Deus ex machina

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 10. mar. 2013, 09:37 af Addbot (diskussion | bidrag) Addbot (diskussion | bidrag) (Bot: Migrerer 33 interwikilinks, som nu leveres af Wikidatad:q203698)

Deus ex machina betegner en usandsynlig eller kunstig karakter, genstand eller begivenhed der introduceres pludseligt i et dramatisk værk af alle slags, det være sig en bog, et teaterstykke eller en film etc. med det formål at løse et problem eller en situation i plottet.

Udtrykket Deus ex machina er latin og betyder løst oversat "gud fra en maskine". Med maskine henvises i dette tilfælde til de kraner, der i skuespil i det gamle Grækenland blev brugt til at sænke skuespillere ned på scenen fra oven.

I sin Poetik kritiserer Aristoteles tragediedigteren Euripides for at lave umotiverede ændringer af handlingsgangen ved hjælp af teaterkranen (1454a-b). Et eksempel herpå er tragedien Alkestis, hvor helten Herakles i sidste øjeblik dukker op fra oven og redder Alkestis fra døden og en grum skæbne.

Deus Ex Machina kan for eksempel også være en betegnelse for pludselige præmier eller andet, for eksempel står ordene på nogle spillemaskiner i Las Vegas, da det er en pludselig og (måske) uforventet ting der sker i det øjeblik.

SprogSpire
Denne artikel om sprog er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.