Bruger:Chrismunchen/DR Big Bandet
| DR Big Band | |
|---|---|
| Pseudonym | The Danish Radio Big Band |
| Genre | Jazz, soul, blues, big band |
| Aktive år | 1964-nu |
| Associeret med | Ole Kock Hansen, Miho Hazama, Thad Jones, Palle Mikkelborg, Ray Pitts |
| Eksterne henvisninger | |
| Officiel hjemmeside | |
Foto: Hreinn Gudlaugsson
DR Big Band (Danmarks Radios Big Band) er et internationalt anerkendt dansk jazzorkester, etableret i København i 1964, og et af de ældste stadig aktive radioorkestre i verden. Ensemblet har haft skiftende navne: Det Nye Radiodanseorkester, Danmarks Radios Big Band, Radioens Big Band, Danish Radio Jazz Orchestra. Orkestrets officielle navn er nu: DR Big Band (internationalt: Danish Radio Big Band).
DR Big Band har en lang, omskiftelig og glorværdig historie, der omfatter samarbejder med jazzens største dirigenter, komponister og arrangører samt et enormt antal af instrumentalister og vokalister inden for jazz, pop, world og klassisk musik.
Orkestret har markeret sig med en lang række pladeudgivelser, der demonstrerer stor stilistisk spændvidde inden for den moderne orkesterjazz. DR Big Band har haft en væsentlig betydning for dansk jazz´ internationale ry.
Chefdirigenter[redigér | rediger kildetekst]
DR Big Band er især blevet formet musikalsk af sine fastansatte chefdirigenter:
Ib Glindemann (1964-1967), Ray Pitts (1971-1973), Palle Mikkelborg (1975-1976), Thad Jones (1977-1978), Ole Kock Hansen (1986-1995), Bob Brookmeyer (1996-1997), Jim McNeely (1998-2002) og Miho Hazama (2019-).
Flere af ovennævnte har også arbejdet med DR Big Band i perioder, hvor de ikke var chefdirigenter først og fremmest Ray Pitts, Palle Mikkelborg, Thad Jones og Ole Kock Hansen. Andre vigtige navne, som løbende har dirigeret DR Big Band, er Niels Jørgen Steen, Ernie Wilkins, Nikolaj Bentzon og Steen Hansen.
Historie[redigér | rediger kildetekst]
Orkestrets fødsel Orkestret blev dannet i 1964 som Det Nye Radiodanseorkester. Navnet udsprang af en tradition i Danmarks Radio for at bringe populærmusik ud til lytterne. Statsradiofonien, som Danmarks Radio blev kaldt helt frem til 1959, havde allerede i 1925, et år efter sin oprettelse, etableret et Danseorkester, som spillede underholdningsmusik og bragte tidens populærmelodier ud til lytterne. I løbet af 1940erne og 50erne blev jazzen en stadig mere etableret del af det danske musikmiljø og af Danmarks Radio. Derfor mente den daværende chef for DR´s underholdningsafdeling, Niels Jørgen Kaiser, at der var behov for et rigtigt jazz-bigband. Hermed blev orkestret født ud af det gamle Danseorkester.
Ib Glindemann 1964-1967 Bigbandets første chefdirigent var Ib Glindemann. Han fik formet et velspillende, swingorienteret orkester, inspireret af amerikanske forbilleder som Count Basie, Duke Ellington og Stan Kenton. I marts 1966 lykkedes det Glindemann at få Stan Kenton til København, hvor den amerikanske stjernedirigent gav en mindeværdig koncert. Det var den første internationale test af orkestret, og indspilningen endte senere på plade.
Ray Pitts (1971-1973) Fløjtenisten og saxofonisten Ray Pitts udviklede sig til en af orkestrets vigtigste komponister og arrangører. Han løste mange musikalske opgaver også ud over sin periode som chefdirigent. Pitts havde et særligt øre for at skrive til orkestrets musikere og for at etablere en fælles klang. Hans arrangementer og kompositioner har vist sig langtidsholdbare.
I 1973 blev orkestret ramt af sin første krise, der truede dets eksistens, grundet besparelser i Danmarks Radio. Men efter en offentlig debat blev DR Big Band sikret overlevelse, dog kun med halvårsansættelse for musikerne, hvilket siden har været normen.
Palle Mikkelborg (1975-1976) Trompetisten og komponisten Palle Mikkelborgs evne til at få særlige farver og stemninger ud af et orkester er legendarisk. Han havde i årevis arbejdet som arrangør og komponist med interesse for at gå på tværs af musikformerne. Han havde visioner om at kombinere akustisk og elektrisk musik, og en interesse i de spirituelle sider af musikken hos sine forbilleder, Miles Davis, Gil Evans og Olivier Messiaen. Mikkelborg løste en bred vifte af opgaver som dirigent og skrev nye kompositioner for bigband og symfoniorkester. I perioden blev bigbandværket ”Louisiana Suite” uropført, og mange år senere blev det omformet til værket og pladen The Voice of Silence. Mikkelborg havde planer om at gentænke orkestrets besætning og musikalske profil, men før disse ideer blev realiseret, landede Thad Jones i København.
Thad Jones (1977-1978) Orkesterlederen Thad Jones forlod i 1977 det kritikerroste Thad Jones/Mel Lewis Orchestra i New York og bosatte sig i København. Han blev hurtigt headhuntet til DR Big Band, og på kort tid formåede han at løfte det danske orkester til et hidtil uhørt musikalsk niveau. Under Jones´ lederskab opstod i orkestret en ny intensitet og spilleglæde, og det skabte en gejst også hos publikum. Men overraskelsen og begejstringen gjaldt også dirigenten. Efter sin tiltræden blev Thad Jones interviewet i dagbladet Politiken om sit indtryk af DR Big Band:
”Efter de første tre dage er jeg overbevist om, at de rygter, der fortalte, at et dansk orkester er blandt de bedste overhovedet, taler sandt. Jeg har sjældent - og i hvert tilfælde slet ikke i Europa - mødt så professionelle musikere og så fremragende solister.”[1]
Thad Jones bidrog markant til orkestrets repertoire med nye, harmonisk komplekse og rytmisk driftige kompositioner. Han forandrede orkestret, og balancen mellem en traditionsbevidst og en udfordrende musikalsk opfattelse har været et kendetegn ved DR Big Band lige siden.
Efter at Thad Jones fratrådte som dirigent i 1978, vendte han i de følgende år ofte tilbage og løste opgaver med orkestret. Thad Jones døde 20. august 1986, og han ligger begravet i smukke omgivelser på Vestre Kirkegård i København.
Samarbejde med Miles Davis Første halvdel af 1980erne bød på skiftende gæstedirigenter bl.a. med Graham Collier, Ray Pitts, Bob Brookmeyer og Ernie Wilkins, og der var såkaldte ”Showtime”-koncerter med danske popmusikere og svenske entertainere som Östen Warnerbring og Lill Lindfors. Men de vægtigste initiativer kom fra trompetisten og komponisten Palle Mikkelborg, der i 1984 først bragte bigbandet sammen med sin nytænkende fusionsgruppe Entrance og dernæst lancerede det mest berømte stykke orkestermusik i dansk jazzhistorie: Aura. Værket, der var dedikeret til legenden og trompetisten Miles Davis, blev opført, da Davis modtog Leonie Sonnings Musikpris i december 1984. Dette enestående hybridværk for orkester og solister blev i januar-februar 1985 pladeindspillet i København med Miles Davis som solist - og med medvirken af bl.a. DR Big Band.
Ole Kock Hansen (1986-1995) Året efter indspilningen af Aura tiltrådte pianisten og arrangøren Ole Kock Hansen som chefdirigent, og han bestred posten med stor driftsikkerhed i perioden 1986-1995. Et af højdepunkterne i Ole Kock Hansens embedsperiode var en Englands-turné i 1987, dokumenteret på pladen Crackdown (1988), hvor orkestret har en stærk musikalsk identitet, udspændt mellem det amerikanske og det europæisk-skandinaviske.
