Derby Silk Mill

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 11. nov. 2013, 01:58 af Steenthbot (diskussion | bidrag) Steenthbot (diskussion | bidrag) (Bot: ret coor parameter)
Derby Industrial Museum
Branden i 1910, akvarel af Alfred John Keene

Derby Silk Mill (eller Derby Industrial Museum) er et museum i Derby i East Midlands, England, beliggende ved floden Derwent. Det er oprindelig et silkevæveri, og er i dag museum for Derbys industrihistorie. Væveriet var den første fabrik som anvendte vandkraft fra Derwent. Senere blev der bygget et antal andre tekstil- og papirfabrikker ved floden, og under navnet Derwent Valley Mills er de kommet på UNESCOs Verdensarvsliste[1].

Væveriet blev grundlagt 1721 af brødrene John og Thomas Lombe efter tegninger, som John Lombe havde kopieret under sit ophold i den italienske silkeindustri – et tidligt tilfælde af industrispionage. Vandhjul med en diameter på syv meter blev bygget af George Sorocold, som var blandt de førende hydraulikingeniører på den tid[2]. Væveriet var 33,5 m langt og 12 m bredt. Det havde fem etager. I 1730’erne arbejdede omkring 300 personer i væveriet. Den gamle bygning blev brandskadet i 1910 og genopført i tre etager.

Derby City Council lukkede museet midlertidigt den 3. april 2011 for at frigøre midler[3].

Kilder

  1. ^ Derwent Valley Mills Unesco heritage Center
  2. ^ George Sorocold Visit Derby
  3. ^ The Silk Mill


52°55′32.23″N 1°28′32.9″V / 52.9256194°N 1.475806°V / 52.9256194; -1.475806