Bruger:Abc~dawiki/sandkasse

Trækteori (eng: trait theory) er i betegnelse for en af psykologiens hovedretninger indenfor studiet af den menneskelige personlighed. Retningen, der undertiden også kaldes trækpsykologi, bygger på den opfattelse, at personligheden primært skal studeres som en samling af personlighedstræk og at individuelle forskelle i adfærd, følelser og tankemønstre først og fremmest kan forklares ud fra hvor meget eller lidt hver enkelt person besidder af forskellige målbare træk, som f.eks. 'udadvendthed', 'venlighed', 'pligtfølelse', m.v. (de andre store personlighedspsykologiske retninger opfatter og studerer personligheden anderledes - se personlighedspsykologi).

Definition af personlighedstræk

Der er ikke fuldstændig enighed om definitionen på et personlighedstræk, men en nogenlunde dækkende beskrivelse er "stabile dispositioner i personligheden til at reagere på ensartet måde på tværs af tid og situationer". Derved forsøger man bl.a. at adskille træk fra mere flygtige og situationsbundne psykologiske tilstande som f.eks. sorg, opstemthed, irritation, etc.

Et personlighedstræk opfattes som et kontinuum fra lav til høj, hvor hver enkelt person har en bestemt placering på en skala mellem de to yderpoler, og hvor de fleste placerer sig omkring midten (se normalfordelingskurven). Undertiden kan yderpolene behæftes med hver sin betegnelse, f.eks: 'indadvendt-udadvendt' eller 'underdanig-dominerende' (se links til specifikke trækteorier, for hvilke personlighedstræk, de hver især udpeger i personligheden). Personlighedstræk adskiller sig fra det (nu forladte) begreb personlighedstype, der ikke opererer med kontinuerte skalaer, men med afgrænsede kategorier, som man enten kan tilhøre eller ej.

Personlighedstræk kan ikke observeres direkte, men manifesterer sig inddirekte gennem adfærd. Eksempelvis vil en person med et højt niveau af udadvendthed, i højere grad opsøge andres selskab, nyde at være midtpunkt, udvise spontanitet i sociale sammenhænge, m.v. Fremfor direkte observation af adfærd, benyttes i vid udstrækning personlighedstest som genvej til information om en persons adfærdsmønstre, tanker og følelser.

Noget om personlighedstræk inddeling. temperament, etc.: Personlighedstræk kan opdeles på forskellig vis, alt afhængig af hvilken trækteori man spørger. Undertiden skelner man melle. Et delvist overlappende begreb er temperament, som nogle forskere bruger specifikt om de personlighedstræk, der er nedarvede (modsat erhvervede - se arv/miljø), mens andre bruger ordet om personlighedstræk med særligt emotionelt (følelsesmæssigt) indhold.

Andre hyppigt anvendte termer med næsten samme betydning som 'personlighedstræk', er personlighedsfaktor, personlighedsdimension og personlighedsskala (disse betegnelser henviser til personlighedstræk i operationaliseret form - dvs. betoner den statistiske repræsentation af trækkene, som fremkommer ved deres måling). Mere generelt bruges også termen personality construct (engelsk).

Metodologi

Trækteorier beskæftiger sig med at måle, identificere og forklare personlighedstræk. Målingen foregår oftest ved hjælp af personlighedstest, der bygger på psykometriske principper. Moderne trækteori betjener sig således af kvantitative, statistiske forskningsmetoder, såsom korrelationstudier og faktoranalyse, og er metodologisk nært beslægtet med den klassiske intelligensforskning.