I 1988-1989 ramte besparelser og manglende finansiering bigbandet, der var truet af lukning. Men med debat og protester fra flere kulturinstitutioner blev truslen vendt til en opgradering af orkestrets bevillinger. Det førte i de følgende år til turnéer i USA og Storbritannien, og til mange opsigtsvækkende samarbejder bl.a. med arrangøren Michael Gibbs og guitaristen John Scofield i 1991.
Balladen om Grammy-vinderen Aura Aura udkom på plade i 1989 og nævnes ofte som en af DR Big Bands store meritter, ikke mindst fordi Aura endte med at vinde en amerikansk Grammy i 1990. Og sandt er det, at orkestret bidrog til indspilningen, men det er en misforståelse, at DR Big Band var modtager af prisen. Den gik til Miles Davis og det samlede pladeprojekt for ”Best Jazz Instrumental Performance - Big Band”. DR Big Band er ikke nævnt ved navn i pladens noter (hvilket muligvis er en fejl fra den amerikanske producents side). Kun orkestermusikerne er krediteret sammen med Palle Mikkelborg og rækken af håndplukkede solister bl.a. John McLaughlin, Niels Eje, Niels-Henning Ørsted Pedersen, Thomas Clausen, Marilyn Mazur, Bo Stief og Kenneth Knudsen.
Men i den danske offentlighed opstod misforståelsen efter et mediestunt af bigbandets daværende orkesterchef Erik Moseholm. For efter Aura´s hæder udsendte Moseholm en pressemeddelelse til de danske medier om, at DR Big Band havde modtaget en amerikansk Grammy. Det fik efterfølgende Palle Mikkelborg til at korrigere Moseholm i avisen Ekstra Bladet. Mikkelborg påpegede, at det var en omgåelse af sandheden, når bigbandet tog æren for Aura:
”Halvdelen af musikerne og de centrale solister på Aura har intet med bigbandet at gøre. Hvis der ikke havde været en Niels Eje på obo, en Lillian Törnquist på harpe, en Marilyn Mazur på trommer, en John McLaughlin på guitar, en Eva Hess-Thaysen, der laver 16 stemmer-koret, en Kenneth Knudsen på synthesizer, en Niels-Henning Ørsted Pedersen på bas og – ikke mindst – en Thomas Clausen på klaver, han spiller en fabelagtig solo, var Aura ikke blevet det, det er. På den baggrund er det grotesk at fremhæve bigbandet. De spiller fremragende i den orange sats, men de var ikke solister”[2]
Styrket kunstnerisk profil I slutningen af 1980erne løste Ole Kock Hansen fortsat mange og forskelligartede opgaver f.eks. at dirigere musik af Duke Ellington og Thad Jones, flere bigband- og korværker samt de såkaldte Nordring-koncerter for bigband og nye komponister fra de nordiske lande Danmark, Sverige, Norge, Finland og Island. Erik Moseholm havde i 1992 forladt posten som orkesterchef efter 26 år. Hans efterfølger blev Peter H. Larsen, som lagde en klar linje med fokus på jazz som seriøs kompositionsmusik. Larsen sørgede for, at nogle af de mest kompetente af samtidens komponister og arrangører kom til at arbejde med bigbandet herunder Bob Brookmeyer og Maria Schneider. I denne periode skiftede bigbandet navn til det internationalt klingende The Danish Radio Jazz Orchestra som led i en strategi om at signalere en ny og seriøs profil. Orkestret indspillede danske projekter som Fusion Symphony med guitaristen John Sund og Ambiance med bassisten Niels-Henning Ørsted Pedersen. I 1994 dirigerede Ole Kock Hansen Michael Mantlers hybridværk for bigband, strygekvartet og solister, Cerco un paese innocente. Pladen udkom på ECM Records og høstede stor respekt.
Bob Brookmeyer (1996-1997) I 1996 blev Bob Brookmeyer - tidens nok mest helstøbte og kompromisløse amerikanske jazzkomponist - ansat som chefdirigent på en fireårig kontrakt. Brookmeyer satte sit præg på orkestret med dygtig og hård disciplin, og det førte til koncerter og udgivelser af høj kvalitet måske mest prominent på pladen Impulsive!, indspillet i 1997 med den brasilianske pianist Eliane Elias. Men grundet samarbejdsvanskeligheder forlod Brookmeyer stillingen efter kun et år på posten.
Jim McNeely (1998-2002) I stedet blev det den erfarne og kreative Jim McNeely, der overtog opgaven som chefdirigent. Hans mere omgængelige gemyt førte til et frugtbart samarbejde med orkestret i perioden 1998-2002. Flere pladeproduktioner fra denne periode står som noget af det mest helstøbte, DR Big Band har præsteret bl.a. Nice Work, Play Bill Evans og Dedication Suite. Sidstnævnte var McNeelys afskedshilsen til bigbandet. I noterne til denne udgivelse skrev han:
”I had learned a lot about leading a band, and certainly enjoyed being able to write for such a great ensemble at least four times per year. I was also honored to have been chief conductor of a band with such a long and rich history, with a list of former chiefs that would have been the envy of any big band in the world”.[3]
Et populariseret husorkester (2002-2012) Samme år, i 2002, gik Peter H. Larsen af som orkesterchef. Det skete i en situation med dårlig økonomi bl.a. efter en turné i Østen, der endte med et stort underskud. Dette faldt sammen med, at der blev annonceret kulturpolitiske besparelser og markante strukturændringer i Danmarks Radio. Det betød udskiftning i ledelsen omkring bigbandet og en ny, kommerciel linje, som blev fulgt i de følgende år. Fokus lå nu på populære koncert- og pladeproduktioner med pop- og rockvokalister, musikalske tv-satsninger for børn (bl.a. de populære Sigurd & Big Bandet og Cirkus Summarum), og på deltagelse i TV-programmet X Factor og andre shows for at opdyrke et nyt og bredere publikum. Samtidig var der også plads til mere specielle projekter som Trøllabundin (2005) med den færøske sangerinde Eivør Pálsdóttir og Skandinaviske klagesange (2006) med den danske sangerinde Jomi Massage.
DR Big Band blev i denne periode anvendt som et lejligheds- og husorkester, der løste de opgaver, ledelsen fandt opportune for at sikre en bred og folkelig profil. Frekvensen af pladeudgivelser blev skruet i vejret ikke mindst i årene 2007-2011, hvor bassisten Chris Minh Doky var kunstnerisk konsulent for orkestret. Der opstod samtidig tvivl om hans dobbeltrolle som både konsulent for bigbandet og ejer af det pladeselskab, Red Dot Music, der havde opnået eneretten til at udgive orkestrets musik[4]. Mens Doky var konsulent, udsendte bigbandet hele 15 titler.
En bedre balance (2013-) I 2013 blev Birger Carlsen ansat som ny kunstnerisk leder. Han var medvirkende til, at DR Big Bands profil fik en bedre balance mellem det underholdningsprægede og den seriøse bigbandjazz - lige fra de populære julekoncerter ”Merry Christmas, Baby” til musikalsk udfordrende gæstespil med komponister som Marius Neset, Carla Bley, Tim Garland og Marilyn Mazur. Orkestret fik desuden opbygget en stærkere relation til det danske publikum og jazzmiljø med turnéer til mindre spillesteder i Danmark ud fra sloganet ”Store oplevelser på små steder”.
Miho Hazama (2019-) Med ansættelsen i 2019 af den japanske komponist og arrangør Miho Hazama fik DR Big Band sin første chefdirigent i sytten år. Hun er oprindelig klassisk uddannet, men studerede også i New York hos Jim McNeely. Dermed viderefører hun på sin egen måde orkestrets interkontinentale, moderne bigbandtradition. Ansættelsen af Hazama understregede, at Danmarks Radio atter kunne se ideen i at udvikle orkestret med en ambitiøs musikalsk profil. DR begyndte at producere flere koncerter og tv-programmer, som formidlede orkestrets musik bl.a. tv-serien (i fem afsnit) Hun roder med den danske sangskat (2022) og dokumentaren I legendernes fodspor - Den forunderlige historie om Miho Hazama (2023).
Samarbejder[redigér | rediger kildetekst]
DR Big Band har samarbejdet med mange af verdens førende jazzkomponister og arrangører bl.a. Darcy James Argue, Django Bates, Carla Bley, Gustav Brom, Bob Brookmeyer, Graham Collier, Michael Gibbs, Dizzy Gillespie, Miho Hazama, Thad Jones, Stan Kenton, Geir Lysne, Jim McNeely, Joze Privsek, George Russell og Maria Schneider.
Orkestret har også fostret internationalt anerkendte danske komponister og arrangører som Allan Botschinsky, Palle Mikkelborg, Ole Kock Hansen, Jens Winther og Peter Jensen.
DR Big Band har igennem årene samarbejdet med en lang række solister bl.a. Muhal Richard Abrams, Annisette, Patti Austin, Alice Babs, Gary Bartz, Django Bates, Marie Bergman, Jerry Bergonzi, Richard Bona, Randy Brecker, Etta Cameron, Michel Camilo, Benny Carter, Thomas Clausen, Tony Coe, Chick Corea, Natalie Cole, Eddie Daniels, Miles Davis, Fatoumata Diawara, Sinne Eeg, Eliane Elias, Georgie Fame, Art Farmer, Tim Garland, Stan Getz, Dizzy Gillespie, Benny Golson, Dexter Gordon, Tom Harrell, Mathias Heise, Joe Henderson, Abdullah Ibrahim, Leroy Jones, Lee Konitz, Nils Landgren, Yusef Lateef, Ivan Lins, Antonio Loureiro, Joe Lovano, Silvana Malta, Branford Marsalis, Bob Mintzer, Bobo Moreno, Van Morrison, Marius Neset, Lisa Nilsson, Cæcilie Norby, Ona Olabulé, Eivør Pálsdóttir, Hermeto Pascoal, Enrico Pieranunzi, Chris Potter, Dianne Reeves, Kurt Rosenwinkel, Renee Rosnes, Joel Ross, Cecíle McLorin Salvant, David Sanborn, John Scofield, Martial Solal, Mike Stern, Curtis Stigers, John Sund, Veronica Swift, Eje Thelin, Toots Thielemans, McCoy Tyner, Charlie Watts, Ben Webster, Ben Wendel, Kenny Werner, Putte Wickman og Phil Woods.
Samarbejder har også fra tid til anden omfattet symfoniske orkestre og kor f.eks. Palle Mikkelborgs nytænkende Mayas slør (1974) for bigband, symfoniorkester og udvalgte solister samt Jens Winthers Angels (1999), Siobhan Lamb´s The Nightingale And The Rose (2012) og Eivør & Peter Jensen´s At The Heart of a Selkie (2016) - alle med bigband og kor.
Omdømme og betydning[redigér | rediger kildetekst]
DR Big Band er generelt anerkendt som et af Europas førende bigbands sammen med en lille elite af orkestre bl.a. WDR Big Band Köln, NDR Big Band Hamburg, Brussels Jazz Orchestra og Metropole Orkest. Bandet har opnået international anseelse via samarbejder med mange af tidens største jazzkunstnere og gennem roste pladeudgivelser og turneer. DR Big Band har dermed fungeret som en vigtig kulturel eksponent for dansk jazz.
Gennem årene har DR Big Band opdyrket en levende kontakt med det internationale musikmiljø. Orkestrets har bl.a. besøgt Sverige, Norge, Finland, Holland, Belgien, Tyskland, Østrig, Frankrig, Spanien, England, Irland, Nordirland, Skotland, Tjekkiet, Slovakiet, Jugoslavien, Ungarn, USA, Canada, Brasilien, Japan, Kina, Australien, New Zealand, Indonesien, Singapore og Korea.
I anledning af DR Big Bands 40-års jubilæum i 2004 udtalte den amerikanske skribent og redaktør Dan Morgenstern: ”Danmarks Radios Big Band er uden tvivl et af de fineste jazzorkestre i verden - måske det fineste. […] Disse jazzcats (og - killinger) kan spille alt, der er værd at spille og få det til at lyde ligeså godt som komponisterne, arrangørerne - og lytterne - kunne ønske sig. Det er et helvedes godt orkester!”[5]
DR Big Band har vundet flere priser og modtaget adskillige prisnomineringer. Flere gange er bigbandet blevet Grammy-nomineret i USA bl.a. i 2001 for Nice Work (med Jim McNeely), i 2002 for Impulsive! Eliane Elias & The Danish Radio Jazz Orchestra (med Bob Brookmeyer) og i 2012 for The Jazz Ballad Song Book (med Randy Brecker).
