Burschenschaft

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Hoffmann von Fallersleben, forfatteren til den tyske nationalsang Lied der Deutschen, var en af de første Burschenschaftler, her i 1819.

Burschenschaft (studenterforening – direkte oversat, knægtskab) i flertal Burschenschaften er det tyske ord for en af de typer studenterklubber (Ty: Studentenverbindungen), der blomstrede frem i Tyskland i starten af det 19. århundrede. Burschenschaften er tæt knyttet til de første tysk-nationale bevægelser, som blomstrede under krigene mod Napoleon Bonaparte. Senere bredte ideen om studenterforeninger sig til resten af verden, så der i dag ikke findes mange prestigefyldte universiteter uden en studenterklub.

Burschenschafternes tyske begyndelse[redigér | redigér wikikode]

Slaget ved Leipzig 1813 ses som begyndelsen på Burschenschaften. I slaget deltog mange unge tyske studerende inspireret af den spirende nationalromantik som frivillige i kampen mod Napoleon, så slaget blev mytoligiseret som folkeslaget ved Leipzig. Umiddelbart efter den tyske sejr grundlagdes de første studenterklubber, og snart bredte de sig til resten af Europa. De unge mandlige studerende, eller Burschenschaftler, var i første halvdel af det 19. århundrede en meget stærk samfundsmæssig kraft, især fordi det var i disse Burschenschaftskredse at fremtidens ledere, professorer, statsmænd osv. skulle findes. Burschenschaftlerne forenede nationalisme med liberalisme og krævede en tysk selvstændig nation med en fri forfatning kun for tyskere. Deres kamp mod det autoritære og meget konservative tyske styre kulminerede med revolutionen i 1848; de led nederlag året efter. Herefter ændrede Burschenschaften karakter og begyndte i stigende grad at blive en del af en mere konservativ retning, især under Bismarcks styre. Det var en konsekvens af socialismens indmarsch i verdenshistorien.

Militarismens indflydelse på Burschenschaften[redigér | redigér wikikode]

Det var især under militarismen i Tyskland i sidste del af det 19. århundrede, at Burschenschaften manifesterede sig som en næsten reaktionær, i hvert fald konservativ, kraft i det tyske samfund. Især den fremkommende socialisme nærede Burschenschafterne afsky for, og de distancerede sig mere og mere fra det de så som pøblen. De fleste Burschenschaften dyrkede helterollen, og medlemmerne duellerede tit mod hinanden. En Burschenschaftler uden snitsår i ansigtet efter en duel, en såkaldt mensur, var ikke en rigtig Burschenschaftler. Det var efterhånden mere og mere nationalistiske, autoritære og antisemitiske tanker, der florerede i mange Burschenschaften frem for de liberale og demokratiske.

Burschenschaften og Nazi-Tyskland[redigér | redigér wikikode]

Antisemitismen blev i løbet af det 20. århundrede en fast bestanddel af mange Burschenschaften, og i 1920 blev det ved et Burschenschaften-konvent besluttet, at tysk-jøder ikke længere have adgang til Burschenschaften. Mange Burschenschaften trak sig ud af den nationale forsamling, men flere blev og gennemførte udelukkelsen af jøder. Selv om mange Burschenschaftler var særdeles nationalistiske, antidemokratiske og antisemitiske, så kan de ikke kategoriseres som nazister, dertil var de for elitære. De ringeagtede Adolf Hitlers masseopbakning, fordi de ikke regnede folket for noget. Da NSDAP kom til magten i 1933, gik der ikke lang tid, før samtlige Burschenschaften blev tvunget sammen i en stor nazistisk Burschenschaft. Det bruger mange Burschenschaften som forsvar for Burschenschafternes lettere kontroversielle billede i dag, men det er ikke til at komme uden om, at selv om Adolf Hitler ikke brød sig om Burschenschaften, så var disse unge studerende i høj grad med til at destabilisere Weimarrepublikkens demokrati og med deres idebaggrund til at bane vejen for Hitlers tredje rige.

Burschenschaften i dag[redigér | redigér wikikode]

Burschenschaften er i dag langt fra, hvad de har været, men i visse traditionsrige universitetsbyer som Heidelberg og Tübingen er de stadig en fast inventar i studie- og byliv. Burschenschaften er i dag kontroversielle og anses af især venstrefløjen for at være nationalistiske reder, hvor gamle tyske nationalsange og traditioner holdes i hævd.

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til: