Silke

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Silkesommerfuglens kokon, som er råmaterialet til silke.

Silke er fibre, som danner trådene omkring pupperne af silkesommerfuglen, som lever af bladene af træet Hvid Morbær (Morus alba). Skyrækker-Silkesommerfuglen producerer en mere grov type end dens artsfæller.

Kaktussilke er betegnelsen for en særlige tekstil der er vævet af fibre fra Kaktus-familienplanter i Nordafrika og Marokko. Kaktussilke fibrene har silkens skinnende karakter.

Silkestof blev først udviklet i Kina, muligvis så tidligt som 6000 f.Kr. Ifølge legenden var det den kinesiske kejserinde Xi Ling Shi, der gjorde opdagelsen, og silken var da også i starten forbeholdt kejseren. Med tiden spredte brugen af silke sig både geografisk og socialt til andre samfundsklasser i Kina og senere også til andre dele af Asien. Silken blev hurtigt en eftertragtet luksusvare og silkehandlen bredte sig langs bestemte karavaneruter til Indien, Mellemøsten og Europa. Disse handelsruter blev kendt som Silkevejen.

Kina holdt længe fremstillingsmetoden af det fine stof hemmelig, men omkring 300 f.Kr. lækkede hemmeligheden til Korea, og omkring 550 lykkedes det munke at smugle levende pupper til Byzans, hvor man straks indledte en produktion – dog også her som et statsmonopol. I 1305 findes der silkevæverier i Italien og Tyskland, hvor der arbejder folk fra Asien. Siden da har flere lande produceret silke, heriblandt Indien, Italien og USA. Under 2. verdenskrig var der mangel på silke til f.eks. fremstilling af faldskærme. Det ledte til opfindelsen af erstatningsstoffer som nylon.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til:

Silkefremstilling i kinesisk bloktryk (Det Kongelige Bibliotek, OA 102-298)