Cerebral parese

Et barn med cerebral parese undersøges.

Cerebral parese eller spastisk lammelse dækker over flere forskellige handicap. Fælles er at hjernen ikke kan styre musklerne normalt.

Årsag

Cerebral parese kan opstå under graviditeten, under fødslen og efter fødslen. Cerebral parese er en hjerneskade, der i 9 ud af 10 tilfælde skyldes skader og forstyrrelser i den umodne hjerne, mens den er under udvikling i morens mave. Kun i cirka 1 ud af 10 tilfælde er der tale om en skade, der er sket under eller kort tid efter fødslen.

Hovedtyper og symptomer

Der er tre hovedtyper af sygdommen:

• Spastisk cerebral parese er den hyppigste, den udgør cirka 75 % af tilfældene.
• Dyskinetisk cerebral parese udgør cirka 10-15 % af tilfældene
• Ataktisk cerebral parese udgør cirka 5-7 % af tilfældene.

Ved spastisk cerebral parese er pyramidebanen sat ud af funktion, hvorved der ses en række karakteristiske symptomer: øget muskeltonus, øgede reflekser (hyperrefleksi) og Babinski refleks.

Behandling

Der findes ingen helbredende behandling for sygdommen. Man kan hindre eller lindre nogle af symptomerne ved fysioterapi, ergoterapi, lægebehandling (botox og operationer) og pædagogisk støtte i daginstitution og skole.

Kulturelle aspekter

Den korrekte betegnelse for en person med cerebral parese er spastiker og ikke det nedsættende udtryk spasser. I en reklame for thansen.dk blev der sagt spasser, men det blev efter klager ændre til spade. Det er en almindelig fejlopfattelse at personer med cerebral parese er mindre intelligente end andre. Men hjerneskaden, der giver cerebral parese, påvirker almindeligvis kun muskelkontrollen og kun en tredjedel er mentalt retarderede. Derfor kan man også finde f.eks. læger med cerebral parese.

Eksterne henvisninger

• Spastikerforeningen
• Sundhedsguiden

Stub Denne artikel om sygdom er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.