Carl Brosbøll

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Carl Brosbøll alias Carit Etlar

Carl Brosbøll (pseudonym Carit Etlar) (7. august 1816 i Fredericia9. maj 1900 i Gentofte) var en dansk forfatter.

Hans fulde navn var Johan Carl Christian Brosbøll. Han var søn af Jørgen Christian Brosbøll, tobaksfabrikant, købmand og brandinspektør, og Ursula Margrethe født Bache.

Brosbøll deltog i Treårskrigen som menig fra 1849 til fredsslutningen i 1851.

I 1851 blev han gift med Hansine Erasmine Thorbjørnsen; dette ægteskab blev ophævet, og han blev i 1888 i Innsbruck gift med Olga Augusta Schultz, datter af løjtnant jægermester Jens Frode Schultz.

Brosbøll var ansat ved Det Kongelige Bibliotek 1853-1885, men levede siden af sit forfatterskab skrevet under pseudonymet "Carit Etlar" som var en sammenstilling af fornavnene på hans første digtermuse Tertia Fabricius, som døde i en tidlig alder, og eget fornavn, når bogstaverne blandes på en bestemt måde, CARL-TERTIA, som blev til CARIT-ETLAR [1].

Carit Etlars romaner er ofte historiske fortællinger med krige og konflikter som baggrund. Han er ofte blevet afvist som underholdningsforfatter, men der findes ikke så lidt politisk og social kritik i flere af hans romaner, hvori overklassens arrogance stilles op imod småfolks nationale holdning og tapperhed. Han undgår ofte banale lykkelige slutninger. Han er påvirket af både de franske spændingsroman-forfattere (Alexandre Dumas den ældre samt den yngre) og af den danske hjemstavnsfortælling hos Blicher.

Etlar huskes især for Gjøngehøvdingen og Dronningens vagtmester, hvor de svenske soldater i lyset af en vis nordisk støtte til Danmark i Treårskrigen skildres som ædle krigere, medens svenskernes tyske lejetropper beskrives som brutale, usle og nedrige i lyset af samme krig .

Om Carit Etlars store popularitet vidner de talrige udgaver samt oversættelser til fremmede sprog.

Bibliografi[redigér | redigér wikikode]

Brosbøll skrev blandt andet, under pseudonymet Carit Etlar, følgende:

  • Smuglerens Søn – roman (1839)
  • Madsalune – roman (1841)
  • Strandrøveren – roman (1853)
  • Gjøngehøvdingen – roman (1853) (Den fulde tekst 556 Kb)
  • Dronningens Vagtmester – roman (1855)
  • Vaabenmesteren – roman (1855)
  • Herremænd – noveller (1855)
  • Herverts Krønike – roman (1863)
  • Krigsbilleder – noveller (1865)
  • Broget Selskab – noveller (1868)
  • Tranens Varsel – roman (1869)
  • Viben Peter – roman (1874)
  • Tordenskjold i Dynekilen – skuespil (1872)
  • Fangen paa Kalø – roman (1877)
  • Salomon Baadsmand – roman (1881)

Skuespil[redigér | redigér wikikode]

Carl Brosbølls skuespil findes bevaret i Dramatisk BibliotekDet Kongelige Bibliotek.

Wikisource-logo.svg
Wikisource har originalt kildemateriale relateret til denne artikel:

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Fodnote[redigér | redigér wikikode]

  1. Lokalavisen Budstikken, Fredericia, den 22. november 2011, artikel ved historiker, oberstløjtnant Ole Dyrn