Psykologi

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Denne artikel omhandler akademisk eller videnskabelig psykologi, og ikke f.eks. parapsykologi eller newage filosofi.
Psi - det græske bogstav, der fungerer som symbol for psykologien

Psykologi er det videnskabelige studium af menneskets psykiske processer og adfærd herunder menneskets måde at handle og reagere på, dets oplevelse af verden og dets følelsesliv, tænkning og viljesytringer. Psykologi refererer også til anvendelsen af denne viden indenfor forskellige områder af menneskelivet, f.eks. indenfor behandling og lindring af psykiske lidelser.
Etymologisk stammer ordet psykologi fra græsk ψυχή psuché ("sjæl") og -λογία -logía ("læren om"), psykologi betyder således bogstaveligt læren om sjælen eller læren om sjælelivet.

Psykologiens historie[redigér | redigér wikikode]

Den moderne psykologi kan siges at have to oprindelser, der begge opstod i slutningen af det 19. århundrede. Disse to oprindelser afspejles stadig i psykologien, idet psykologien på den ene side kan betragtes som et vidensfag og på den andens side som et professionsfag.

Wilhelm Wundt

Den moderne psykologi som vidensfag tilskrives ofte oprettelsen af Wilhelm Wundts psykologiske laboratorium i Leipzig i 1879, der var en afgørende katalysator for den eksperimentelle psykologis udvikling.[1] Den teoretiske psykologi var historisk set en gren af filosofien, og filosoffen William James beskrives da også ofte som psykologiens fader, efter at han i 1890 udgav Principles of Psychology.

Psykologien som professionsfag tilskrives ofte Sigmund Freud, en tysk-jødisk neurolog. Efter at have opgivet hypnose i behandlingen af hysteriske patienter, udviklede han psykoanalysen som terapeutisk metode. Psykoanalysen blev startskuddet til udviklingen af forskellige former for terapier der primært baserede sig på samtale. Samtaleterapier er fortsat et væsentligt element i behandling af mange psykiske lidelser.

Psykodynamikkens udvikling[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikler: Psykoanalysen og dybdepsykologi

Freuds psykoanalyse havde enorm gennemslagskraft i den vestlige kultur i almindelighed, og indenfor psykologien opstod der også et væld af teorier, der var mere eller mindre inspirerede af Freuds tanker. Disse teorier kaldes under et psykodynamiske og fokuserer primært på; det ubevidste, barndommen og selvet, og blev i høj grad udviklet af Freuds elever. En sådan elev var den svejtiske psykiater Carl Gustav Jung, der grundlagde den indflydelsesrige dybdepsykologi, og udviklede begreberne det kollektive ubevidste og arketyper, og nedtonede Freuds fokus på seksualitet. Tilknytningsteorien, som John Bowlby udviklede ved at kombinere psykoanalytiske og etologiske idéer, fik en stor og varig indflydelse på måden psykologien forstår nære relationer mellem mennesker.

Behaviorismen[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: Behaviorisme

Allerede i 1890'erne havde den russiske fysiolog Ivan Pavlov beskrevet klassisk betingning, en simpel indlæringsmekanisme, hvorved adfærd udvikles på baggrund af stimulus-respons reaktioner. Denne forskning blev udbredt i vesten (og i særdeleshed USA) af den amerikanske psykolog John B. Watson, der grundlagde behaviorismen. Indenfor behaviorismen forkastede man introspektion som videnskabelig metode, og anså adfærden, og ikke psyken, som den rette genstand for videnskabelig psykologi. Behaviorismen var således en modreaktion til de psykoanalytiske teorier, der i høj grad baseredes på introspektion. En af de mest markante skikkelser indenfor behaviorismen er den amerikanske psykolog B. F. Skinner, der argumenterede for en radikal behaviorisme, hvor indre psykologiske tilstande helt afvises. Skinner er i særdeleshed kendt for at have beskrevet operant betingning, en mere sofistikeret indlæringsmekanisme, som Skinner mente kunne forklare det meste, hvis ikke al adfærd. Behaviorismen var en dominerende retning indenfor psykologien i første halvdel af det 20. århundrede, men mødte også kritik fordi den reducerede menneskelig aktivitet til simple stimulus-respons-mekanismer og ignorerede medfødte egenskaber. En afgørende kritik af behaviorismen kom fra lingivsten Noam Chomsky, i en anmeldelse af Skinners bog Verbal Behavior fra 1957, der forsøgte at forklare sprogudvikling hos børn ved hjælp af betingning alene. Chomsky påviste at betingning ikke kunne forklare sprogudviklingen.

