Den termohaline cirkulation

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Et simplificeret diagram over det globale thermohaline kredsløb. Mørke pile repræsenterer dybhavstrømme, og lysere pile repræsenterer overfladestrømme

Den termohaline cirkulation er de sammenhængende havstrømme, der udgør et globalt kredsløb. Ordet stammer fra en sammensætning af thermo for varme og haline for salt. Det globale kredsløb bliver også benævnt som havenes store transportbånd.

Den thermohaline cirkulation har stor betydning for Jordens klima. Ud over forskellen i saltindhold og i temperatur, drives kredsløbet også af vinde og Jordens rotation (Corioliskraften).

En del af det thermohaline kredsløb, der er af stor betydning for Vesteuropas klima, er Golfstrømmen og dens forlænger Den Nordatlantiske strøm. Idet den varme Golfstrøm flyder mod nord, vil der ske en varmeafgivelse ved fordampning. Derved øges saltholdigheden (saliniteten) af vandet, som derved bliver tungere, begynder en del af dette tungere vand at synke mod bunden. I det nordlige Atlanterhav, hvor vandet fryser til is, bliver saltindholdet i det vand, der ikke er frosset, endnu større og det vil derfor synke til bunds. Der kan næsten tales om en slags vandfald i havet. Det nedsynkende vand bliver derved til en del af den Nordatlantiske Dybhavsstrøm. Denne mekanisme kaldes også Grønlandspumpen og er en drivende kraft i det globale thermohaline kredsløb. Den atlantiske termohaline cirkulation benævnes også på engelsk med forkortelsen AMOC (Atlantic meridional overturning circulation).

Se også[redigér | redigér wikikode]

Eksterne links og henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Naturvidenskab Stub
Denne naturvidenskabsartikel er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.