Colosseum (biograf)
Denne artikel omhandler en biograf. Opslagsordet har også en anden betydning, se Colosseum.
| Colosseum (biograf) | |
|---|---|
 Colosseum-biografen 1934 | |
| Generelle informationer | |
| Sted | København |
| Indviet | 26. december 1924 |
| Nedlagt | 1983 |
Colosseum var en biograf på Jagtvej ved Nørrebros Runddel i København. Oprindeligt var det meningen, at biografen skulle være opført i tilknytning til Folkets Hus med åbning i 1923, men da det ikke lod sig gøre, blev den bygget på en større grund ved siden af.[1]
Med plads til 1.000 publikummer var Colosseum Københavns tredjestørste biograf og brokvarterernes første luksus- og mammutbiograf.[2] Åbningsforestillingen fandt sted Anden Juledag 1924 med stumfilmen Signaltaarnet (The Signal Tower, 1924).[3]
De første bevillingshavere var teatermanden Jacob Jacobsen og forfatteren Carl Ludvig Emil Jensen. Efter C.E. Jensens død i 1927 ledte Jacobsen biografen med Skuespillerforeningen af 1879 som medbevillingshaver. Da denne ordning i medfør af bestemmelser biografloven af 1933 ikke kunne fortsættes, videredrev han den alene mod betalingen af en årlig afgift til foreningen.[4]
I 1929 anskaffede Colosseum som en af de første danske biografer et lydfilmanlæg og der var stor publikumstilstrømning til visningen af Al Jolson-filmen The Singing Fool (1928).[5]
Under den tyske besættelse af Danmark måtte Jacobsen efter pres fra Justitsministeriet og værnemagten vise film for tyske soldater, hvilket i juli 1943 medførte en sabotageaktion mod biografen, der måtte holde lukket i flere uger.[6]
Efter Jacobsens død overgik bevillingen i 1956 til Fleming Lynge,[7] som drev Colosseum frem til sin død. Da bevillingssystemets ophævelse med filmloven af 1972 gav mulighed herfor, blev biografen i 1971 købt af Gunnar Obel. I 1973 købte Palladium biografen og drev den med Frederik Sundram som leder frem til 1978. I 1980 videreførtes driften, efter en ombygning til tre sale, med Henry Fussing og Jytte Fussing som forpagtere.[8] Sidste forestilling var i 1983, hvor Colosseum havde udviklet sig til en ren pornobiograf.
Bygningen brændte i 1986 og blev siden overtaget af et ALDI-supermarked.[3]
Direktører[redigér | rediger kildetekst]
- 1924-1927: Jacob Jacobsen og Carl Ludvig Emil Jensen
- 1927-1955: Jacob Jacobsen
- 1956-1970: Fleming Lynge
- 1971-1973: Gunnar Obel
- 1973-1978: Frederik Sundram for Palladium
- 1980-1983: Henry og Jytte Fussing
Kilder[redigér | rediger kildetekst]
- ^ Politiken, 16.11.1922; Gunnar Sandfeld: Den stumme scene. Nyt Nordisk Forlag, København. 1966, s. 376f., 384f.
- ^ Hans Christian Christiansen & Catrine Werchmeister. Københavns biografer. Informations forlag, København. 2006, s. 51.
- ^ a b Ibid.
- ^ Teatrene i Danmark. Betænkning afgivet af den af regeringen den 26.januar 1954 nedsatte teaterkommission. Betænkning nr. 278. Justitsministeriet, København. 1954, s. 151.
- ^ http://www.biografmuseet.dk/biografer/bio/k/kobenhavn/c/colosseum/ Arkiveret 25. februar 2018 hos Wayback Machine biografmuseet.dk (tilgået 2018-02-25)
- ^ Niels-Jørgen Dinnesen og Edvin Kau: Filmen i Danmark. Akademisk Forlag, København. 1983: 187.
- ^ Bjørn Rasmussen: Filmens Hvem Hvad Hvor - Danske titler og biografier (bd. 1). Politikens forlag, København. 1968, s. 375.
- ^ http://www.biografmuseet.dk/biografer/bio/k/kobenhavn/c/colosseum/ Arkiveret 25. februar 2018 hos Wayback Machine biografmuseet.dk (tilgået 2018-02-25).
Litteratur[redigér | rediger kildetekst]
- Hans Christian Christiansen & Catrine Werchmeister. Københavns biografer. Informations Forlag, København. 2006.
- Niels-Jørgen Dinnesen og Edvin Kau: Filmen i Danmark. Akademisk Forlag, København. 1983.
- Gunnar Sandfeld: Den stumme scene. Nyt Nordisk Forlag, København. 1966.
Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]
- Colosseum-biografen på Biografmuseet.dk Arkiveret 22. februar 2018 hos Wayback Machine
 | Denne artikel kan blive bedre, hvis der indsættes geografiske koordinater Denne artikel omhandler et emne, som har en geografisk lokation. Du kan hjælpe ved at indsætte koordinater i wikidata. |