Det danske stelnummersystem for cykler

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Stelnummer på sadelrøret
(roteret version for lettere læsning)

Det danske stelnummersystem for cykler er et særligt system i Danmark for mærkning af cykler, som blev indført i 1942 og som stiller krav om at alle cykelstel i landet skal mærkes med en unik kode. Koden er en kombination af bogstaver og tal og er typisk indhugget i cykelstellet.

Loven gjorde det i 1948 ulovligt at sælge cykelstel i Danmark uden en korrekt mærkning i form af et stelnummer. De cykler som sælges på politiets egne auktioner er undtaget herfra[1]. Med baggrund i dette, udbetaler danske forsikringsselskaber i dag ikke erstatning for stjålne cykler, hvor der ikke er korrekt påført stelnummer.[2][1]

Indholdsfortegnelse

[redigér] Placering af stelnummeret

Stelnummeret skal som udgangspunkt placeres på enten sadelrøret eller kronrøret, men kan dog hvis stellets materiale gør, at det ikke kan indhugges i sadelrøret, placeres på kranken. I særlige tilfælde kan stelnummeret, med rigspolitichefens tilladelse, påføres på andre måder og steder. Tal og bogstaver i stelnummeret skal som udgangspunkt være hhv. mindst 6 og 8 mm høje og bogstaver skal altid være højere end tal. Igen kan rigspolitichefen dog tillade en afvigelse.

[redigér] Stelnummerets form

Stelnummeret består af tre elementer: Et mærke tildelt fabrikanter eller importører af cykelstel (fabrikantmærke), et fabrikationsnummer (serienummer) og et årstalsmærke:

Element 1 2 3
Beskrivelse Fabrikantmærke Stellets serienummer Årstalsmærke
Længde 1-4 (bogstaver) 1- (cifrer) 1 (bogstav)
 
Eksempel 1 WDA 1234 Z
Eksempel 2 S 57 A


Det første element er fabrikantmærket jf. tabellen nedenfor. Hvis fabrikantmærket starter med W, betyder det at stellet er importeret fra udlandet. Det næste element er fabrikationsnummeret, der svarer til et serienummer, men som skal være være fortløbende i fabrikationsåret. Det kan bestå af et vilkårligt antal cifre. Det sidste element er årstalsmærket, der bruges til at angive stellets produktionsår jf. tabellen nedenfor.

Generelt gælder det dog at[3]:

  • I ikke bruges, da det kan forveksles med 1 (et-tal)
  • O ikke bruges, da det kan forveksles med 0 (nul)
  • Q efter 1956 ikke bruges, da det kan forveksles med 0 (nul)
  • Y ikke bruges, da det kan forveksles med V
  • W ikke bruges, for at undgå misforståelser i fabrikantmærket (hvor W indikerer importerede stel)

I eksemplerne ovenfor, er den første cykel en cykel importeret af FDB, med serienummeret 1234 og produceret i enten 1963, 1984 eller 2005. Den anden cykel, er en SCO-cykel, med serienummeret 57 og lavet i 1942, 1964, 1985 eller 2006.

[redigér] Fabrikantmærke

Følgende tabel viser en række eksempler på de fabrikantmærker der anvendes, men er ingenlunde udtømmende.

Mærke Fabrikantens navn Mærke Fabrikantens navn Mærke Fabrikantens navn
A-G H-P R-Z
AK Centurion (tidligere Åge Krøll) HN Hede Nielsens Fabrikker A/S RD Scandinavia Racing Discount
AR Raleigh (tidligere Vilhelm Nellemann A/S) IA1 Ivan A Hansen REC Recykel ApS
AV Winther cykler (alias Anders Winther A/S) IC1 Ebsen Danmark A/S SI1 Søgreni cykler
AZ Jørgensø Import JE Jupiter S SCO (alias Smith & Co)
BA Banani (tidligere Bent A Nielsen) JKH Jyde-Kompagniet A/S SS SCO (alias Smith & Co)
BL SCO cykler solgt i Bilka (se også S) JWG4 Cykelbanditten STE Stangerup Efterfølgere
BK Kildemoes (alias Børge Kildemoes) KM Motobecane SX Saxil cykler (se også BN)
BN Saxil Bicycles (SX until approx. 2000) LL Sorte Jernhest TU Trek
BT Taarnby a/s MB MBK TV Batavus
CC Christiania Bicycles (also Pedersen-cyklen) MR Ritter Import UR Urania cykler
CGE Cykelgear.dk N Nordisk Cykelfabrik A/S VI1 VIVA bikes
CK Jensen cykler (alias C K Jensen) NH Nihola Cykler ApS VEL Velorbis
CM Mosquito PA Pedal-atleten VG Grebart cykler
CS Christiania bikes PD Styer-Puch A/S    
DA FDB PF Peter From    
DB Rocky POL Stelnummer tildelt individuelt fra dansk politi    
DI1 Dibbern Cykler PL CREATE    
EE Egedesø (alias Everton) PR Pro Movec    
FAK Falcon PS Schrøder cykler    
GD Titania Cykler PY Python Pro    
GW2 G&W Cykler        

1: På trods af at I generelt ikke anvendes i fabrikantmærket, er der fabrikanter med I i deres fabrikantmærke[Kilde mangler]
2: På trods af at W generelt ikke anvendes i fabrikantmærket, er der fabrikanter med W i deres fabrikantmærke[Kilde mangler]

[redigér] Årstalsmærkning[3]

A B C D E F G H J K L M N P Q R S T U V X Z
1942 1943 1944 1945 1946 1947 1948 1949 1950 1951 1952 1953 1954 1955 1956 1957 1958 1959 1960 1961 1962 1963
1964 1965 1966 1967 1968 1969 1970 1971 1972 1973 1974 1975 1976 1977 - 1978 1979 1980 1981 1982 1983 1984
1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005
2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012                              

[redigér] Eksempel

Eksempel:

BK 12345 A

Dansk cykelstel lavet af fabrikanten Kildemoes, hvor stellet har serienummer 12345 og er produceret i 2006, 1985, 1964, eller 1942.

[redigér] Referencer

  1. 1,0 1,1 Reissmann, Mette, "Politiet solgte cykel uden stelnummer", Ekstra Bladet, 2010-07-09. Besøgt 2011-07-08.
  2. Lund, Preben, "Krav om mærkning af stjålne varer", DR Nyheder, 2011-06-12. Besøgt 2011-06-18.
  3. 3,0 3,1 "Find cyklens alder". http://www.ask-alex.dk/artikler/Haandbogen/Bil-&-Cykel/Find-cyklens-alder/e_140_3644.page. Hentet 2011-07-07 . 

Personlige værktøjer
Navnerum

Varianter
Handlinger
Navigation
Deltagelse
Værktøjer
Organisation
Udskriv/eksportér
Andre sprog