Anvendelse

Trækteoretiske perspektiver finder især anvendelse i situationer, hvor man ønsker ensartet sammenligning og klassifikation af individer på baggrund af deres psykiske egenskaber og hvor standardiserede personlighedstest er et egnet værktøj. Det er f.eks. i forskningsøjemed, hvor man vil undersøge sammenhænge mellem personlighed og bestemt adfærd, mellem personlighed og hjernefunktion, eller mellem personlighedstræk og effekten af en eller anden intervention, f.eks. psykoterapi. Et andet stort område er personvurdering indenfor erhvervslivet, f.eks. ved udvælgelse af kandidater til en bestemt stilling. Trækteoretiske personlighedstest bruges også i varierende omfang i forbindelse med psykiatrisk og psykologisk behandling for at opnå information om patientens personlighed forud for behandlingen.

Kritik og status indenfor psykologien

Den trækteoretiske tilgang opfattes af mange som rent beskrivende - ikke forklarende - og det trækteoretiske perspektiv betragtes af forskere og praktikere udenfor den trækteoretiske tradition mere som et supplement til andre personlighedspsykologiske teorier end som en fuldstændig forståelsesramme for personligheden. Det skyldes at trækteori beskæftiger sig med psykologiske egenskaber, men generelt ikke med de psykologiske processer, der finder sted i individet og generelt ikke omhandler en række centrale psykologiske begreber som motivation, forventninger, identitet, m.v., der er indarbejdet i det meste tænkning omkring personligheden. Trækteori kritiseres endvidere for at se bort fra livsomstændigheder og kulturelle/samfundsmæssige påvirkninger.

I dansk universitetssammenhæng er humanistiske og kultursociologiske forskningstraditioner fremherskende og her er tendensen, at man er kritisk overfor trækteori ud fra ovennævnte grunde [ref], hvorimod det trækteoretiske perspektiv nyder større udbredelse i den engelsksprogede forskningslitteratur, der traditionelt er mere orienteret mod den type empirisk, statistisk forskning, der ligger bag trækteori.

I forbindelse med fremkomsten af "Big Five"/femfaktormodellen (se herunder) har det trækteoretiske felt opnået større samling og dermed stigende anvendelsesgrad på andre forskningsfelter hvor man har brug for at inddrage personlighedpsykologiske variable, og hvor en fælles referenceramme ("Big Five") er en fordel.

Hovednavne og teorier

Der har gennem tiden været fremsat flere konkurrerende og delvist overlappende bud på trækteorier. Teorierne adskiller sig med hensyn til definition på personlighedstræk, hvor mange træk, der er dækkende for beskrivelsen af personligheden og hvordan trækkene er organiseret indbyrdes, f.eks. om nogle træk er overordnet andre træk. Den for tiden absolut mest fremherskende trækteori går under navnet "Big Five", også kaldet femfaktor-modellen (se herunder).

• Gordon William Allport (1897 - 1967), amerikansk psykolog, regnes for en pioner på feltet. Han gennemgik samtlige personbeskrivende tillægsord på engelsk og udledte en trækteori, der bl.a. skelner mellem personlighedstræk, der er fællesmenneskelige og personlighedstræk, der er særegne for det enkelte individ.
• Hans Jürgen Eysenck (1916 - 1997), britisk psykolog. Udviklede og udbredte en model med tre overordnede personlighedsfaktorer og udviklede en teori for den neurologiske basis neurologisk forklaring på introversion/extroversion (indadvendthed/udavendthed). Kendt som hårdnakket empiriker og kritiker af bl.a. Freud.
• Raymond Benard Cattell (1905-1998), britisk og amerikansk psykolog og opha (- den for tiden mest fremherskende trækteori. Navnet kommer af at den udpeger fem overordnede dimensioner. Der har lavet testen Neo-Pi r.
• Big Five / også kaldet fem-faktormodellen - den for tiden fremherskende trækteori. Navnet skyldes at teorien udpeger fem overordnede dimensioner (personlighedstræk) som dækkende for hele personligheden. Der er flere ophavsmænd til modellen, men den er især forbundet med Paul T. Costa, Jr. og Robert R. McCrae, der har udviklet personlighedstesten/spørgeskemaet NEO PI-R, og med

Se også

• personlighedspsykologi
• psykologisk testning
• psykometri
• psykologisk typologi
• temperament