RNA

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Gå til: navigation, søg
Eksempel på en RNA-streng. Her en del af RNA'et i Coronavirus, der fungerer som signalsegment.

RNA er en forkortelse for ribonukleinsyre (engelsk: RiboNucleic Acid). RNA består, ligesom DNA (deoxyribonukleinsyre), af kæder af nukleotider og har forskellige funktioner i cellen. tRNA (transfer RNA eller adaptor RNA) bruges til at transportere aminosyrer hen til ribosomerne under den naturlige proteinsyntese, mens mRNA (messenger RNA) er et midlertidigt budbringermolekyle, der bringer en génsekvens lagret i DNA ud til cellens cytoplasma, hvor sekvensen oversættes til protein. Ribosomerne er selv opbygget delvist af RNA, det såkaldte rRNA, eller ribosomalt RNA.

De fleste organismers arvemateriale er baseret på DNA, men visse virus bruger RNA i stedet. I denne type virus kan RNA i nogle tilfælde oversættes til DNA som en del af virussens livscyklus, ved brug af et enzym kaldet revers transkriptase.

RNA er kemisk opbygget stort set som DNA. Dog er RNA som oftest enkeltstrenget og indeholder uracil i stedet for thymin. Desuden er sukkergruppen i RNA en ribose (dvs. at den har en hydroxylgruppe på både 2' og 3' positionen), hvor den i DNA er en 2'-deoxyribose (dvs. at den kun har en hydroxylgruppe på 3' positionen). Denne forskel er vigtig, da den ekstra hydroxylgruppe i RNA kan reagere; den ekstra hydroxylgruppe kan f.eks. bruges til at lave et forgrenet RNA-molekyle, som det sker i splejsning.

[redigér] Se også

Commons har billeder og/eller lyd med forbindelse til:

Personlige værktøjer