Besætning[redigér | rediger kildetekst]
DR Big Band har en moderne bigband-besætning med 19 musikere, kendetegnet ved fem musikere i hver blæsersektion: fem trompeter (inkl. fluegelhorn), fem basuner (inkl. tuba), fem saxofoner (inkl. klarinetter og fløjter) og rytmegruppe (bas, trommer, guitar og piano).
Igennem årene har mange markante musikere - både individualister og ensemblemusikere - været en del af DR Big Bands besætning bl.a. Allan Botschinsky, Palle Mikkelborg, Jens Winther, Benny Rosenfeld, Henrik Bolberg, Gerard Presencer (trp), Torolf Mølgaard, Vincent Nilsson, Steen Hansen, Peter Jensen (trb), Rolf Billberg, Jesper Thilo, Bent Jædig, Bob Rockwell, Jan Zum Vohrde, Tomas Franck (s), Niels-Henning Ørsted Pedersen, Mads Vinding, Thomas Ovesen (b), Bjarne Roupé, Anders Chico Lindvall (g), Bjarne Rostvold, Lennart Gruvstedt, Jonas Johansen (dr).
Besætning, januar 2024:
Trompeter: Dave Vreuls, Ari Bragi Karason, Thomas Kjærdgaard, Mads La Cour, Gidon Nunes Vaz.
Basuner: Peter Dahlgren, Petter Hängsel, Annette Saxe, Gustaf Wiklund, Jakob Munck Mortensen
Saxofoner: Peter Fuglsang, Nicolai Schultz, Hans Ulrik, Karl-Martin Almquist, Anders Gårdmand
Rytmegruppe: Kasper Vadsholt (bas), Søren Frost (trommer), Per Gade (guitar), Henrik Gunde (klaver)
[1] Dagbladet Politiken, 10. oktober 1977. Citeret hos Erik Moseholm: We Came To Play. Edition Wilhelm Hansen (2014), p. 123.
[2] Anders Kang: ”Aura et eventyr”. Ekstra Bladet, 23. februar 1990.
[3] Jim McNeely, Liner notes. Dedication Suite. DR & Cope Records, 2006.
[4] Enggaard, Michael: Jazz-ikon i dobbeltrolle hos DR. Jyllandsposten, 15. august 2009. Se også: Moseholm, Erik (2014): We Came To Play - Historien om Danmarks Radios Big Band (Edition Wilhelm Hansen, 2014), p. 290-291 (skrevet af Ole Matthiessen).
[5] Morgenstern, Dan, i: DR Big Band 40 års jubilæum. Red. Mik Aidt (DR Rytmisk, 2004), p. 41.
