Cannabis

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

For at læse om planterne i Cannabis-slægten, se artiklen om hamp.

For det digitale fingeraftryk, se Hashfunktion.

Der mangler kildehenvisninger i denne artikel Du kan hjælpe ved at angive kilder til de påstande som fremføres i artiklen.

Denne artikels neutralitet er omstridt Begrundelsen kan findes på diskussionssiden eller i artikelhistorikken.

Formatering Denne artikel bør formateres (med afsnitsinddeling, interne links o.l.) som det anbefales i Wikipedias stilmanual

Cannabis (Hamp) er en planteslægt, der mest er kendt for at kunne bruges til at lave hashish (hash) eller hasholie af, men man kan også bruge topskuddene, som er mest kendt under navnene pot eller marihuana.

Indholdsfortegnelse 1 Generelt om Cannabisplanten 1.1 "Cannabis indica" 1.2 "Cannabis sativa" 1.3 "Cannabis ruderalis" 2 Rusmidler 3 Indtagelse 3.1 Hash 3.2 Marihuana 3.3 Hasholie 4 Skunk 5 Rusen 6 Risici 6.1 Afhængighed 7 Samfund og lovgivning 8 Hash og medicin 9 Se også 10 Noter og referencer 11 Ekstern henvisning

[redigér] Generelt om Cannabisplanten

Cannabisplanten er delt op i 3 sorter kaldet: Cannabis sativa, Cannabis indica og Cannabis ruderalis. Når der i dag tales om Cannabis-sorter, skal dette tages med et gran salt: I virkeligheden er der tale om én og samme plante, der udviser markant forskellige udviklings- og vækstmønstre, alt efter hvilken del af verdenen, den oprindeligt er blevet kultiveret af mennesker i. Sorterne er altså ikke genetisk definérbare plantesorter, -arter -slægter eller -familier.

[redigér] "Cannabis indica"

Cannabis indica omfatter angiveligt oprindelige sorter fra Afghanistan, Marokko og Tibet. Indica-sorterne bliver i disse dele af verdenen brugt til at producere hashish, muligvis pga. Indica planten er lav, ca. 30-200cm. C. indica er fra naturens hånd en en-årig plante, men den kan som alle Cannabis kemotyper overleve mange år og opnå uhyrlige størrelser via manipulation med fotoperioden, uden at gå i blomst vel at mærke. Bladene på planten sidder tæt og er ofte mere mørkegrønne, brede og groft takkede end Cannabis sativa blade. C. indica blomsterne sidder i nogle mere samlede og større, federe skud. Planternes blomst har en meget stærk, krydret, kraftig duft. Planten går hurtigere i blomst end C. sativa pga. at fotoperioden i dele af verden kategoriseret som oprindelsesregioner for C. indica er kortere, planten skal altså med andre ord skynde sig mere i disse dele af verdenen. Cannabis indica's evne til at producere langt flere glandulære trichomer (mikroskopiske kirtler indeholdende psykoaktive- og aromatiske kemiske forbindelser, der dækker den blomstrende hunplante) end Cannabis sativa eller C. ruderalis. Dette er forbundet med dens evne til at give en forøget produktion af hashish, som er de opsamlede, sammenpressede glandulære trichomer i titusind-, måske endda millionvis. Dog indeholder disse sorter ofte mindre mængder af Tetrahydrocannabinol (THC'er) og større mængder af CBD'er, CBN'er og CBC'er (sløvende forbindelser, som antages at indgå som byggeklodser for THC'er i Cannabinoid-syntesen) end C. sativa-dominante sorter: Dette skyldes, at C. indica plantens anatomi er langt mere tæt og "lukket" (høj densitet) i sit vækstmønster. Det medfører, at kirtler dybt inde i topskud (hunlige blomsterstande) ikke belyses med tilstrækkelige mængder af uv-a og -b stråling, som er katalysatoren for, at THC'er kan dannes gennem cannabinoid-syntesen inde i kirtlerne.

[redigér] "Cannabis sativa"

C. sativa sorter har derimod lange, åbne forgreninger og "luftige" "åbne" topskud (blomsterstande), og der dannes dermed langt flere THC'er. Folk der har røget denne plantesort, eller en C. indica-dominant sort, siger at de bliver mere "stenet" af det end af andre sorter. Det skyldes nok, at der er mere CBD(cannabidiol) og CBN(cannabinol), som skulle have en beroligende/sløvende effekt, man har ikke helt fundet ud af, hvad stofferne gør, men man ved dog, at de virker beroligende og sløvende. Cannabis sativa er en høj tynd plante (100-1200cm). Dens farve er ofte mere lysegrøn end Cannabis indica, og dens blomster er mere spredte og tyndere (luftige, lav densitet). C. sativa kan blive op til omkring de 12 meter høj på en sæson, dog aldrig indendørs eller i upassende klima. Planten kan leve i mange år under de rette forhold (manipulation med fotoperioden). Sativa plantesorten kommer angiveligt oprindeligt fra Colombia, Mexico, Thailand og sydøst-Asien. Det tager måneder, før planten går i blomst. Cannabis sativa giver en effekt som bliver kaldt, at man bliver høj, dvs. at den giver en meget energisk rus og gør en glad. Man får aldrig syns- og hørelseshallucinationer, men midlertidig perceptionsforstyrrelse indtræffer. Det betyder, at man kan opfatte ting anderledes, men altså ikke at man oplever ting, som ikke er der (hallucinationer). Sativa har et højt indhold af Tetrahydrocannabinol (THC) samtidigt med et lavt indhold af andre cannabinoider.

[redigér] "Cannabis ruderalis"

Cannabis ruderalis er en plante, som meget hurtigt og uafhængigt af lys går i blomst efter vækststadiets afslutning. Planten kommer oprindeligt fra Asien og findes i dag levende vildt i fx. Rusland, hvor den pga. fotoperiodens længde og sammensætning har måttet afskaffe brug af fotoperioden som målesten for, hvornår den får størst udbytte ud af at blomstre. Cannabis ruderalis blomstrer altid efter, at et genetisk bestemt tidsrum er passeret. Cannabis ruderalis har ikke et særligt stort THC indhold, men er langt mere potent end fx. indutrielt kultiveret hamp til tovværk og kanvas, den er fx. potent nok til rygning. Forskellige producenter af cannabisfrø har med varierende succes fået blandet en af de to andre arter ind i den, og det har givet den et større THC-indhold. Planten er omkring 45-200 cm. Planten har ikke specielt mange skud og grene.

[redigér] Rusmidler

De almindeligste rusmidler fra alle disse planter er hash, marijuana, skunk og hasholie. Cannabis er et af verdens mest benyttede rusmidler, kun koffein, alkohol og nikotin ligger højere. Foruden rusmidlerne, som bliver fremstilet af hamp, anvendes planten til medicinsk brug og til praktiske formål for talrige til at nævne her, nogle af de ældste og mest kendte er ting som tov, kanvas, olie, mad, brændstof og byggematerialer.

[redigér] Indtagelse

For at opnå en rus, skal man indtage cannabis ved at ryge det eller indtage det oralt. Ved rygning er den mest foretrukne måde at indtage cannabis via en joint (Skunk/Pot/Hasholie/Ryst, enten et cannabisprodukt eller flere, med eller uden tobak. I Danmark er der tradition for at riste tobakken før den blandes i et af rusmidlerne. Dette gøres for at afbrænde tobakkens nikotin. Ved spisning går der en længere periode mellem indtagelse og rusens indtrædelse. De fleste foretrækker at ryge det, da det er nemmere at dosere. For at optage THC bedst mulig ved oral indtagelse, skal man indtage det sammen med fedtstof. Det kunne f.eks. være i en kage. Man skal dog være opmærksom på, at rusen kan virke meget voldsom ved oral indtagelse. De almindelige former af Cannabis er marihuana, hash og hasholie. I Danmark er der tradition for at der bliver røget mest hash, i modsætning til Amerika hvor Pot/skunk er mest populært. Der er mange forskellige måde at ryge cannabis på. I Danmark er de foretrækne måder at ryge cannabis på ved Bong, Tjubang, Chillum og Joint.

[redigér] Hash

Hash er et euforiserende stof, der bliver lavet af planten almindelig hamp (cannabis sativa). Hash bruges også som smertestillende medicin i Holland, England og Danmark. I Danmark benytter godt 500.000 dette rusmiddel jævnligt.^{[Kilde mangler]}

"Hashish" (arabisk for græs), populært kaldet hash. Hash af en høj kvalitet består ideelt kun af den fra-separerede harpikskirtler, som findes på hunplantens blomsterstande. Typisk kaldes det netop afrystede harpikskirlter for 'ryst', et pulver, der kan presses til hash. Det allermeste hash laves ved at si det tørrede bladmateriale, og jo finere en si, jo bedre hash. Desto større huller i sien, jo lavere kvalitet af hash udvindes der, og den lavere kvalitet indeholder typisk en større andel af bladmateriale, hvilket igen kræver at hashen presses hårdere for at få den til at hænge sammen.

Der findes mange måder at forarbejde en hun-plante af arten Cannabis Sativa/indica/rudealis. Det meste hash, som importeres illegalt til Danmark er det såkaldte 'standard' hash. Indholdet af det aktive stof THC er typisk meget lavt. Tit er det fremstillet af anden-sorteringen af de tørrede og sammenpressede topskud fra hampplanten. Den høje kvalitet når sjældent slutbrugeren men ryges lokalt/af forhandlernettet. 'Standard' hash i Danmark i dag stammer typisk fra kriminelt kontrollerede afsidesliggende områder i Rifbjergene i Marokko, hvis økonomi uofficielt er helt afhængig af indtægterne fra eksporten af tusinder af tons hash årligt til Europa. Andre oprindelseslande for den billige hash er mellemøstlige lande eller Pakistan/Afghanistan/Nepal. Hvad angår indholdet sker det desværre, at producenterne tilføjer bindemidler eller uvirksomme, i værste fald skadelige, fyldstoffer som paraffin, terpentin eller olie. Hash er et koncentreret produkt, der er let at håndtere men umuligt at kvalitetekontrollere for slutbrugeren. Farven varierer som regel fra sort til brun, men der findes også hash med andre farvenuancer ('Rød Libanon'). Kvalitetshash uden forureningskilder tenderer mod at være blødt eller rimelig medgørligt, hvis det varmes let op i hånden. Dog kan kommercielt produceret hash være meget svært at vurdere pga. de nævnte tilsætningsstoffer. Dårlig hash kan f.eks. være forklædt som dyr hash, hvis producenten har tilsat olie og terpentin for at få det til at virke 'slasket' og kraftigt duftende.

Der findes også andre måder at forarbejde cannabis til hash. F.eks. Bubblehash også kaldet ice, hvor man udskiller krystallerne fra blade, stængler eller topskud ved hjælp af is og sier med meget små masker, som kun tillader krystallerne at trænge igennem. Bubblehash er ofte den fineste kvalitetshash.

Hash kan også udvindes ved at man lader hænderne løbe ned over blomsterstandene, hvorved harpiksen klistrer fast i håndfladerne og kan gnubbes af senere (denne type hash er typisk sort eller mørk). Denne "finger hash" bliver ofte lavet de steder, hvor en høj luftfugtighed eller regn forhindrer en effektiv tørring af planterne (f.eks. i Nepal).

Hash og marijuana (også kaldet pot) er ikke helt det samme. Marijuana er den tørrede hampeplante som bliver røget i rå form, hvor hash er plantemateriale, der er blevet presset, så THC-værdien er markant højere. Hash har normalt en THC-værdi på mellem 10 og 20%, derimod har pot en THC-procent omkring 2-5%.

[redigér] Marihuana

Marihuana (marijuana) er de tørrede blomsterstande fra hunplanterne, som indeholder harpiksen med det aktive THC. Et mere almindeligt dansk ord er pot. Man kan ryge bærebladene på en hampplanten, og nogle kommercielle produkter indeholder givetvis en del af disse, men det er ikke anbefalelsesværdigt. Det eneste rigtige at ryge er de pænt trimmede blomsterstande (altså topskudeneog sideskudene), der er dækket af harpiks, eller naturligvis selve harpiksen i hash-form.

[redigér] Hasholie

Hasholie er et tyktflydende ekstrakt, med særlig høj koncentration af THC.det er også kaldet nol. Substansen blander sig ikke med vand, så man må bruge opløsningsmidler som alkohol. Hasholie kan indtages ved at pensle det på almindelige cigaretter, blande det i maden eller blot blande det med tobak. Der findes også andre måder at indhalere oliedampen på. Hasholie er blandt andet også kaldt nol en stærk olie der for det meste bliver smurt på cigaretterne i mange af de mere køligere lande bla. Rusland

[redigér] Skunk

Skunken er en helt speciel plantesort, på grund af at det var den første plante som man videreudviklede. Manden der stod bag processen, er kendt under navnet Sam The Skunkman. Planten er en høj kvalitet af pot, eller nærmere en forædlet potplante. Planten kommer af den gode klassiske skunk#1, som er en blanding af sativa(75%) og indica(25%) som er udviklet igennem 30 år, hvor man har taget de to bedste og ”parret” den med hinanden, og har så gjort den til en stabil plante dvs. ikke svær at dyrke og nem at holde styr på og næsten altid det samme resultat. Skunken er udviklet til at have et højt indhold af THC. THC indholdet ligger mellem 10% til 20%, det er meget forskelligt fra kilde til kilde, men planten er en af de ting som har højest indhold af THC. Planten er navngivet skunk på grund af dens lugt(skunk= stinkdyr på engelsk). Skunk koster på gaden mellem 50-120kr grammet. Kun nogle få udgaver af skunk er tilvænnet til det danske klima og kan dyrkes udendørs, eller må man dyrke det indenfor. Der findes et utal af forskellige sorter, og der kommer hele tiden nye til, da folk avler videre på det for at tilpasse vækstform, længde, samt blomstringstid og styrke.

[redigér] Rusen

Generelt giver cannabis en mild, euforisk rus, men rusen varierer fra person til person. Ryger man meget cannabis kan oplevelsen være meget voldsom og give en række uønskede bivirkninger (angst, hjælpeløshed, forvirring). Det er også vigtigt hvilket miljø brugeren befinder sig i, samt hvilken stemning hun/han er i.

Lyst til mad og søde ting kan øges, kaldet munchies, fråder, ædeflip eller madkick. Det er en appetitvækkende og kvalmestillende effekt, der er blevet udnyttet medicinsk hos eksempelvis kræft og AIDS patienter.

Rusen forstærker sanseindtryk og påvirker fornuft og opførsel. Man kan være glad og velfornøjet, og kan blive fnisende og le af det meste (sommetider kaldet "grineflip"). Brugeren kan blive afslappet eller energisk, og det afhænger tit af, hvad man laver på rusen. Man bliver normalt kun energisk, hvis dosen er moderat og hvis man trodser den velkendte sløvende virkning. Brugere bliver typisk mere opmærksom på farver, mønstre, musik og lignende. Sex kan være meget tilfredsstillende under rusen. At føre motorkøretøj er ikke lovligt men dog muligt under rusen - men kun under iagttagelse af særlig opmærksomhed, idet tidsfornemmelsen kan smutte så man undres over tilsyneladende 30 min. lange stop for rødt o.lign.

Hjernens metakognitive evner bliver stimuleret. Kort fortalt er det hjernens evne til at tænke hvordan man skal løse et problem - højere tænkning, selve tanken bag tanken; sådan oplever brugerne det ofte selv, men nogle læger hævder at brugernes kognitive evner svækkes.

Cannabis påvirker kroppens koordinationsevner og også kroppens motoriske evner. Man kan blive ustabil, få problemer med at holde ting i ro, og andre effekter i lighed med indtagelse af alkohol. Kortidshukommelsen kan blive lammet betragteligt, og det bliver svært at tænke langt tilbage eller ud i fremtiden, det er svært at "holde fast". Personen kan gentage sig selv.

Undersøgelser foretaget af den britiske stat har vist, at man kører lige så godt eller bedre under påvirkning af cannabis, som i upåvirket tilstand. Hvor selv små mængder alkohol øger reaktionstiden.

Negative effekter kan indtræde, for eksempel akutte angstanfald, panikreaktioner og paranoia. Der er stadig i dag diskussion om hash kan medføre direkte psykose, men man mener at hash kan fremme latente psykoser hos særligt udsatte.

Det virksomme stof i hash er tetra-hydro-cannabinol (THC). Det er en del af hun-hampeplantens harpiks og er den primære årsag til at man bliver påvirket af at indtage eller ryge hash. At være høj på hash kaldes i slang at være 'skæv' eller 'stenet'. Selve virkningen er dels sløvende, dels euforiserende. Sanser kan virke skærpede, f.eks. kan musik høres mere detaljeret. Ved peroral indtagelse blandet med fedtholdige stoffer, kan transcendentale tilstande i stil med såkaldte LSD-trips opleves. Rusen varer ved rygning op til otte timer; ved spisning af 'hashkager' el. lign. varer rusen op til 12 timer.

Nogle læger mener, at hash-brugerens korttidshukommelse kan svækkes midlertidigt.^{[Kilde mangler]} Ligeledes mener nogle, at koncentrationsevnen svækkes. Men rygere beskriver lige så ofte det modsatte.^{[Kilde mangler]} Mange forfattere, kunstnere og musikere benytter cannabis i forbindelse med deres kreative proces.^{[Kilde mangler]}

Hash gør brugeren "skæv", hvilket vil sige at man bliver afslappet, virker fjollet og smilende/leende, kan opføre sig meget stille og roligt eller blot falde i søvn. I begyndelsen af 1960'erne og gennem hippietiden, voksede hashsalget, idet mange foretrak virkningen frem for alkohol.

[redigér] Risici

Psykose kan ikke med sikkerhed linkes direkte til indtagelsen af hash. ^[1]

[redigér] Afhængighed

Afhængighed af hash findes i et meget lille omfang, det drejer sig om mindre end hver 10.000. ryger. ^[2]

[redigér] Samfund og lovgivning

Hashsalg har tidligere været meget udbredt på Christiania, mere præcist Pusher Street. Men eftersom politiet har ryddet Pusher Street, og skubbet salget ind i København, er det nu kommet tættere på den almindlige dansker, da der deales mere end tidligere i det indre København. Hamp (planten som forarbejdes til hash) er ulovlig at høste, og bruge privat uden tilladelse. Derimod er det blevet stadfæstet ved retten^{[Kilde mangler]} at det er lovligt for privatpersoner at købe lav-THC-holdige hampefrø, blot disse ikke plantes igen efter høst, da de i så fald vil have genvundet det oprindelige THC-indhold.

Cannabis sativa er efter en amerikansk model udviklet efter forbudstiden af anti-rusmiddel fanatikeren Anslinger, ^{[Kilde mangler]} gjort ulovligt at benytte, sælge og være i besiddelse af i Danmark (kun sygehuse med en tilladelse må benytte det i pilleform (Marinol) til kræftpatienter/parkinsonspatienter, som THC har en udtalt gavnlig virkning på (forøget appetit, svækkelse af tremor, bedre muskelkontrol, velvære)).^{[Kilde mangler]} Politiet i Danmark beslaglægger og afbrænder flere ton hash om året^[3], og det er stadig et problem for politiet at fange de mange hash-sælgere (pushere) og især de store pengebagmænd/importører.

[redigér] Hash og medicin

Cannabis er en af verden ældste medicinske planter, der virker mod mange forskellige lidelser. Cannabis er derfor i sig selv skadesreducerende og en vigtig medicinsk plante.

En kort oversigt over de lidelser, hvor Cannabis er kendt for at lindre:

• Generelt smertelindrende (analgesisk) i mild grad
• Generelt beroligende
• Generelt appetitstimulerende
• Kræft (kemoterapi): modvirker kvalme (anti-emetisk virkning), stimulerer appetitten.
• AIDS (wasting syndrome): giver appetit
• Sclerose: lindrer uro/spasticisme i lemmerne
• Muskelsvind
• Crohns, colitis, Irritable Bowel Syndrome (IBS)
• Angst og uro i kroppen
• Migræne: kan tage et migræneanfald i opløbet ved at berolige
• Epilepsi, Tourette: Beroliger
• Asthma: udvider blodkar
• Grå stær: reducerer trykket i øjet
• Søvnbesvær: beroligende virkning
• Menstruationssmerter
• Stress: afslapper, bringer tingene på afstand og får en til at glemme presset

(Kilde: Cannabismyter; se link nedenfor)

[redigér] Se også

• Cannabinol

[redigér] Noter og referencer

[redigér] Ekstern henvisning

• Dansk Cannabis Forening (DCF) Dyrk din egen fjolletobak.
• http://psyhosting.info/xp3rt/hashguiden/ hashguiden ] til videnog lærdom.
• Cannabisrådet Samling af forskellige danske partier (deriblandt Venstres Ungdom og Radikal Ungdom), som går ind for legalisering af hash
• Cannabismyter Stor 100-siders onlinebog om myter, cannabis og legalisering i en FAQ-lignende opbygning.
• Psychedelia.dk Alternativ dansk Wiki om hash med et Harm Reduction sigte
• Erowid Cannabis Vault Et af de mest omfattende sites i verden om rusmidler
• [1] Undersøgelse foretaget for British Road Safety omkring intagelse af cannabis og køre evner
• Bekendtgørelse af Lov om euforiserende stoffer
• Lov om ophævelse af revisionsbestemmelser vedrørende lov om euforiserende stoffer og borgerlig straffelovs § 191
• Lov om forbud mod besøgende i bestemte lokaler