Tivoli

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Disambig bordered fade.svg For alternative betydninger, se Tivoli (flertydig).
Tivoli A/S
Tivoli Gardens birds view.JPG
Tivoli, juni 2010.
Virksomhedsform Aktieselskab
Grundlæggelse 1843
Grundlægger(e) Georg Carstensen
Hovedsæde(r) Vesterbrogade 3, 1630 København V
Nøgleperson(er) Lars Liebst
Branche(r) Underholdning
Omsætning 948,2 mio. kr (2009)
Medarbejdere Ca. 1.500 i højsæsonen; svarende til 782 fuldtidsstillinger
Cvr-nummer 10404916
Hjemmeside(r) tivoli.dk
Tivoli Vaffelbageriet vinter 2002
Harlekin og Columbine på Pantomimeteatret
Tivoli set fra luften før 1924

Københavns Tivoli (indtil 2004: A/S Kjøbenhavns Sommer-Tivoli) er en internationalt kendt forlystelsespark, der er beliggende i centrum af København tæt ved Hovedbanegården og Strøget. Parken er verdens næstældste af sin slags; kun Dyrehavsbakken er ældre.

Tivoli blev grundlagt af Georg Carstensen i 1843. Dørene blev åbnet den 15. august. Havens areal er stort set det samme i dag som dengang, men i 1843 lå det uden for Vesterport. Ingen af Carstensens oprindelige træbygninger er bevaret.

Forlystelsesparken blev stiftet som et aktieselskab, hvor mange af aktionærerne var de håndværksmestre, der deltog i opbygningen. I dag er Tivoli A/S noteret på Københavns Fondsbørs. De største aktionærer har siden 2000 været Scandinavian Tobacco Group ejer 31,8% og dettes moderselskab, Chr. Augustinus Fabrikker, der ejer yderligere 25,4%. Danske Bank ejer 5,1%, og de sidste 37,7% ejes af ca. 18.000 aktionærer.

Tivoli er den suverænt mest besøgte turistattraktion i Danmark med 3,868 mio. besøgende i 2009 mod 3,973 mio. i 2008, svarende til en tilbagegang på 2,6%.[1] Parken er Europas tredjemest besøgte forlystelsespark, kun overgået af Disneyland Paris og Europa-Park i Tyskland.[2] Ca. 320.000 personer har årskort til Tivoli. [3] De kvindelige årskorthavere kaldes spøgende abonniner. Omkring 87% af gæsterne kommer fra Danmark.

Grunden og området[redigér | redigér wikikode]

Tivoli blev anlagt på voldenes flade forterræn, på Vestervold nær Kalvebod Strand, hvorfra svenskerne nat til 19.februar 1659 forsøgte at storme København, iført hvide kapper for ikke at synes mod sneen, gennem en åbning for vandforsyningen hvor Vandkunsten og Stormgade ligger i dag. Derfra gav den frosne voldgrav dem adgang til den belejrede by, der dog mødte dem med byger af sten, bjælker, kogende vand og brændende tjære. Ved daggry havde danskerne kun mistet 12 mand, de angribende svenskere henved 600. Deres hvide kapper fik københavnerne til at sige, at det var godt, svenskerne selv havde haft ligskjorterne med hjemmefra. Men selv om svenskerne måtte trække sig tilbage, fortsatte de sin belejring af byen i endnu et halvt år, til en dansk-hollandsk flåde kom til undsætning. – Tivolisøen er en synlig rest af den gamle voldgrav. Det forlød, at Tivolis grund endnu rummer skeletter af faldne svenskere fra dengang. [4] Fire svenskere nåede op på voldens brystværn – den forreste blev stukket ned af Claus Ahlefeldts partisan (= et stikvåben, der var meget brugt mellem år 1400 og 1700). Våbnet ligger bevaret på Nationalmuseet, mens Ahlefeldt i 1660 blev udnævnt til øverstkommanderende i Norge. [5]

Grunden hvorpå Tivoli ligger, købte Tivoli af kommunen i 1992.[6]

Historie[redigér | redigér wikikode]

Grundlæggelsen og tiden frem til efter anden verdenskrig[redigér | redigér wikikode]

Da Tivoli åbnede første gang, hed det Kjøbenhavns Tivoli og Vauxhall; opkaldt efter forlystelsesparkerne Jardin de Tivoli i Paris (der igen havde navnet fra Tivoli nær Rom) og Vauxhall Gardens i London. Allerede samme år blev navnet ændret til Kjøbenhavns Sommer-Tivoli, hvilket var havens officielle navn frem til 2004, hvor navnet blev forkortet til blot Tivoli (ligesom selskabet bag haven ændrede navn fra Kjøbenhavns Sommer-Tivoli A/S til Tivoli A/S).

Tivoli fik sine første radiobiler i 1926. Rutsjebanen i Tivoli er en af verdens ældste fungerende trærutsjebaner. Den blev opført i 1914. Tivoli har også en af verdens højeste karrusel, Himmelskibet, der er 80 meter høj og blev indviet i 2006.

Den 15. august 1943 fejrede Tivoli 100-års fødselsdag og satte dermed besøgsrekord for en eneste dag, nemlig da 112.802 mennesker gæstede haven.

Tivoli blev d. 25. juni 1944 bombet, ifølge den tysk kontrollerede presse af en dansk modstandsgruppe. Det var dog ikke tilfældet, det var en tysk Schalburg-gruppe (terrorgruppe bestående af danske nazister) kaldet Peter-gruppen, der bombede Tivoli som hævn for en bombning af en dansk virksomhed, der fremstillede våben til tyskerne. De fleste københavnere vidste dog godt, at det var en Schalburg-gruppe som stod bag.[Kilde mangler]

Efter bombningerne var Tivoli meget slemt beskadiget. Den oprindelige koncertsal brændte som følge af bombardementet, og dens efterfølger stod først færdig i 1956.

Nyere tid[redigér | redigér wikikode]

Tivoli er i nyere tid hyppigt blevet beskyldt for at kommercialisere haven på upassende vis. Dette fik i 1991 Martin Zerlang til at opfinde ordet ”tivolisering”, brugt første gang i antologien Kulturliv – en håndbog (Munksgaard, 1991).

Tivolis administrerende direktør har siden 1996 været Lars Liebst. Under Liebsts ledelse har Tivoli undergået en voldsom udvikling, som har resulteret i mange diskussioner om Tivolis fremtid og havens betydning som dansk kulturinstitution.

Dette har bl.a. ført til dannelsen af Tivolis Venner, en organisation for kultur- og arkitekturinteresserede, som ser med bekymring på de senere års udvikling i retning af et langt mere kommercielt og internationalt strømliniet Tivoli, hvor store dele af havens traditionelle elementer må vige for voldsomme forlystelser og nybyggerier.

Inden for de seneste år er diskussionen for alvor blusset op som følge af Tivolis – foreløbig kuldsejlede – planer om at nedrive H.C. Andersen Slottet og erstatte det med et højhushotel, og senest planen om at opføre en 3-etagers shopping-arkade som erstatning for en stor del af havens nuværende yderside. Dette projekt formodes at ville have omfattende konsekvenser også for det indre af haven, navnlig for den del af Tivoli, som befinder sig inden for muren langs Bernstorffsgade. Det gælder bl.a. Smøgen, Vaffelbageriet og forlystelsen Galejen.

Der har desuden i nyere tid været en række retssager om, i hvilket omfang Tivoli A/S' har ret til at forhindre andre erhvervsdrivende i at bruge ordet "tivoli", som også er en almindelig betegnelse for forlystelser og forlystelsesparker. I 2005 endte en retssag mellem Tivoli A/S og Jacobsens Bakery med en sejr for småkageproducenten[7]. I 2010 tabte Tivoli A/S en sag mod det norske Thomas Tivoli, som fik lov til at registrere THOMAS TIVOLI som varemærke for en forlystelsespark[8].

Samme år fik Innocent Pictures forbud mod at anvende "Tivoli Night – frække forlystelser på SexTV.dk" som titel på et erotisk tv-program.[9][10][11]. Sagen inspirerede forfatteren Kenneth Krabat til at skrive og publicere digtet Skat, lad os kneppe i Tivoli [12].

Siden 1997 har Tivoli afholdt [13] - et koncertkoncept, der rammer et bredt publikum hen over sæsonen.

I 2009 fik Tivoli sin egen vindmølle ved AvedøreværketAvedøre Holme i Hvidovre. Den er blandt de vindmøller, der leverer strøm til hele haven. Dermed er Tivoli verdens første forlystelsespark, der baserer sig på vedvarende energi. Et forsøg på at udstille vindmøllen som kunst i selve haven blev dog meget negativt modtaget[14].

I 2012 åbnede Tivoli en ny online spilleside, tivolicasino.dk[15][16].

Sæsoner i Tivoli[redigér | redigér wikikode]

Tivoli har traditionelt kun haft åbent fra starten af april til sidst i september, men siden 1994 har man haft åbent i juleperioden med julemarked og 5 ekstra forlystelser. Siden 2006 har man desuden haft åbent ti dage i skolernes efterårsferie i forbindelse med halloween med cirka 300.000 gæster.

Forlystelser i Tivoli[redigér | redigér wikikode]

Faste forlystelser[redigér | redigér wikikode]

Haven har cirka 115.000 elektriske pærer.

Navn Fart G-påvirkning Højde Turens Længde Antal vogne fabrikant Opført Bemærkning
Aquila Op til 4G 2013
Ballongyngen 10 km/t 18,7 m 4-5 min 6 1943
Den flyvende Kuffert 2,5-3 km/t 13 m 7,35 min 47 Mack 1993 Antal scener: 32
Den lille Drage 2013 Ombygget fra Den lille flyver
Det gyldne Tårn 1,5 G 63 m S&S 1999
Dragebådene 16 Ellehammer 2000 Hed tidligere Bådene
Dragen Huss 1995 Hed tidligere Græshoppen
Dyrekarrusellen 9 1920 Dyrene er fra omkring 1895
Dæmonen op til 62 km/t +4G 2 Bolliger & Mabillard 2004
Fyrtårnet Zamperla 2010
Galejen 40-45 km/t 1,45 min 20 1937
Himmelskibet 3 m/s 80 m Funtime 2006
Karavanen 26 km/t Zierer Karussell- und Fahrzeugbau 1999 Hed tidligere Mariehønen
Linie 8 10 km/t 7-10 min B&M 1969
Minen 4 min Mack 2003
Monsunen +4,2G 12 m Zierer 2001
Nautilus 15 km/t 5,95 m 12 Zierer Karussell- und Fahrzeugbau 2007
Odinekspressen 10 Mack 1985
Pandaen 5,5 m 2000
Radiobilerne 10 km/t 2 min 16 1964
Rutschebanen 60 km/t 12,6 m 2,15 min 5 Valdemar Lebech 1914 Op til 3 togsæt kører ad gangen.
Skærsilden 1952
Snurretoppen 16 Huss 1988
Stjernetårnet 2013
Tempeltårnet 9 m Heege OD 2000
Vertigo 5,2 G 40 m Technical Park 2009
Veteranbilerne 6 km/t 11-12 1959

Sæsonafhængige forlystelser[redigér | redigér wikikode]

  • Musikkarrusellen (Kun i okt-nov-dec.)
  • Nissetoget (Kun i nov-dec.)
  • Svingkarrusellen (Kun i okt-nov-dec.)
  • Den kinesiske Lygte (Kun i okt-nov-dec.)
  • Juleekspressen (Kun i nov-dec.)
  • Kælkebakken (Kun i nov-dec.)

Tidligere forlystelser[redigér | redigér wikikode]

Listen er ikke komplet.

  • Atlantis
  • Baljebanen (havde tidligere titler som Atlantis og 1001 Nat. I dag hedder den Minen)
  • Cinema 2000 (lå hvor Den lille flyver liggger i dag)
  • Cirkus Olga (Børne karrusel som lå under den tidligere slangen.(I dag dæmonen)
  • De Vilde Svaner (lå hvor Det Gyldne Tårn ligger nu)
  • Den Blå Vogn (området er omdannet til spillehal)
  • Det Flyvende Tæppe (er blevet erstattet med en lignende forlystelse – Monsunen)
  • Det lille tog(Legotog) (Blev erstattet af Linie 8 i 1969)
  • Det Mystiske Hus (lå hvor den flyvende Kuffert ligger nu)
  • Det Skøre Glashus (er i dag omdannet til baby-puslehus ved Dragen)
  • Dør Nr. 13 (opgradering af Den Blå Vogn)
  • Kålormen (lå hvor de vilde svaner lå og Det gyldne tårn ligger nu)
  • Mariehønen (er blevet erstattet med en lignende forlystelse – Karavanen)
  • Paris-Dakar (lå hvor Tempeltårnet og Pandaen ligger i dag)
  • Rodeobanen (lå imellem Cinema 2000(i dag Den lille flyver)og Galejen)
  • Røde Orm (lå hvor udgangen til Dæmonen er i dag)
  • Skovtrolden (blev erstattet af Kometen, Slangen og siden af Dæmonen)
  • Kometen (Senere ombygget som Slangen, lå hvor Dæmonen ligger nu)
  • Svingkarusellen (også af nogen kaldet Paraplyerne – snurretoppen ligger der nu. Er åben i sæson (okt,nov,dec)
  • Trafikken (lå hvor Nautilus ligger nu)
  • Valhalla borgen (lå ved siden af det store springvand ved plænen)
  • Vikingen (er i dag spisested ved Det Gyldne Tårn)

Direktion[redigér | redigér wikikode]

  • 1843-1848: Georg Carstensen (1812-57)
  • 1848-1858: "Komiteen" (bestyrelsen) varetager ledelsen; vælger selv formand
  • 1858-1863: Melsing (1821-1882), adm.dir.
  • 1858-1868: Adolph von der Recke (1829-1867), artistisk dir.
  • 1863-1873: (ca.) C.A. Meyer (1817-1901), adm.dir.
  • 1873-1879: Klingenberg (1835-1902), adm.dir.
  • 1879-1882: Riise, adm. dir.
  • 1868-1885: Bernhard Olsen (1836-1922), artistisk dir. (enedirektør 1882-1885)
  • 1880-1910: I perioden endvidere skiftende økonomiske direktører, altså en tredeling af direktørposten. Bestyrelsesmedlem, grosserer T.S. Thrane er delegeret i direktionen og har i en årrække titel af direktør. Skønt han ikke i hele perioden er direktør formelt set, er hans indflydelse på Havens drift stor.
  • 1886-1894: Robert Watt (1837-1894), artistisk direktør
  • 1894-1899: Thorvald Sigvard Thrane (1842-1910), enedirektør
  • 1899-1940: Knud Arne Petersen (1862-1943), artistisk direktør
  • 1925-1950: Victor Lemkow (1883-1954), meddirektør (øk.)
  • 1941-1950: Kjeld Abell (1901-61), artistisk direktør
  • 1950-1975: Henning Søager ( 1913-1987) adm.dir.
  • 1951-1959: Inge-Lise Bock (1905-1959), kunstnerisk dir.
  • 1975-1996: Niels-Jørgen Kaiser (1930-2001), adm.dir.
  • 1994-1997: Gordon Nielsen (f. 1944), øk. dir.
  • 1996-: Lars Liebst (f. 1956), adm. dir.
  • 1997-2000: Niels Leth Espensen (f. 1956), øk. dir.
  • 2000-2008: Michael Blønd (f. 1960), øk. dir.
  • 2001-2004 : Hans Henrik Gram (f. 1954), dir. (coo)
  • 2008-: Claus Dyhr (f. 1967) øk. dir.[17]

Galleri[redigér | redigér wikikode]

Referencer[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]


Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til:

Koordinater: 55° 40′ 25″ N, 12° 34′ 5″ Ø