Klima

Klimadiagram for Berlin. Søjlerne angiver nedbørsmængden og kurven temperaturen. Begge dele er middelværdier pr. måned.

Ved klimaet eller vejrliget forstås de naturgivne vilkår i form af temperatursvingninger og nedbør, som plantevækst og dyreliv må tilpasse sig.

Ordets oprindelse

Klima kommer af græsk (»hældning«) og blev af datidens geografer brugt om den hældningsvinkel, under hvilken solens stråler træffer jordens overflade. Efter hældningsvinkelens størrelse og efter den deraf afhængige varighed af den længste dag inddelte man jorden i klimabælter eller zoner, der til grænser havde de 24 parallelkredse, i hvilke den længste dags varighed er ½ time længere end ved den foregående, og de 6 parallelkredse, i hvilke den længste dag er henholdsvis 1, 2, 3, 4, 5 og 6 (polerne) måneder. Herved fik man hver af jordens halvkugler inddelt i 30 klimazoner således, at det første zone, nærmest ækvator, omfattede 8½ breddegrad, den 15. klimazone kun 1° (mellem 61° og 62° breddegrad), den 24. kun 3 minutter. Senere erkendte man, at en inddeling efter plantevækst gav et bedre billede af de enkelte steders klimaforhold, og derfor anvendes i dag sammensatte klima- og plantebælter som grundlag for jordens inddeling i naturgivne delområder.

Grundvilkår

Uddybende artikler: Klimadiagram, temperatur, lufttryk, vind, luftfugtighed og nedbør.

Klimaet bestemmes af en række grundvilkår:

• Solindstrålingen, der giver Jorden dens energitilskud
• Varmetabet til rummet, afgivelse af energi ved varmestråling
• Jordaksens hældning, der betinger årstidsvariationen
• Variationen i Jordens omløbsbane, der er medbestemmende for istidscyklus'en
• Kontinentaldriften, som bestemmer fordelingen af hav og land
• Havnærhed, der regulerer udsving i temperatur p.gr.af vandets varmekapacitet
• Havstrømme, der omfordeler varme og kulde på kloden

Lidt forenklet sagt kan man sige, at solindstrålingen bevirker opvarmning af land og vand, der atter omsættes til afgivelse af varme til luften (luftens temperatur), hvilket afspejles i lufttrykket, der giver anledning til vinde, og som - sammen med luftens fugtighed og under hensyn til jordoverfladens beskaffenhed (terræn) - kan give anledning til større eller mindre nedbør. For planter og dyr er det den samlede helhed af disse forhold, der angiver det klima, de lever under.

Klimaet beregnes ofte ud fra et glidende 30-års gennemsnit. Klimaangivelser er altså ofte baseret på de seneste 30 års vejrhistorie. Ud fra dette er jorden inddelt i en række klimazoner. Ofte vises klimaet et givet sted grafisk ved et såkaldt klimadiagram, som på én og samme graf kan vise nedbørsmængde og temperaturudsving over året. Opstillingen er udviklet af Heinrich Walter, og det er i dag muligt at se diagrammer for mere end 8.000 målestationer fordelt over hele Jorden.

Det bør dig siges, at klimaet ikke alene afspejles i de gennemsnitlige månedlige temperaturer og nedbørsmængder men nok så meget i længden af tidsrum (det vil sige antal dage om året), hvor fx temperaturen overstiger visse værdier eller der forekommer skydække, idet det er disse tidsrums størrelser, der bestemmer hvilke planter, buske og træer, der kan trives et givet sted, og hvis sammensætning, vi kalder plantesamfund (hvis udbredelse vi udtrykker med ordet plantebælte).

Makro-, meso- og mikroklima

Det kan være afgørende for forståelsen, at man skelner mellem tre lag i klimabeskrivelsen for en lokalitet:

• Makroklimaet er det klima, som meteorologerne kan regne sig frem til.
• Mesoklimaet er det stedlige klima i dets afhængighed af soleksponering, kystnærhed, afdræningsforhold, læ med mere.
• Mikroklimaet er det klima, den enkelte plante eller det enkelte dyr er udsat for helt nede i det nære miljø.

Klima- og plantebælter

Uddybende artikel: Klima- og plantebælter.

Klimaet er én af de væsentligste grundbetingelser for et steds plantevækst og dyreliv. Som eksempel kan det nævnes, at Danmarks tempererede kystklima sætter vilkårene for den succession af vegetationer, der vil nå sit klimaks i form af blandet løvskov med lind (tilia) som det dominerende træ på de gode jorder og med eg (quercus) som det dominerende på de mere tørre, våde eller sure jorder. En bestemmende faktor for Danmarks klima er Golfstrømmen, som er en del af det globale thermohaline kredsløb. Idet den varme Golfstrøm flyder mod nord, vil der ske en varmeafgivelse til atmosfæren ved fordampning, og den varme fugtige luft blæser ind over landet og bestemmer derved temperaturen og nedbøren.

Klimaforandringer

Klimaændringer siden begyndelsen af industrialiseringen i slutningen af det nittende århundrede har været genstand for mange undersøgelser og diskussioner. Hovedspørgsmålet har været om den globale opvarmning er menneskeskabte, eller om de er en naturlig udvikling af Jordens forhold.

Kilder

• Dieter Heinrich, Manfred Hergt (1992). Munksgaards atlas – økologi. København: Munksgaard. ISBN 87-16-10775-6.

Se også

• Drivhuseffekt
• Global opvarmning
• Jordens atmosfære
• Klimachok i 535-536
• Klimadiagram
• Klimaændring
• Luftforurening
• Menneskeskabte drivhuseffekt
• Meteorologi
• Året uden sommer
• Köppens klimaklassifikation

Eksterne henvisninger

• J. Egedal: "Om Variationer af Middelværdien af Lufttemperaturen over Nordvesteuropa" (Geografisk Tidsskrift, Bind 46; 1943)
• N. Kingo Jacobsen: "Natural-Geographical Regions of Denmark" (Geografisk Tidsskrift, Bind 75; 1976)
• V. Willaume-Jantzen: "Om Danmarks Varme- og Nedbørsforhold" (Geografisk Tidsskrift, Bind 5; 1881)
• Kr. M. Jensen: "Gennemsnitsværdierne i relation til de absolutte nedbørsmængder i Den Indiske Ørken" (Geografisk Tidsskrift, Bind 52; 1952)
• Kr. M. Jensen: "An outline of the climate of Denmark" (Geografisk Tidsskrift, Bind 59; 1960)
• A. Kiilerich: "Klimaet i Thorshavn" (Geografisk Tidsskrift, Bind 29; 1926)
• Leo Lysgaard: "Nogle Undersøgelser over Nedbørforholdene i Danmark" (Geografisk Tidsskrift, Bind 38; 1935)
• Leo Lysgaard: "Ændringer i Danmarks Klima i den nyeste Tid. Med en kort Oversigt over Evropas og Vestgrønlands Temperaturændringer" (Geografisk Tidsskrift, Bind 40; 1937)
• C. H. Ostenfeld: "Skildringer af Vest-Australiens Natur, særligt dets Plantevækst" (Geografisk Tidsskrift, Bind 23; 1915)
• Helge Petersen: "Om meteorologiske Middeltal som klimatiske Karakteristika" (Geografisk Tidsskrift, Bind 37; 1934)
• V. Willaume-Jantzen: "Klimaforandringer i de sidste Aarhundreder" (Geografisk Tidsskrift, Bind 12; 1893)
• 2004-05-06, Sciencedaily: Plankton May Influence Climate Change Says UCSB Scientist Plankton appear to play a major role in regulating the global climate system, according to new research.
• Water vapor in the climate system. Special Report. December 1995 Citat: "...There are exceptions in the major desert regions, where the surface air is very dry despite its high temperature...clouds also trap longwave radiation [=varme] emitted by the Earth, as does water vapor..."
• 2004-02-26, Sciencedaily: Astonishing Discovery Over The Amazonian Rain Forest CItat: "...natural aerosols from the Amazonian rain forest, and has found that they contained two previously unknown compounds, which are photooxidation products of isoprene. These compounds are hygroscopic and could impact cloud formation, rainfall and climate..."
• 2004-02-27, Sciencedaily: Documenting A Paradox: Smoke Decreases Rainfall But Ultimately Increases Its Intensity
• Liste over bøger om klima
• Videnskab.dks tema om klimaforskning.

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Klima