Californien

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
California
Californiens delstatsflag Californiens delstatssegl
(Californiens flag) (Californiens segl)
Kælenavn: The Golden State
Forkortelse: CA
Kort over USA med Californien markeret
Hovedstad

Sacramento

Største by

Los Angeles

Guvernør

Jerry Brown (D)

Areal

  - total
  - land
  - vand
  - andel vand

Nr. 3

423.970 km²
403.933 km²
20.037 km²
4,7 %

Befolkning

  - total

Nr. 1

38.041.430 (2012)

Befolkningstæthed

  - total


89,3 indb./km²

Indtrædelse i unionen

  - som nr.
  - dato


31
9. september 1850

Tidszone Pacific: UTC -8/-7
Breddegrad 32°30'N til 42°N
Længdegrad 114°8'W til 124°24'W
Bredde

Længde
Topografi
  - højeste punkt
  - middelhøjde
  - laveste punkt

402,5 km

1.204 km
 
4.148 meter
884 meter
-86 meter

.

Californien (tidligere på dansk Kalifornien, engelsk: California) er den mest folkerige delstat i USA og har det tredjestørste areal efter Alaska og Texas. Californien kaldes også for The Golden State (den gyldne stat) efter den californiske "guldfeber" og statsblomsten guldvalmuen.[1] Den danske form af navnet blev fastslået omkring 1850, da de store guldfund vakte international opsigt. Californien er den eneste amerikanske delstat, der har et "dansk" navn.

Californien dækker den sydlige halvdel af den amerikanske vestkyst. Således er naboen mod syd Mexico. Mod nord ligger delstaten Oregon, og mod øst ligger indlandsstaterne Nevada og Arizona.

Californien blev erobret fra Mexico i den Mexicansk-amerikanske krig 1846-48 og optaget som USA's 31. stat 9. september 1850.

Indbyggertallet var 38.041.430 i 2012, hvilket svarer til 12 procent af USA's befolkning. Hovedstaden eller state capital er Sacramento med 460.000 indbyggere. Den er dermed langt fra én af de største byer. Mens de største byer ligger ved kysten, hvor også de fleste indbyggere bor, ligger Sacramento centralt inde i landet i en dal, der ligefrem hedder Central Valley. Los Angeles, San Diego og San Jose har alle tre over 1 millioner indbyggere. Da San Jose i 2010 kom op på over 1 million indbyggere, er Californien og Texas de eneste stater i USA, der har 3 byer med over 1 million indbyggere.

De største byer er Los Angeles, San Francisco, San Diego, San Jose, Inland Empire (RiversideSan BernardinoOntario), Bakersfield, Fresno og Palmdale. Andre kendte byer/forstæder er Berkeley, Hollywood og Orange County.

Der er meget imponerende natur i Californien, blandt andet Yosemite National Park, Big Sur, Death Valley National Park, the Sierra Nevadas.

Historie[redigér | redigér wikikode]

De første europæere, der udforskede den californiske kyst, var portugiseren Juan Rodríguez Cabrillo i 1542, derefter fulgt af Francis Drake 1579. I slutningen af 1700-tallet begyndte de spanske missionærer at oprette missionsstationer i staten. Da Mexico i 1810 opnåede uafhængighed, tilhørte Californien dette land. Missionsstationer kom i den mexicanske stats eje, og regeringen forbød missionærerne at operere i området med det resultat, at stationerne ophørte med at fungere.

Californien var oprindeligt navnet på den nordvestlige del af det spansk-kontrollerede område i Nordamerika. Efter den Mexicansk-amerikanske krig i 1847 blev området delt mellem USA og Mexico. Den amerikanske del blev i 1850 den amerikanske stat Californien, opkaldt efter en fiktiv ø i en roman fra 1600-tallet. En kortvarig Republik Californien blev grundlagt 10. juni 1846. Det var i denne sammenhæng, at Californiens flag opstod, med stjerne og den brune bjørn. Det endte den 9. juli samme år, hvor et amerikansk slagskib ankom til San Francisco Bay, og kaptajnen hævdede området, som tilhørende den amerikanske Union. 1848 var befolkningen i den nordlige del af staten vokset til omkring 4.000 mennesker, men efter at guld blev fundet i området, steg befolkningen eksponentielt.

Under den amerikanske borgerkrig stod Californien officielt på Nordstaternes side, men soldater fra staten tilsluttede sig også Sydstaterne. 1900-1965 voksede befolkningen fra en million til at være den største befolkning i nogen amerikansk stat. I perioden fra 1965 frem til i dag ændrede befolkningens sammensætning sig afgørende, og nu bor folk fra mange lande i Californien.

Politik[redigér | redigér wikikode]

Californien har to pladser i Senatet og 53 medlemmer af Repræsentanternes Hus, 38 demokrater og 15 republikanere. Californien er en af de mere venstreorienterede amerikanske stater, og ved præsidentvalg stemmer staten oftest på demokratiske kandidater. Ved præsidentvalget i 2012 fik demokraternes kandidat Barack Obama 60,2% mod Mitt Romneys 37,1%[2]. Californiens to senatorer er demokraterne Dianne Feinstein og Barbara Boxer[3].

Det californiske kongresmedlem Nancy Pelosi er leder af den demokratiske gruppe og blev formand for Repræsentanternes Hus, efter at demokraterne vandt flertal i 2006. Hun er dermed den første kvinde på denne betydningsfulde post.

Den forhenværende filmskuespiller og republikanske politiker Arnold Schwarzenegger blev ved et omdiskuteret omvalg den 7. oktober 2003 valgt som statens guvernør. Han afløste demokratiske guvernør Gray Davis, efter af vælgerne ved en folkeafstemning havde fyret Davis, primært som følge af et enormt statsunderskud. Ved valget om at afløse Davis slog Schwarzenegger viceguvernør Cruz Bustamonte og 133 andre kandidater.

Californien var også staten, som gav den tidligere skuespiller og senere præsident Ronald Reagan hans første politiske post, da han blev guvernør i 1967. Richard Nixon var også kongresmedlem og senator fra staten, inden han i 1952 blev valgt til vicepræsident.

Økonomi[redigér | redigér wikikode]

Californien har verdens ottendestørste økonomi med et årligt BNP på 1,5 billioner dollars, og er kendt for sin produktion af vin, avocadoer, og rosiner. Blandt de mere kendte industrier er filmindustrien i Los Angeles og IT-industrien i Silicon Valley omkring San Francisco.

Californien har et bruttonationalprodukt, som udgør 14% af USA's samlede udgifter. Californien har et BNP på 1 400 milliarder dollars, hvilket placerer staten på en sjette plads sammenlignet med andre lande i verden. De eneste lande, der har et større BNP bortset fra USA er Japan, Tyskland, Frankrig og Storbritannien.

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. State Symbols. Det Californiske Statsbibliotek. Besøgt 26-11-2013.
  2. Election results. Huffington Post. Besøgt 10-01-2013.
  3. U.S. Semate:Senators Home. United States Senate. Besøgt 10-01-2013.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Koordinater: 37° 0′ 0″ N, 120° 0′ 0″ V