Château de Chenonceau

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Chenonceau slot ligger 30 km. fra Tours nær landsbyen Chenonceau ved floden Cher i departementet Indre-et-Loire i Loiredalen i Frankrig. (Slottet hed Chenonceaux til revolutionen.)

Slottet blev opført 1515-1521 af Thomas Bohiers, kong Frans 1.s finanssekretær. Kongen overtog det selv, og efter hans død skænkede hans efterfølger, Henrik 2., det til Diane de Poitiers, Frans' elskerinde. Hun lod bygge den bro, der forbinder slottet med den anden flodbred, lige som hun indrettede parker og haver efter sine hortonomiske interesser.

Foran slottet en del af Diane de Poitiers' haveanlæg

Da Diane de Poitiers velynder Henrik 2. døde i 1559, blev hun af dronningen, Katarina af Medici, tvunget væk fra sit elskede slot, men fik til gengæld Château de Chaumont, der ligger få kilometer væk. Katarina, som var Frankrigs de facto regent, ofrede formuer på at udvide slottet, bl.a. i 1577 med gallerierne oven på broen over Cher og med flere haveanlæg. Slottet dannede rammen om overdådige fester: I 1560 blev Katharinas søn Frans 2.s tronbestigelse fejret med Frankrigs første fyrværkeri.

Chateau de Chenonceau med gallerierne på broen der krydser Cher

Ved Katharinas død i 1589 overgik Château de Chenonceau til hendes svigerdatter Louise de Lorraine-Vaudémont, gift med kong Henrik 3.. Som den sidste adelige eller kongelige ejer købte hertugen af Bourbon slottet i 1720. Lidt efter lidt solgte han ud af inventar og kunstværker; en række statuer havnede på Versailles.

Den første borgerlige ejers hustru, Louise Dupin, genindførte de livlige tider på slottet. Bl.a. havde hun som gæster nogle af oplysningstidens fremmeste mænd (Voltaire, Fontenelle, Marivaux, Montesquieu, Buffon og Rousseau.) Under revolutionen blev Chenonceaux i modsætning til andre slotte skånet for revolutionsgardens ødelæggelser, fordi det rummede broen over Cher, og der var langt til nærmeste overgang. Det hjalp også, at Louise Dupin ændrede slottets navn ved at fjerne det adelige x i Chenonceaux.

I 1864 solgte Dupin-familien det til skotten Daniel Wilson, som var blevet rig ved at installere gasbelysning i Paris. Han forærede Chenonceau til sin datter, Marguerite Pelouze. Hun fortsatte traditionen med overdådig selskabelighed, men pengene slap op, og en cubansk rigmand, José-Emilio Terry, overtog herlighederne i 1891.

Siden 1913 har Chenonceau været i chocoladefamilien Meniers eje. I 1950erne lod den gennemføre en gennemgribende istandsættelse efter ødelæggelser under den tyske besættelse og en voldsom oversvømmelse.

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til: