Kunstig intelligens

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Disambig bordered fade.svg Denne artikel omhandler begrebet kunstig intelligens. For andre betydninger, se Ai

Kunstig intelligens er den gren inden for datalogien der beskæftiger sig med at få maskiner til at "tænke". Op til 2004 har det været umuligt at gengive menneskelig intelligens. Der er sket en opdeling i forskningen indenfor dette felt, og i dag skelner man blandt andet mellem "stærk" og "blød" kunstig intelligens:

Stærk kunstig intelligens (strong AI) bygger på den forestilling, at computere teoretisk set vil kunne udvikle bevidsthed svarende til menneskets. Blød kunstig intelligens (weak AI) indebærer mere beskedent, at computere i fremtiden vil blive i stand til at simulere alle aspekter af menneskets intellektuelle evner – og dermed ubesværet kunne få andre til at tro, at den vitterlig har intelligens (se Turing-test), selvom den mangler den subjektivitet, der karakteriserer menneskelig forståelse. Sidstnævnte har den amerikanske filosof John Searle forsøgt at illustre med et tankeeksperiment; The Chinese Room.

Nogle kritikere af AI har fremført, at det aldrig vil lykkes at simulere menneskelig intelligens, fordi det kræver intentionalitet, som kun et menneske kan have – det vil sige evnen til at tænke på konkrete ting som noget, der betyder noget andet og dermed fastholde tingenes semantiske betydninger på trods af deres skiftende sansemæssige fremtrædelser. Andre, f.eks. Peter Naur, er skeptiske overfor kunstig intelligens fordi tænkning hos mennesker medfører fysiske ændringer i hjernen. Ændringerne skaber flere forbindelser i hjernen, og sådanne fysiske ændringer findes ikke ækvivalent hos computere der udfører programmer.

Udviklingen af kunstig intelligens og psykologisk forskning i computermodellering af menneskelige kognitive funktioner påvirker hinanden betydeligt.

Væsentlige delområder er: robotsyn, processering af naturlige sprog.

Hvad er kunstig intelligens?[redigér | redigér wikikode]

Inden for kunstig intelligens programmering findes der to grundlæggende måder at tænke, disse er så delt ind i to undergrupper. Den første gruppe er programmer der opfører sig som mennesker. Det vil sige programmer der tænker ligesom mennesker og programmer der opfører sig ligesom mennesker. Den anden gruppe er programmer der er baseret på logik. Det vil sige systemer der tænker logisk og systemer der opfører sig logisk.

Typer kunstig intelligens
Humant Logik
Tænker Tænker humant Tænker logisk
Opføre Opfører sig humant Opfører sig logisk

At opføre sig humant[redigér | redigér wikikode]

I 1950 forslog Alan Turing en måde hvorpå man kunne fastslå om en maskine virkelig var intelligent. I Turings test skulle en person, via en computer, skrive med både et andet menneske og en kunstig intelligens. Hvis testpersonen ikke kunne gætte hvem af de to der var programmet ville det være intelligent.
For at et program skal klare testen bliver det nødt til at have følgende evner:

  • Kundskab til naturlige sprog. Det skal kunne grammatik, tegnsætning osv.
  • Hukommelse. Det skal være i stand til at huske de vigtige detaljer det får at vide.
  • Fornuft. Det skal kunne svare på spørgsmål og drage konklusioner.
  • Lære. Det skal kunne tilpasse sig til nye situationer.

Standard Turing testen undgår direkte kontakt mellem programmet og brugeren. Derfor har moderne dataloger skabt den ultimative Turing test, eller Total Turing Test som den kaldes. Testen er udvidet med et kamera og muligheden for brugeren at sende objekter til programmet. For at bestå total turing testen skal programmet bruge:

  • Syn. Det skal være i stand til at fortolke de billeder det ser af brugeren.
  • Bevægelse. Det skal kunne håndtere de objekter det modtager fra brugeren, samt fortolke hvad de er.

Turing testen er ikke så brugt blandt dataloger, da de hellere vil udforske de underliggende ideer bag kunstig intelligens end bestå turing testen.

At tænke humant[redigér | redigér wikikode]

For at kunne sige at et program tænker som et menneske skal vi først definere hvordan et menneske tænker. Dette har vist sig at være meget svært at finde ud af. Der er to måder hvorpå man kan få lidt indsigt ind i den menneskelige hjerne. Man kan prøve at se hvordan tanker opstår i ens egen hjerne og på den måde få en ide om hvordan hjernen fungerer eller man kan udføre en række psykologiske eksperimenter. Det nok mest kendte forsøg på at skabe et program der tænker som et mennesker er GPS, General Problem Solver (Den generelle problemløser), som blev udtænkt af Allen Newell og Herbert Simon i 1961. Newell og Simon ønskede ikke kun at skabe en maskine der kunne løse problemer korrekt, men også løse dem ligesom et menneske ville gøre. De to forsøgte at bringe datalogien og psykologien lidt tættere på hinanden.

At tænke rationelt[redigér | redigér wikikode]

Det at et program tænker logisk betyder at den altid vil komme frem til den ”rigtige” konklusion. Det at definere hvad det rigtige svar til et givende spørgsmål er, kan være ligeså svært som at skrive programmet. Denne form for kunstig intelligens bevæger sig ofte over mod filosofien når man skal finde ud af det logiske svar til spørgsmålet.
Der er to store problemer ved at programmere på denne måde.

  • 1. Det kan være svært at fortolke den information man får, det så vi ovenfor.
  • 2. Der er stor forskel på at løse et problem i teorien og så rent faktisk løse det.

Hvis problemet bare har et par dusin fakta kan computere meget let gå tabt i alt den information og derved udregne for evigt.
Derfor bruger rationelle programmer ofte Fuzzy logic til at finde det korrekte svar.

At opføre sig rationelt[redigér | redigér wikikode]

Det at opføre sig rationelt kan ofte være ligeså svært som at tænke rationelt. Det er ikke ethvert spørgsmål der har et åbenlyst svar eller overhovedet har et svar. Er det f.eks. i orden at stjæle hvis du kun gør det for at overleve? Nogle ville svare ja, andre nej. Dette dilemma skal den rationelle tankegang også kunne forstå og løse. En rationel handling skyldes ikke nødvendigvis en rationel tanke. Nogle gange er det bedre slet ikke at tænke. F.eks. hvis du brænder dig på et varmt komfur, så overvejer du ikke først om du skal fjerne hånden fra komfuret; det sker bare, men det var stadig det rigtige at gøre.
Mange af de evner et program skal have for at klare Turing Testen er også nødvendig for et rationelt program eller agent som de også kaldes. Agenten har brug for at kunne udforme gode konklusioner. Den skal have en god logisk sans. Den skal kende til den verden den befinder sig i for bedre at kunne forstå den. Den skal kunne forstå naturlige sprog for bedre at kunne forstå hvad spørgsmålet indebærer.
Denne fremgangsmåde har to fordele.

  • 1. Den er mere generel end ”Tænke rationelt” metoden.
  • 2. Den er bedre set med videnskabelige øjne, da der ikke er nogen standard måde at definere menneskelige tanker på, hvorimod rationelt er meget vel dokumenteret og meget fint defineret.

Se også[redigér | redigér wikikode]

Eksterne kilder og henvisninger[redigér | redigér wikikode]