Bitter Hickory
|
|||||||||||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
 Skud og blade af Bitternød.
|
|||||||||||||||
| Videnskabelig klassifikation | |||||||||||||||
|
|||||||||||||||
|
|
Bitter Hickory (Carya cordiformis) er et stort, løvfældende træ med en kegleformet, ret smal krone og lange, lige grene. Barken er først grøn med lyse barkporer. Senere bliver den lysegrå og glat, men til sidst er den furet med grå, skællede kamme og orangefarvede, snoede revner. Knopperne er spredte, slanke og gule med buet spids. Bladene er uligefinnede med omvendt ægformede småblade. Bladranden er skarpt savtakket med fremad vendte tænder. Oversiden er mørkt grøn og glat, mens undersiden er lyst gulgrøn med fine hår langs ribberne. Efterårsfarven er klart gul. Han- og hunblomsterne sidder hver for sig. Hanblomsterne i tregrenede rakler, hunblomsterne to-tre sammen. Frugterne er runde eller lidt pæreformede og gullige. Stenen i frugten rummer en krøllet kerne, som ligner de kendte pecan-nødder.
- Ikke-synlige træk
Rodnettet består af kraftige, dybtgående rødder med mange, fine siderødder. Veddet giver fint gavntømmer. Nødderne smager bittert, og kan ikke bruges som menneskeføde (men vildt og kreaturer æder dem gerne!).
- Størrelse
25 x 10 m (50 x 20 cm/år).
- Hjemsted
Bitter Hickory vokser i de sommervarme, blandede løvskove på Allegheny-bjergene i det nordøstlige USA. Sommernedbøren kan være sparsom, mens vintrene er snerige og meget kolde. Her vokser træet sammen med bl.a. Amerikansk Bøg, Canadisk Bærmispel, Catawba-Rododendron, Papir-Birk, Rød-Eg, Sortfrugtet Surbær, Storfrugtet Blåbær, Weymouth-Fyr og Østamerikansk Hemlock.
