Borgerskab

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Spekulativ artikel Bemærk at denne artikel er præget af spekulationer og bør omskrives så fakta er understøttet af verificerbare kilder.

Mænd fra det pæne borgerskab, havde høj hat, et bredt overskæg, hansker og gik med stok selvom de ikke havde behov for det. København 1890

Kvinde af det bedre borgerskab, i "morgen dress", hun gik med stor hat, her en kyse med slør, og bar en parasol (eller paraply, muffedise), brugte korset og hansker og skiftede tøj flere gange om dagen. London 1838

[redigér] Historisk betydning

Borgerskabet er en betegnelse, der bliver brugt til at beskrive en bestemt type indbygger i byerne. Fra den sene middelalder og op igennem historien var borgerskabet en gruppe af grundejere, handelsfolk og håndværkere, der nød særlige privilegier og rettigheder i forhold til købstadens andre indbyggere. Det vil sige, at borgerskabet var dem som havde næringsbrev og kunne bestemme i byens råd.

I dag regnes den velstillede del af befolkningen som værende tilhørende borgerskabet.

[redigér] Modsætning

Borgerskabet var i modsætningsforhold til arbejdere, bøndere, adelen og gejstlige.

[redigér] Historie

I udlandet var bystater som Rom og Athen styret af et borgerskab.

I Danmark voksede borgerskabet frem sammen med købstæderne og var en magtfaktor bag enevældens afskaffelse.

Med systemskiftet i 1901, vandt bønderne over borgerskabet.

[redigér] Se også

• Statsborgerskab
• Dansk indfødsret

[redigér] Ekstern henvisning

• Baggrundsartikel om borgerskabet