Albumudgivelser[redigér | rediger kildetekst]
| År | Titel | Pladeselskab | Samarbejde |
|---|---|---|---|
| 1966 | Stan Kenton w/The DRBB | Storyville | Stan Kenton (P.2002) |
| 1967 | Dragondance | BB iInternational | Ib Glindemann |
| 1969 | Brownsville Trolley Line | Sonet | DRBB |
| 1969 | Plays Ballads | Storyville | Ben Webster |
| 1970 | No Fool No Fun | Storyville | Ben Webster |
| 1971 | Plays Duke Ellington | Storyville | Ben Webster |
| 1971 | The Jazzdancer Revisited | Fono | DRBB Pitts/Carstens |
| 1977 | The Unexpected Symphony | Sonet | Bengt-Arne Wallin |
| 1978 | By Jones I think we`ve got it | Metronome | Thad Jones |
| 1978 | A good time was had by all | Metronome | Thad Jones |
| 1985 | Aura | Miles Davis | |
| 1986 | Listen To The Lion | Van Morrison | |
| 1986 | A Good Time Was Had By All | Storyville | Thad Jones |
| 1987 | Crackdown (First UK Tour) | HEP | DRBB |
| 1987 | Big Five | Odin | Nord Jazz |
| 1988 | The Unexpected Symphony | Sonet | Bengt Arne Wallin |
| 1988 | Talk of the Town | Olufsen | Ib Glindemann |
| 1990 | Crackdown (First UK Tour) | HEP | DRBB |
| 1991 | The Danish Radio Big Band | Olufsen | Jens Winther |
| 1992 | This Train | dacapo | Ray Pitts |
| 1991 | Nordjazz 5 | Curling Legs | |
| 1992 | Suite for Big Band | HEP | Ernie Wilkins |
| 1992 | Suite for Big Band | HEP | Ernie Wilkins |
| 1993 | Endangered Species | Music Mecca | Georgie Fame |
| 1993 | Fusion Symphony | Olufsen | John Sund |
| 1993 | Ambiance | dacapo | NHØP |
| 1994 | A Little bit of Duke | dacapo | Duke Ellington |
| 1994 | But Beautiful | Stunt | Marie Bergman |
| 1995 | Cerco un Paese Innocente | ECM | Michael Mantler |
| 1996 | The Great One | dacapo | Thad Jones |
| 1995 | Live at Copenhagen Jazzhouse | Jan Kaspersen | |
| 1995 | Captain Coe`s Famous Racearound | Storyville | Tony Coe |
| 1996 | 12 Jazzvisits 1996 | STUNT | Art Farmer/DRJO |
| 1998 | Like Life | Storyville | Django Bates/DRJO |
| 1997 | Impulsive | Stunt | Eliane Elias/DRJO |
| 1998 | DR Klassisk | DR | David Sanborn/DRJO |
| 1998 | Ways Of Seeing | Storyville | DRBB |
| 1998 | Angels | Dacapo | Jens Winther |
| 1998 | Nice Work | Dacapo | Jim NcNeely |
| 1999 | The Govenor (dirigeret N. J. Steen) | Storyville | Duke Ellington/DRBB |
| 1999 | Contrastes | Martial Solal/DRJO | |
| 1999 | Flor Do Verao | Rainbow | Silvana Malta |
| 1999 | August Music | Stunt | Thomas Clausen |
| 1999 | More Jazzvisits 97-99 | Stunt | Phil Woods/DRJO |
| 2000 | The Power and the Glory | Storyville | Leroy Jones |
| 2000 | Voice of Silence | Stunt | Palle Mikkelborg |
| 2001 | DRJO plays Bill Evans | Stunt | Jim McNeely |
| 2001 | Skandinaviske Klagesange | Morningside | Jomi Massage |
| 2002 | Winter Oranges | Jazzprint | Graham Collier |
| 2002 | ..And The DRBB | Blue Note | Renee Rosnes |
| 2003 | DedicationSuite | Cope | Jim McNeely |
| 2003 | Sigurd og Big Bandet | My Way Music | Sigurd Barret |
| 2003 | Lady Be Good | CMC Entertainment / Universal Music | Etta Cameron |
| 2004 | Cuban Flavour | Cope Records | |
| 2005 | Tröllabundin | Cope | Eivør Palsdottir |
| 2005 | Dansk Stereo[1] | ||
| 2007 | Live | My Way Music / Universal Music | Sigurd Barrett |
| 2008 | Cirkus Summarum | Red Dot/Warner Music Denmark | |
| The James Bond Classics | Warner Music Denmark | Szhirley | |
| Merry Christmas Baby | Red Dot/VME | Bobo Moreno | |
