode]

Syrien er ledet af en koalitionsregering med Ba'ath-partiet i centrum. Udenrigspolitisk er konflikten med Israel vigtig, og landet anklages, sammen med Iran, af USA for at støtte para-militære organisationer som Hizbolla og Hamas. Syrien har også i en årrække haft en større hærstyrke stationeret i Libanon. Udenrigspolitisk og militært er Syrien stærkt allieret med Rusland, som bl.a. har en flådebase i landet. Syrien har også gode politiske forbindelser med Kina.

Provinser[redigér | redigér wikikode]

Uddybende artikel: Syriens provinser

Syrien har 14 provinser, eller muhafazat som de kaldes lokalt:

Geografi[redigér | redigér wikikode]

Syrien strækker sig fra Middelhavets østende til Eufrats og Tigris' øvre løb.

Demografi[redigér | redigér wikikode]

Religioner[redigér | redigér wikikode]

Hovedparten af befolkningen er sunni-muslimer (74%).

Herudover er de største minoritets-religioner i Syrien følgende:

Den nuværende præsident Bashar al-Assads familie tilhører minoritetsreligionen alawitter. Tilhængere af denne religion dominerer indenfor Syriens regering og indtager centrale militære stillinger

Kristne (2,5 millioner) findes især blandt etniske mindretal i Syrien (som armenere, kaldæere, assyrere, og palæstinensiske flygtninge) Der findes mange kristne klostre. Mange kristne tilhører en høj socio-økonomisk klasse.

Sprog[redigér | redigér wikikode]

Der findes mange talte sprog i Syrien.

Semitiske sprog :

Indoeuropæiske sprog (sproggruppe, der blandt andet omfatter dansk):

  • kurdisk (i sin kurmanji-form) er udbredt i de kurdiske områder i Syrien
  • armensk tales blandt de armenske minoriteter

Tyrkiske sprog:

Før fremkomsten af ​​arabisk, var aramæisk fællessproget (lingua franca) i Syrien. Klassisk syrisk bruges stadig som det liturgiske sprog (kirkesprog) af forskellige syriske trosretninger. Mest bemærkelsesværdigt er det at vest-ny-aramæisk stadig tales i landsbyen Ma `Loula samt to nærliggende landsbyer, 56 km nordøst for Damaskus.

Mange uddannede syrere taler engelsk og fransk som andetsprog.

Se også[redigér | redigér wikikode]

Eksterne links[redigér | redigér wikikode]

Mellemøstens geografi Stub
Denne artikel om Mellemøstens geografi er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.
Geografi
  1. CIA - The World Factbook
  2. "Report of the Commission Entrusted by the Council with the Study of the Frontier between Syria and Iraq". 1932. http://www.wdl.org/en/item/400/. Hentet 2013-07-08.