Bystat

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Monaco, her 2004, er en af de relativt få nutidige bystater.

En bystat betegner en anerkendt stat, hvis territorium udelukkende består af en enkelt by og dens umiddelbare opland. Nutidige eksempler på bystater er f.eks. Vatikanet, Singapore og Monaco.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Oldtiden[redigér | redigér wikikode]

I tidlige historiske perioder har bystater været almindelige; de første eksempler kendes fra Nærorienten i den tidlige bronzealderens, hvor bl.a. sumererne organiserede sig i en række bystater i Mesopotamien omkring 3000 f.v.t., fx byerne Lagash, Nippur, Ur og Uruk.

I Antikken var bystaten en meget almindelig statsform, men flere af dem (fx Rom og Mykene) udviklede sig med tiden til at blive hovedstæder for store imperier. Andre sluttede sig sammen i forbund, eller underkastede sig en form for overkonge. Historisk er de græske bystater de bedst kende eksempler på denne statsform. I oldtiden var det græske område opdelt i over 600 bystater kaldet poleis (ental: polis). De vigtigste af dem var Athen, Sparta, Theben og Syrakus i Magna Graecia. Det politiske liv i Grækenland var i flere århundreder præget af magtkampen mellem de dominerende byer Athen og Sparta. Den Peloponnesiske krig resulterede i, at det i stedet var Theben, der oplevede en blomstringstid som Grækenlands magtcentrum. Den afbrudt da kongeriget Makedonien (under Filip 2.) tog kontrollen over Grækenland, som derefter dannede udgangspunkt for Alexander den Stores erobringer.

Eksempler på bystater i oldtiden:

Middelalder og renæssance[redigér | redigér wikikode]

Andre perioder har også været præget af bystaterne. I senmiddelalderens og renæssancens Italien var bystaterne og deres indbyrdes magtkampe dominerede, og byer som Firenze og Venedig hørte til de største og rigeste i Europa.

I det nuværende Tyskland var bystaterne også et fremtrædende element, en stor del af de nordtyske byer dannede i middelalderen en handelssammenslutning, Hansen, som havde stor økonomisk og politisk betydning for hele Nordeuropa i flere hundrede år. Hundredvis af byer i det Tyske kejserrige opretholdt en lokal selvbestemmelse, men antallet af dem svandt med tiden, og de blev langsomt opslugt af de større territorialstater; i slutningen af 18. århundrede var der omkring 50. Efter afslutningen på Napoleonskrigene i 1815 havde kun Bremen, Hamburg, Lübeck og Frankfurt bevaret deres selvstændighed. Disse byer blev senere en del af det nye Tyskland. I dag udgør Berlin, Bremen og Hamburg deres egne stater i forbundsrepublikken.

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Mogens Herman Hansen (red.), A comparative study of thirty city-state cultures : an investigation conducted by the Copenhagen Polis Centre, Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab, 2000. (Historisk-filosofiske skrifter, 21). ISBN 87-7876-177-8.
  • Mogens Herman Hansen, A comparative study of six city-state cultures : an investigation, Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab, 2002. (Historisk-filosofiske skrifter, 27). ISBN 87-7876-316-9.
Samfund Stub
Denne samfundsartikel er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.