Cypres-Vortemælk
|
|||||||||||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
|
Cypres-Vortemælk (Euphorbia cyparissias)
Foto: MdE |
|||||||||||||||
| Videnskabelig klassifikation | |||||||||||||||
|
|||||||||||||||
|
|
|||||||||||||||
| Euphorbia cyparissias L. |
|||||||||||||||
|
|
Cypres-Vortemælk (Euphorbia cyparissias) er en 10-30 cm høj urt, der i Danmark vokser langs veje og nær bebyggelse. Hele planten indeholder en giftig og ætsende, hvid, latex-holdig saft. Planten er mellemvært for ærterust, som kan misdanne den fuldstændigt.
Beskrivelse [redigér]
Cypres-Vortemælk er en flerårig urt med en opstigende, busket vækst. Stænglerne er hårløse og runde i tværsnit. De bærer spredtstillede blade, som er linjeformede og helrandede med indrullet rand. Over- og undersiderne er ensartet lysegrønne. Blosmtringen sker i maj-juni. De egentlige blomster er uregelmæssige og uanselige, men én hunlig blomst og 5 eller flere hanlige danner tilsammen en uægte blomst, som er forsynet med meget tydelige nektarkirtler og gullige støtteblade. Disse uægte blomster er samlet i endestillede stande. Frugterne er små, ru kapsler med mange frø.
Rodnettet er meget kraftigt, og det består af krybende jordstængler og nogle dybtgående trævlerødder.
Højde x bredde og årlig tilvækst: 0,50 x 0,50 (50 x 50 cm/år)
Voksested [redigér]
| Cypres-Vortemælk | |||||
| L = 8 | T = x | K = 4 | F = 3 | R = x | N = 3 |
Cypres-Vortemælk er udbredt i Lilleasien, Kaukasus og det meste af Europa, dog ikke de nordligste dele. I Danmark findes den hist og her i hele landet langs veje og nær bebyggelse. Planten er desuden naturaliseret i Både Nordamerika og Australien. Den er tilpasset voksesteder i fuld sol på en kalkholdig, tør og nedgræsset bund. Derfor ses den ofte på ruderater, overdrev og sætere (helt op til 2.300 m højde).
På jernbane- og stationsområderne i Strasbourg findes den sammen med bl.a. Cikorie, Draphavre, Alm. Kællingetand, Pastinak, Alm. Rajgræs, Slangehoved, Alm. Torskemund, Bjerg-Rørhvene, Blæresmælde, Dunet Vejbred, Eng-Salvie, Filtbladet Kongelys, Gul Reseda, Hvid Stenurt, Læge-Jernurt, Prikbladet Perikon, Pyrenæisk Storkenæb, Rød Svingel, Sølv-Potentil, Tag-Hejre og Vild Gulerod[1]
Søsterprojekter med yderligere information:
|
Note [redigér]
Kilder [redigér]
- Signe Frederiksen et al., Dansk flora, 2. udgave, Gyldendal 2012. ISBN 8702112191.