Bakteriofag

Diagram af en typisk bakteriofag med hale

Opbygningen af bakteriofag T4. 1. Hoved 2. Hale 3. Arvemateriale (nukleinsyrer) 4. Capsid (ydre skal) 5. Skulder 6. Forlænger ? 7. Halefibre 8. Spydspidser 9. Basalplade

Et transmissions-elektronmikroskopsbillede af en bakterie udsat for et massivt angreb af bakteriofager. Bakterien er nogle få mikrometer i diameter og bakteriofagerne er ca. 200 nanometer lange.

En bakteriofag eller bakteriophag eller i kort form fag eller phag ((græsk): phagein for 'spiser'; "bakteriespiser") er en virus, der reproducerer sig ved hjælp af bakterier.

Bakteriofager består som andre virus af et genom af nukleinsyre enten DNA eller RNA beskyttet af en skal eller kappe af protein. Skallen er typisk opbygget af et enkelt eller få proteiner. Bakteriofagers genom kan indeholde meget forskellige antal gener. Disse forskelligheder strækker sig fra 3-150 gener.

Bakteriofager blev opdaget netop på grund af deres evne til at reproducere i en sygdomsfremkaldende bakterie, slå den ihjel og derved kurere patienten.

Anvendelse

Da bakteriofag kun angriber bakterier og dræber disse i forbindelse med reproduktionen, forsker man i at opdrætte bakteriofager mod multiresistente bakterier til brug i bakteriofagterapi.

Bakteriofager anvendes også i stor udstrækning indenfor biokemi, da de muliggør overførsel af et fremmed stykke DNA til en bakteriestamme.

Eksterne links og henvisninger

• Bakteriofagterapi. Biotech Academy
• Bakteriofager slår direkt mot resistenta bakterier. sverigesradio. se
• Bakteriofag. Den store danske

Spire Denne artikel om biologi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.

Spire Denne artikel om lægevidenskab er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.

B