Den humanistiske psykologi[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: Humanistisk psykologi

I 1950'erne opstår humanistisk psykologi som en reaktion på de to store paradigmer indenfor psykologien: psykoanalysen og behaviorismen. Af samme grund kaldes humanistisk psykologi af og til den tredje kraft i psykologien. Humanistisk psykologi opstod på baggrund af den filosofiske retning eksistentialisme, og forfattere som Jean-Paul Sartre og Søren Kierkegaard. Med udgangspunkt i fænomenologi og intersubjektivitet, forsøgte den humanistiske psykologi at anskue personer i deres helhed, og ikke blot i delelementer som adfærd eller personlighed. Humanistisk psykologi fokuserede på fundamentale emner i den menneskelige tilværelse, såsom identitet, døden, alenehed, frihed og mening. Carl Rogers' klientcentrerede terapi fik enorm indflydelse på såvel psykoterapiens udvikling, som pædagogik. Den humanistiske psykologi havde kraftigt fokus på selvrealisering og selvudvikling, som det f.eks. ses i Abraham Maslows behovspyramide, og dette fokus er bevaret i store dele af psykologiske praksis.

Kognitivismen[redigér | redigér wikikode]

Med opfindelsen og udbredelsen af computeren blev informationsbehandling en indflydelsesrig metafor for psykiske processer. Fokus skiftede med kognitiv psykologi fra adfærd og konfliktfyldte følelser til tænkning (kognition). Aaron T. Becks forskning i depression er illustrativt: Depression betragtedes indenfor kognitivismen som et resultat af negative tankemønstre, og ikke udtryk for ubevidste konflikter eller indlært hjælpeløshed, som hhv. psykoanalytisk og behavioristisk orienterede psykologer gjorde. Kognitiv terapi fik enorm succes, og mange undersøgelser fandt, at kognitiv terapi var mere effektiv end tidligere psykoterapeutiske metoder, ikke mindst indenfor behandling af fobisk angst og depression.

Neurovidenskablige udvikling[redigér | redigér wikikode]

MR-scanning af den menneskelige hjerne

Kognitivismen blev fra 1980'erne og frem i stigende grad søgt forbundet til hjerneforskningen. Ganske vist havde Luria og andre psykologer langt tidligere bekæftiget sig indgående med forholdet mellem hjerne og psyke, primært ved at undersøge de psykologiske konsekvenser af specifikke hjerneskader. Endnu tidligere havde frenologien forsøgt at forudsige psykologiske egenskaber ud fra kranieformer. Med fremvæksten af billeddannende teknikker som PET-, CAT- og især MR-scanning, blev mulighederne for at undersøge den levende hjerne så gode, at fremvæksten i neuropsykologisk forskning eksploderede. Psykologiske begreber om hukommelse, bevidsthed, følelser og tænkning, udfordres og udvikles i takt med at forståelsen af hjernens funktioner øges. Neuropsykologien bliver en mere fremtrædende disciplin i slutningen af det tyvende århundrede, ligesom psykologer i samarbejde med genetikere for alvor begynder at undersøge genernes betydning for psyken.

