Cornelis Van Niel

Cornelis Bernardus van Niel (4. november 1897 i Haarlem – 10. marts 1985 i Carmel, Californien) var en nederlandsk mikrobiolog. Han igangsatte studiet af mikrobiologi i USA og gjorde afgørende opdagelser til forklaring af fotosyntesens kemi.

I 1923 giftede Cornelis van Niel sig med Christina van Hemert, han tog sin eksamen ved universitetet i Delft, og han blev assistent hos Albert Jan Kluyver, der havde åbnet specialet ”sammenlignende biokemi”. I 1928 skrev van Niel som Ph.D.-afhandling ('The Propionic Acid Bacteria'), og derefter rejste han til USA for at fortsætte sit arbejde ved Hopkins Marine Station under Stanford University.

Under studiet af purpur-svovlbakterier og grønne svovlbakterier kunne han som den første forsker vise, at fotosyntesen er en lysafhængig redoxproces, hvor brint fra et iltbart stof reducerer CO₂ til organske forbindelser. Det kan udtrykkes sådan:

2 H₂A + CO₂ → 2A + CH₂O + H₂O

van Niels opdagelse forudsagde også, at H₂O er brintdonoren i de grønne panters fotosyntese, hvor vand bliver iltet til O₂. Den kemiske bruttoformel for fotosyntesen var en milepæl i forståelsen af fotosyntesens kemi. Den blev endeligt bekræftet af biokemikeren Robert Hill.

Både Alan Campbell og Esther Zimmer Lederberg var betydningsfulde studerende under van Niel

I 1961 definerede van Niel i amarbejde med Roger Y. Stanier prokaryoter som celler, hvor kernematerialet ikke er omsluttet af en kernemembran, en definition, som stadig er gyldig. Han modtog den US-amerikanske ”National Medal of Science” i 1963.

Eksterne links

• King-Thom Chung: Cornelis B. van Niel – Educator, Pioneer of General Microbiology