Cyanobakterie

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
  Cyanobakterier ?
Anabaena sphaerica (Nostocales)
Videnskabelig klassifikation
Overdomæne: Biota
Domæne: Bacteria (Bakterier)
Rige: Bacteria (Bakterier)
Række: Cyanobacteria (Cyanobakterier)
Klasser
  • Chroobacteria
  • Cyanobacteria
  • Hormogoneae
  • Cyanobacteria Incertae sedis

Cyanobakterie, cyanobacteria, cyanophyta (Græsk: cyanos = blå) er en række af ægte bakterier. De bliver også ofte benævnt som blågrønalger, selvom de ikke er beslægtet med andre grupper alger, som alle er eukaryote.

Cyanobakterier er autotrofe, og får deres energi gennem fotosyntese. De menes at have spillet en vigtig rolle i jordens udvikling ved at være den organisme, der udviklede fotosyntesen for 3,8 mia. år siden [Kilde mangler], hvorved jordens oprindelige iltløse atmosfære blev iltholdig (se iltkatastrofen) og banede vejen for den lange række af organismer, der lever af ilt. Endvidere menes de ved endosymbiose at være ophavet til planternes og andre højere organismers grønkorn og er dermed grundlaget for al fotosyntese på jorden.

Visse cyanobakterier kan desuden udføre kvælstoffiksering, altså omdanne atmosfærisk kvælstof til organiske kvælstofforbindelser. Hermed er opblomstring af blågrønalger i et havområde medvirkende til, at Redfieldforholdet opretholdes i vandmiljøet, hvis det er underforsynet med kvælstof i forhold til fosfor.

Klassifikation[redigér | redigér wikikode]

Cyanobakterier har tidligere været underlagt den botaniske systematik, mens de i dag hører under prokaryoternes systematik. Der offentliggøres dog stadig undersøgelser, som benytter botaniske betegnelser, hvad der skaber betydelige problemer i forståelsen af disse organismer. Efter 1.1. 1980 er organisationen International Committee on Systematics of Prokaryotes (ICSP) den, der samler og systematiserer viden om disse væsner.

Blågrønalger i Danmark[redigér | redigér wikikode]

Aphanizomenon og Nodularia spumigena er almindeligt forekommende blågrønalger i Danmark.[1]

Om sommeren forekommer cyanobakterier i Østersøen. Med østenvind spredes de til danske farvande og kan gøre badning risikabel, [2] se algesituationen i Østersøen.[3]

Cyanotoxiner[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: Algegift

Nogle cyanobakterier producerer toxiner kaldet cyanotoxiner, der kan være neurotoxin, hepatotoxin, cytotoxin, endotoxin eller carcinogen. Det er nogle af de stærkeste biologiske giftstoffer, der kan medføre hurtig død på grund af åndedrætslammelse. Cyanotoxinerne omfatter anatoxin-a (også kaldet Very Fast Death Factor), anatoxin-as, aplysiatoxin, cylindrospermopsin, Lyngbyatoxin-a, domoic acid, microcystin LR, nodularin R, neosaxitoxin, saxitonin eller STX, lipopolysakkarid og BMAA (β-Methylamino-L-alanine). Kemisk set er de meget forskellige: ringformede peptider, alkaloider og polyketider - lipopolysakkarid er i en gruppe for sig selv.

Det er specielt under opblomstring, at cyanobacterier kan blive en sundhedsrisiko for dyr og mennesker.

Cyanotoxinerne kan igennem fødekæden opkoncentreres i fisk og muslinger og medføre forgiftning:

  • DSP-toxin (efter Diarrhetic Shellfish Poisoning) medfører diaré
  • Saxitoxin, benævnt PSP-toxin (efter Paralytic Shellfish Poisoning) medfører dødelige lammelser
  • ASP-toxin (efter Amnesic Shellfish Poisoning) medfører skade på hjernecellerne og give varigt hukommelsestab

Se også[redigér | redigér wikikode]

Ciguatera, CFP efter Ciguatera Fish Poisoning

Eksterne links[redigér | redigér wikikode]

Kilder/referencer[redigér | redigér wikikode]