B-celle

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

B-celler er lymfocyter, som spiller en stor rolle i det humorale immunsystem. Forkortelsen B står for Bursa of Fabricius (Bursa fabricii på dansk), som er det organ, fugles B-celler modnes i. I alle pattedyr, med undtagelse af kaniner, modnes B-celler i knoglemarven. Mange bøger vil i dag angive at "B" står for "Bone marrow", da B-celler ganske vidst blev opdaget i fugle, men da pattedyr ikke har en bursa, og da B-celler netop dannes i knoglemarven, har forkortelsen de facto næsten ændret betydning.

Oprindelse og udvikling[redigér | redigér wikikode]

Kroppen producerer millioner af forskellige slags B-celler hver dag. Hver type har sin egen B-celle receptor (BCR), som er i stand til at binde til ét specifikt antigen. På et givet tidspunkt, vil der være mange millioner B-celler til stede i blod og lymfevæske, uden at producere antistoffer. Når en B-celle møder dets antigen, og får et signal fra en T-hjælpercelle (som undersøger B-cellens overflade for matchende strukturer, til de antigener, den har fået præsenteret af en makrofag), kan den diffentiere sig til én af to specifikke undertyper.

Plasma-B celler[redigér | redigér wikikode]

Oprindelse og levetid[redigér | redigér wikikode]

Plasma-B celler (BCp) dannes, når en ikke-differentieret B-celle møder et antigen, og bliver til en Plasma-B celle. Disse celler rejser i stort antal til milten, og producerer mange antistoffer (ca. 1000-2000 i minuttet). De har en forholdsvis kort levetid på et par dage.

Funktion[redigér | redigér wikikode]

Ved at udskille antistoffer, som agerer som et signal for celledræbende- og ædende immunceller til at slå den markerede celle ihjel, spiller B-celler en uhyrlig vigtig rolle i den akutte infektionsfase. Desuden er de udskilte antistoffer også i stand til at aktivere komplementær-kaskaden, som gør de markerede objekter endnu mere sårbare overfor kroppens forsvarsmekanismer.

Hukommelses-B celler[redigér | redigér wikikode]

Hukommelses-B celler (BCm) er immunceller, som dannes under primærinfektionsfasen. De B-celler som ikke omdannes til plasma-B bliver til hukommelses-B. Hukommelses-B celler er specifikke til det antigen, der oprindeligt stimulerede deres differentiering. Hvis dette antigen mødes igen, deler hukommelses-B cellen sig til plasma-B celler og flere hukommelses-B celler. Dette danner en ny generation af antistof-udskillende plasmaceller, samt flere B-celler, som er i stand til at `huske` antigenet, hvilket betyder at antistof-responsen er meget hurtigere ved efterfølgende infektioner, end den primære, hvilket reducerer chancen for symptomudvikling. Dette er princippet bag vaccination.

EBV-virus bryder fri fra en B-celle

Rolle i kyssesyge[redigér | redigér wikikode]

Epstein-Barr virusset (EBV) inficerer B-celler, og efterlader sit DNA permanent som et cirkulært episom, dvs. et plasmid, hvis DNA integreres i værtscellens DNA. EBV-DNA'et kan så enten være i en latent fase, eller i en lytisk fase. I den lytiske fase transkriberes viralt DNA med henblik på reproduktion og separation fra værtscellen. Dette medfører dog ikke altid lysis (celledød). Misformede B-celler er et tegn, men ikke absolut, på EBV-infektion, og disse vil være synlige i blodudstrygningsprøver. De misdannede B-celler fremprovokerer en kraftig immunrespons, som er ansvarlig for sygdommens nogle gange inkapaciterende udtryk.

Indhold i blodet[redigér | redigér wikikode]

Indholdet i blodet af hvide blodlegemer, øverst som absolutte tal, nederst som fordeling i procent

Eksterne links[redigér | redigér wikikode]