Psykologien i Danmark[redigér | redigér wikikode]

Wiki letter w.svg Dette afsnit eller denne liste er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere. Psykologi blev indført som fag ved Københavns Universitet under navnet Det psychofysiske Laboratorium af Alfred Lehmann i 1886. Psykologisk Institut på Aarhus Universitet oprettedes i 1968.

Psykologiens metoder og videnskabsteori[redigér | redigér wikikode]

Wiki letter w.svg Dette afsnit eller denne liste er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere. Der anvendes mange forskellige forskningsmetoder indenfor psykologisk forskning. Overordnet kan psykologiske forskningsmetoder opdeles i to hovedtilgange.

Den mest kendte psykologiske interventionsmetode er samtaleterapi, som også er den mest udbredte psykoterapi-form. Af andre former for psykoterapi, der ikke baserer sig primært på samtale, kan nævnes legeterapi og adfærdsmodifikation, der f.eks. anvendes i arbejdet med børn, hvis sprog endnu ikke er fuldt udviklet. Eksponeringsterapi, hvor klienten langsomt eksponeres for noget angstfremkaldende, er et andet eksempel på en psykoterapiform, der ikke primært er baseret på samtale. Psykologiske interventionsmetoder er ikke begrænset til psykoterapi. Rådgivning, supervison og coaching er eksempler på psykologiske interventionsmetoder, der ikke er rettet mod behandling af psykisk lidelse, men snarere har et fagligt eller personligt udviklende formål.

Kritik[redigér | redigér wikikode]

For kritik af specifikke psykologiske teorier/teoretikere se venligst disse.

En almindelig kritik af psykologien er dens uklare videnskabelige status. Psykologien bliver kritiseret for ikke at leve op til videnskabsbegreber, der vægter objektivitet og reliabilitet højt, da der ofte benyttes såkaldt bløde forskningsmetoder, såsom spørgeskemaundersøgelser og kvalitative observationsstudier. Tilsvarende anvendes der indenfor visse psykologiske teoridannelser metoder såsom introspektion og psykoanalyse, der er subjektive af natur.

I de senere år, har der udviklet sig en omfattende debat omkring effektiviteten af psykoterapi i det hele taget, og forskelle i forskellige terapeutiske metoder effekt i særdeleshed [2][3]. Kritikerne hævder, at mange metoder baserer sig på forældede teorier og mangelfuld empirisk dokumentation af effekt. Omvendt argumenterer andre for, at eksperimentelle undersøgelser af terapieffekt overvurderer manualiserede og standardiserede terapiformer så som kognitiv terapi, og at der ofte anvendes et for snævert og positivistisk evidensbegreb, når psykologiens effektivitet søges målt.

Relaterede fag[redigér | redigér wikikode]

Psykologien har områder til fælles med Psykiatri og Humanbiologi. Psykologi grænser op til en række andre fag, f.eks. filosofi, pædagogik og sociologi.

Psykologiske discipliner[redigér | redigér wikikode]

Mængden af psykologiske discipliner er, trods psykologiens korte historie, enorm. Disciplinerne kan opdeles meningsfuldt på flere måder. Herunder er de opdelt i almene og anvendte hoveddiscipliner og mere snævre underdiscipliner, men denne opdeling kan ikke betragtes som entydig.

Akademisk (almen) psykologi[redigér | redigér wikikode]

  • Kognitionspsykologi beskæftiger sig med tænkning, læring, sansning, perception, opmærksomhed, sprog, hukommelse og intelligens.
  • Neuropsykologi studerer sammenhænge mellem hjernen og psykologiske processer som adfærd og tænkning. Demens og erhvervede hjerneskader er klassiske forskningsområder, men neuropsykologien beskæftiger sig i høj grad også med normale psykologiske processer.
  • Personlighedspsykologi er den del af psykologien, der beskæftiger sig med menneskets personlighed, følelser, forestillinger og viljesliv. Freuds strukturelle model af personligheden med et 'overjeg', et 'jeg' og et 'det' er et eksempel på en personlighedpsykologisk teori.
  • Socialpsykologi handler om forholdet mellem individ og samfund med vægt på emner som attituder, holdninger, identitet, attribution, grupper og social virkelighed. Et af de mest kendte socialpsykologiske eksperimenter er "Milgrameksperimentet", der blev udført af Stanley Milgram i 1961. Her påviste Milgram, at en forsøgsperson nemt kunne tvinges til at udsætte andre mennesker for livsfarlig tortur, alene fordi de fik at vide af en autoritet (forsøgslederen), at det var nødvendigt.
  • Udviklingspsykologi beskæftiger sig med de psykologiske forandringer i individet, der sker i takt med, at det bevæger sig igennem sit livsforløb. Traditionelt har udviklingspsykologien især beskæftiget sig med børn og unge, men forandringer i hele livsforløbet er i stigende grad fokus for udviklingspsykologisk teori.

Anvendt psykologi[redigér | redigér wikikode]

  • Arbejds- og organisationspsykologi beskæftiger med psykologiske aspekter af arbejdsliv og organisationsteori, f.eks. optimale arbejdsforhold, stress og organisationsudvikling.
  • Klinisk psykologi beskæftiger sig med diagnosticering og behandling af psykiske problemer. Klinisk psykologi omfatter også studier af årsagerne til psykiske problemer.
  • Pædagogisk psykologi undersøger pædagogiske fænomener, som læring, motivation og socialisering.
  • Konsulterende psykologi Konsulterende psykologi beskæftiger sig med alle anvendte områder inden for psykologi og med at udvikle en stærk integration mellem videnskab og praksis igennem udviklingen af videnskabsgenerende praksis og reflekterende praksismodeller.

Andre psykologiske discipliner (alfabetisk)[redigér | redigér wikikode]

Centrale psykologiske begreber (alfabetisk)[redigér | redigér wikikode]

Herunder følger en liste over nogle af psykologiens centrale begreber, der anvendes i en bred vifte at teorier og skoledannelser. For mere specifikke teoretiske begreber, henvises til de enkelte teorier og/eller teoretikere.

Psykologiske skoledannelser[redigér | redigér wikikode]

Psyken er et meget bredt videnskabeligt genstandsfelt. Måske derfor har psykologien, trods sin relativt korte historie, produceret et væld af skoledannelser, der har skiftende udbredelse gennem tiden.

Herunder gives en (ufuldstændig) alfabetisk ordnet liste over væsentlige psykologiske skoledannelser.

Fremtrædende psykologiske tænkere (alfabetisk efter efternavn)[redigér | redigér wikikode]

Psykologiuddannelser i Danmark[redigér | redigér wikikode]

Det er muligt at uddanne sig til cand.psych. og dermed erhverve retten til at kalde sig psykolog på fem danske universiteter: Københavns Universitet, Aarhus Universitet, Aalborg Universitet og Syddansk Universitet. Derudover undervises der også i faget psykologi på Roskilde Universitet. Danmarks Pædagogiske Universitet har en uddannelse til cand.pæd. i pædagogisk psykologi, der dog ikke som den tidligere cand. pæd. psych.-uddannelse giver ret til at kalde sig psykolog.

Udenfor universitetsregi undervises der i også i psykologi. Gymnasierne har således et psykologifag, ligesom psykologiske fag er populære på aftenskoler og højskoler. På et stort antal private psykoterapeutuddannelser undervises der ligeledes i psykologi.

Se også[redigér | redigér wikikode]

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. psychology på about.com
  2. Zachariae, Bobby. "Evidensbaseret psykologisk praksis". Psykolog Nyt nr. 12, 2007. http://193.89.230.12/PsyNyt/Dokumenter/doc/14842.pdf. Hentet 2007-08-18. 
  3. Nielsen, Kurt. "Om evidens i psykologi". Psykolog Nyt nr. 14, 2007. http://193.89.230.12/PsyNyt/Dokumenter/doc/14888.pdf. Hentet 2007-08-18. 

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til: