CV-9035 pansret kampkøretøj

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 12. dec. 2014, 20:19 af Steenthbot (diskussion | bidrag) Steenthbot (diskussion | bidrag) (bot: indsæt skabelon autoritetsdata)
CV-9035

Norsk version af Hägglunds Combat Vehicle 90

Brugere Se Brugere
Tjenesteperiode 1993 - fortsat
Generelle karakteristikker
Besætning 3 + 7
Længde 6,55 m
Bredde 3,17 m
Højde 2,71 m, 4,17 m med antenner
Vægt 23,1 ton
Panser og armering
Panser Nato STANAG 4569 level 5+
Hovedarmering McDonnell Douglas 35 mm Bushmaster III
Ekstra-armering 7,62mm maskingevær m/39C
Galix 80,5 mm røgkaster (inkl. 2× 80,5 mm multipurpose granatkastere)
 Mobilitet
Motor Scania V8 DSI 14
750 hk
Affjedring Torsion
Hastighed 70 km/t, 45 km/t bak
Rækkevidde 600 km

CV-9035 pansret kampkøretøj, også kaldet IKK (InfanteriKampKøretøj) er en dansk version der i lighed med den norske version CV-9030 er baseret på det svenske Stridsfordon 90 (Strf 90), som er en familie af pansrede køretøjer udviklet af H-B Utveckling (et selskab samejet af Hägglunds og Bofors). Til den svenske hær fremstilles chassiset ved Hägglunds og tårnet ved Bofors. I den danske udgave er tårnet fremstillet af Hydrema, og som navnet antyder udrustet med en 35 mm maskinkanon, mens den norske udgave har en 30 mm maskinkanon. Vognen er slagkraftig, både med sin maskinkanon og sin fremkommelighed og kan samtidig transportere op til syv kampudrustede soldater foruden de tre besætningsmedlemmer. Vognen adskiller sig først og fremmest fra andre ved sin fremkommelighed i svært terræn (moseområder og sne) og lave levetidsomkostninger. Køretøjets exceptionelle evner i sneterræn viste sig under øvelsen Cold Response 2006, da et større antal norske fjelde blev besteget. Køretøjet er kontinuerligt blevet videreudviklet, og kan betragtes som en svensk eksportsucces. Strf 90 (som kaldes CV90 i eksportversionen) er leveret til Norge, Finland og Schweiz. Foråret 2005 bestilte Holland 184 køretøjer, som blev påbegyndt leveret i 2007 og i efteråret 2005 bestilte Danmark 45 stk, som blev leveret den 23. juni 2008.

Udstyr

Den er forsynet med udvendige kameraer, så både kører, skytte, gruppefører og vognkommandør kan orientere sig 360 grader rundt om vognen, og er det mest digitaliserede køretøj i det danske militærs historie. Den er forsynet med et VIS system (Vehicle Information System) som via skærme giver information om det meste på vognen lige fra diverse motorsensorer til våbeninformationer. Kører-, skytte-, gruppefører- og kommandørpladserne er forsynet med en VIS-skærm.

De nye IKK'er blev første gang udsendt til Afghanistan i 2010. IKK'en er foreløbig det eneste køretøj i forsvaret som er forberedt til "Den Digitale Kampplads".[1][2]

Vognen er forsynet med en 35 mm Bushmaster III maskinkanon der kan skyde med programmerbar ammunition og har en effektiv skudafstand på 4000 m. Kanonen er forsynet med 2 magasiner der hver kan rumme 35 granater. IKK'en har også et 7,62 mm M/62 maskingevær i tårnaffutage med en effektiv skudafstand på 1600 m. Endelig er vognen også forsynet med 10 røgkastere på tårnet (5 i hver side) og to af disse er såkaldte multipurpose-kastere der også kan skyde med granater[3].

De norske ISAF-styrker har anvendt deres CV-9030 i Afghanistan siden 2007, og brugte det i 2007 til at besvare et angreb fra Taliban mod den afghanske sikkerhedstyrke [4]

Produktionshistorie

Produktionen af Strf 90 begyndte i 1993. Frem til i dag er der bestilt over 1.200 stk.

Brugere

  • Danmark Danmark, 45 CV-9035 (lev. 2008), pris 1,7 mia. kr. (37,8 mio. kr. stykket) 42 tilbage.
  • Holland Holland, 184 CV-9035 (lev. 2008)
  • Norge Norge, 104 CV-9030N
  • Schweiz Schweiz, 186 CV-9030
  • Finland Finland, 102 CV-9030FIN (57+45)
  • Sverige Sverige, over 500 eksemplarer af Strf 90 i forsk. versioner.

Noter

  1. ^ (http://ing.dk/artikel/89281 Hæren får nyt kampkøretøj – se billederne] – Ingeniøren, 23. juni 2008
  2. ^ Video: Oplev hærens mest digitaliserede køretøj – Ingeniøren, 25. august 2008
  3. ^ Infanterikampkøretøj CV9035 August 2008
  4. ^ Forsvarsnett: Vi har trent for dette lenge (2007-11-08)"vi brukte håndvåpen, bombekastere og CV90 stormpanservogner for å slå tilbake."

Eksterne henvisninger