| 2008 | The Phoenix | Red Dot | Vince Mendoza |
| 2009 | Celebrating Django Reinhardt | Red Dot | Adrien Moignard |
| 2009 | Jazz Divas of Scandinavia | Red Dot | Divas |
| 2009 | Cirkus Summarum (2009) | Red Dot | DRBB |
| 2010 | Klimasange | Red Dot | DRBB |
| 2010 | Cirkus Summarum (2010) | Red Dot | DRBB |
| 2010 | Chromazone | Red Dot | Mike Stern |
| 2011 | Transatlantic | Red Dot | Chris Potter |
| 2011 | Cirkus Summarum (2011) | Red Dot | DRBB |
| 2011 | The Jazz Ballad Songbook | Red Dot | Randy Brecker |
| 2011 | Te Mesia | Red Dot | Richard Bona |
| 2012 | Cirkus Summarum (2012) | Red Dot | DRBB |
| 2012 | When Jazz Meets Blues | Red Dot | Robben Ford |
| 2010 | The Phoenix | Vince Mendoza | |
| 2011 | The Music of Jacob Gade | ||
| Miles from Duke | Phono Suecia | Bengt-Arne Wallin
Nils Landgreen | |
| Impressions of West Side Story | Red Dot/VME | ||
| Jazz Divas of Scandinavia | Silje Nergaard
Rigmor Gustafsson | ||
| 2014 | Spirituals[2] | Storyville | |
| 2016 | At the Heart of a Selkie | DR | Eivør
Peter Jensen Danish National Vocal Ensemble |
| Shunting | Point Records | Danish Radio Jazz Group | |
| Jazzin' Around Christmas[3][4][5] | Storyville Recods | Curtis Stiegers
Ola Onabule[8] Mads Mathias Mimi Terris[9] Niels HP | |
| 2017 | One More for the Road[10][11][12] | Concord Music Group, Inc. | Curtis Stigers |
| Charlie Watts Meets The Danish Radio Big Band[13][14] | Impulse, Universal Music | Charlie Watts | |
| 2018 | The Beast | Giant Sheeo Music | Mathias Heise |
| Crystal Palace | ILK Music | Peter Jensen | |
| Stand on Your Feet and Fight – Voices of the Danish West Indies | ILK Music | ||
| 2019 | Cirkus Summarum | DR Salg | |
| 2019 | We've Just Begun[15] | Sundance Music | Sinne Egg |
Referencer[redigér | rediger kildetekst]
- ^ Rod, Ivan (18.04.2005) DR Big Band: Dansk Stereo Gaffa. Hentet 17.11.2019.
- ^ Rod, Ivan (16.12.2014) DR Big Band: Spirituals Gaffa. Hentet 17.11.2019
- ^ Jazzin' Around Christmas Arkiveret 17. november 2019 hos Wayback Machine exlibris.dk. Hentet 17.11.2019
- ^ Overgård, Nils (28.12.2016) Danish Radio Big Band: Jazzin’ around Christmas (Storyville) Jazznyt.dk Hentet 17.11.2019
- ^ Morris, Chris (08.12.2016) Danish Radio Big Band: Jazzin' Around Christmas All About Jazz. Hentet 17.11.2019.
- ^ DR Big Bandet: I Pray on Christmas (17.12.2016) DR Musik. Hentet 17.11.2019.
- ^ DR Big Band: I'll Be Home For Christmas (17.12.2016) DR Musik. Hentet 17.11.2019.
- ^ DR Big Bandet: Deck the Halls (21.12.2018) DR Musik. Hentet 17.11.2019.
- ^ DR Big Band: It's The Most Wonderful Time Of The Year (03.12.2016) DR Musik. Hentet 17.11.2019.
- ^ Curtis Stigers to release new live big band album (15.12.2016) JazzFM.com. Hentet 17.11.2019
- ^ Rod, Ivan (30.01.2017) Smooth, pænt og blankpoleret crooner-album GAFFA. Hentet 17.11.2019
- ^ Frandsen, Kjeld (08.01.2017) En swingende alliance Berlingske. Hentet 17.11.2019
- ^ Svidt, Ole Rosenstadt (29.03.2017) Rolling Stones-trommeslager Charlie Watts udgiver album med DR Big Band. Gaffa. Hentet 17.11.2019
- ^ Kristiansen, Gunnar (17.05.2017) DR’s Big Band med Charlie Watts udgiver album Trommeslageren. Hentet 17.11.2019
- ^ Rosenmeier, Cecilie (28.10.2019) DR Big Band og Sinne Eeg lancerer nyt album på danmarksturné DR. Hentet 17.11.2019
Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]
- Officiel hjemmeside
- Artiklen mangler opslag i Wikidata