Commedia dell'arte

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Harlekin og Columbine

Den italienske maskekomedie, la commedia dell'arte (pantomimeteater), opstod i 1500-tallet som del af "karnevalstraditionen".

Fælles for commedia dell'arte-forestillingerne er, at de er komedier med pointer "under bæltestedet" med en temmelig erotisk/vulgær undertone, og at de ikke er nedskrevne.

Relationerne mellem de forskellige roller ligger fast. En skuespiller i et commedia dell'arte kompagni har én rolle, som udvikles gennem hele livet.

Oversat fra italiensk betyder commedia dell’arte komediekunst eller den professionelle komedie. Commedia dell’arte tog sit udgangspunkt i den første halvdel af 1500-tallet (renæssancen) i Italien. Først spillede man gamle græske tragedier på originalsproget eller latin. Men mange af datidens forfattere fik idéen til at spille nutidige komedier efter gamle idealer på italiensk i stedet. Machiavelli skrev bl.a. nye komedier.

De nye komedier krævede nye skuespillere til de folkelige og komiske roller. Tidligere havde det været adelen, der spillede teater for hinanden, men de kunne ikke nedlade sig til at spille simple, vulgære eller folkelige karakterer. Det kunne hofnarrene til gengæld være de rette til. Hofnarrene fik hurtigt stjernestatus hos fyrstene, da de besad de rigtige egenskaber til rollen: De var nemlig kreative, spillede musik, dansede og havde en virkelighedfornemmelse til at kunne føre rollerne ud i livet. Men den nye komediestil bredte sig også uden for adelens cirkler. Hofnarre, circusartister, gøglere og linedansere udgjorde et omrejsende teater, hvor comedia dell'arte-optrin var en del af forestillingen.

I begyndelsen var der kun mænd med i teateret. Prostituerende måtte godt være med, da skuespiller var et lavt rangeret erhverv. Langsomt blev der dannet trupper, der havde samme karaktertræk som familier. Den enkelte skuespiller skiftede roller i takt med alderen. Trupperne rejste fra by til by i kærrer, som både fungerede som transportmiddel, sovested og scene for skuespillerne.

Penge og sex er tilbagevendende temaer i commedia dell'arten, ligesom "den mindre kloge narrer den lærde" .

Persongalleri[redigér | redigér wikikode]

Fordi man ikke havde en færdigskrevet tekst med alle replikker, men i stedet et scenario, bestod forestillingen udelukkende af improvisationer. Derfor var der også nogle faste persontyper med, som det var muligt at improvisere ud fra. Rollerne blev spillet af de samme skuespillere i årevis, så man kunne nemt variere og perfektionere dem. Alle rollerne bar en maske og et kostume. Disse brugtes som regel til at understrege personens karakteristika. Harlekinkostumet bestod for eksempel af en masse lapper - for at vise hvor fattig han var.

De besiddende[redigér | redigér wikikode]

De besiddende var i starten fyrsten, men da det var risikabelt at kritisere magthavere, blev han senere til den gamle og rige købmand, Pantalonen. Pantalonen var gammel, rig og liderlig. Hans tyngdepunkt var hans underliv. Der havde han en pung, som han altid gik rundt og svingede med, som kunne opfattes på to måder: enten et tegn på at han var rig, eller hans forhøjede sexlyst.

Snylterne[redigér | redigér wikikode]

Snylterne var doktoren og kaptajnen. De blev kaldt snyltere, fordi de ville snylte sig op i hierarkiet, tit ved at gifte sig med Pantalonens datter.

Doktoren var ikke nødvendigvis en medicinsk doktor, men en, der bare udgav sig for at være klog. Hans tyngdepunkter var hans store mave, hans hoved, som altid skulle holdes stille, ellers ville nogle af hans ’geniale’ tanker rystes ud, og hans gestikulation, idet han tænkte med hænderne. Han kommer med en masse pseudolatin, som skal gøre indtryk af, at han er rigtig klog.

Kaptajnen havde en rank holdning, fordi han skulle vise, hvor modig han var. Hans tyngdepunkter er brystkassen, der altid er fremme, og hånden, der altid er på sværdskaftet, når der ikke er noget fare på færde - men lige så snart han føler sig truet, vælger han dog at gemme sig!

De unge elskende[redigér | redigér wikikode]

De unge elskende er den unge heltinde og den unge helt. Den unge heltinde hedder typisk Isabella eller Flaminia. Hun har små, dansende trin, svæver hen over jorden ligesom en due. Hun går lidt i cirkler, slår tit blikket ned. Den unge helt kan hedde Flavio eller Ottavio. Han har et højt tyngdepunkt, idet han ikke bevæger kroppen ret meget. Han har rolige bevægelser og går meget lige. Hos Holberg hedder de Leander og Leonore. De unge elskende får tit hjælp af tjenestefolk, da deres intriger ofte kan være en god hjælp for de unge elskende. En af tjenestefolkene kan være Harlekin.

Harlekin[redigér | redigér wikikode]

Harlekin er dum og tåbelig, han foretager sig tit nogle unaturlige ting, fx at slå kolbøtter, mens Pantalonen taler. Hans tyngdepunkt er fødderne, der altid er i bevægelse. Når han endelig tænker, tænker han med armene, ellers tænker han højt.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Efter sin storhedstid i renæssancen udvandes commedia dell'arte-formen, fordi den magtfulde kirke fordriver kompagnierne til udlandet på grund af deres vulgære stil, og fordi de gør grin med magthaverne.

I dag[redigér | redigér wikikode]

En forfinet udgave af maskekomedien ses i dag i Pantomimeteatret i Tivoli, København, men selv om temaerne går igen her – kærlighed og penge – er den rå, folkelige og vulgære commedia dell'arte renset bort.

Figurerne[redigér | redigér wikikode]

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til: