Cerebral parese
Cerebral parese eller spastisk lammelse dækker over flere forskellige handicap. Fælles er at hjernen ikke kan styre musklerne normalt.
Årsag
Cerebral parese kan opstå under fostertilstanden, under fødslen eller efter fødslen. Cerebral parese er en hjerneskade, der i 9 ud af 10 tilfælde skyldes skader på det ufødte barns hjerne. Kun i cirka 1 ud af 10 tilfælde er der tale om en skade, der er sket under eller kort tid efter fødslen.
Hovedtyper og symptomer
Der er tre hovedtyper af sygdommen:[1]
- Spastisk cerebral parese er den hyppigste, den udgør cirka 75 % af tilfældene.
- Dyskinetisk cerebral parese udgør cirka 10-15 % af tilfældene
- Ataktisk cerebral parese udgør cirka 5-7 % af tilfældene.
Ved spastisk cerebral parese er pyramidebanen sat ud af funktion, hvorved der ses en række karakteristiske symptomer: øget muskeltonus, øgede reflekser (hyperrefleksi) og Babinski refleks.
Behandling
Der findes ingen helbredende behandling for sygdommen. Man kan hindre eller lindre nogle af symptomerne ved fysioterapi, ridefysioterapi, ergoterapi, lægebehandling (botox og operationer) og pædagogisk støtte i daginstitution og skole.
Kulturelle aspekter
Den korrekte betegnelse for en person med cerebral parese (latinsk for spastisk lammelse) er spastiker og ikke det nedsættende udtryk spasser. I en reklame for thansen.dk blev der sagt spasser, men det blev efter klager ændre til spade[2]. Hjerneskaden, der giver cerebral parese, kan medføre fysiske såvel som kognitive udfordringer. Handicappet spænder meget bredt, derfor kan man f.eks. finde læger med cerebral parese.[3]
Referencer
- ^ "Hvad er CP". Spastikerforeningen. Hentet 2010-09-28.
- ^ videoen på thansen.dk
- ^ Dorthe Christiansen. "Helt almindelig, men ganske speciel". Spastikerforeningen. Hentet 2010-09-28.
Eksterne henvisninger
 | Spire Denne artikel om sygdom er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |