De tre love (AI)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

De tre love (engelsk "the three laws of robotics") er love inden for AI eller kunstig intelligens der skal sikre, at en robot aldrig gør et menneske fortræd. De tre love blev opfundet af forfatteren Isaac Asimov og anvendes bl.a. i hans Foundation serie og i hans Robot science fiction-univers(er). De kan dog bruges som udgangspunkt for at tale om faktisk sikring af robotter og kunstige intelligenser.

Lovene er som følger:

  1. En robot må ikke gøre et menneske fortræd, eller, ved ikke at gøre noget, lade et menneske komme til skade
  2. En robot skal adlyde ordrer givet af mennesker, så længe disse ikke er i konflikt med første lov
  3. En robot skal beskytte sin egen eksistens, så længe dette ikke er i konflikt med første eller anden lov

De fungerer som man kan se hierarkisk. Dvs. en robot kan ikke beordres til at dræbe en person (første lov er vigtigere end den anden) men kan beordres til at selvdestruere (den tredje lov er lavere en den anden).

Den 0. lov[redigér | redigér wikikode]

SPOILER: Dette afsnit afslører noget af filmen I, Robot.

Der blev også indført en 0. lov, som ser ud til at være overordnet andre og kunne løse problemer der opstår i den 1. lov (hvis eksempelvis to mennesker er i fare og kun et kan reddes). Den lyder:

0: En robot må ikke skade menneskeheden, eller, ved ikke at gøre noget, lade menneskeheden komme til skade

Pointen er at robotten eller computeren indser at lovene ikke kun bør gælde for den/de mennesker den står overfor, men alle mennesker (så bedst som muligt). Der er altså tale om en tolkning af lovene, hvorfra man deducerer sig frem til den egentlige betydning bag loven – at mennesker som helhed skal holdes skadefri.

I Asimov's bøger betyder det at den centrale computer der styrer menneskeheden sørger for at de folk der er imod computerens nær-perfekte styring og undgåelse af skade ikke får mulighed for at blive hørt (ved at holde dem fra at opnå større økonomiske midler).

I filmen I, Robot (baseret på flere af Asimovs bøger) deducerede den centrale computer sig selv frem til den 0. lov (Implicit), og brugte den til at ophæve 1. lov og 2. lov. Centralcomputerens logik var: At for at opfylde 0. lov, var det nødvendigt at menneskeheden kom under administration af robotter, følgelig blev 1. lov og 2. lov tilsidesat overfor de mennesker der modsatte sig det.