Diskussion:31. oktober

Denne artikel, kategori eller skabelon er en del af WikiProjekt Almanak, et forsøg på at koordinere oprettelsen af almanakrelaterede artikler på Wikipedia. Hvis du er interesseret kan du redigere artiklen som denne skabelon sidder på eller besøge projektsiden, hvor du kan deltage i projektet.

Hvilken relevans har dagens engelske navn? --Troels Nybo 10. nov 2004 kl. 23:34 (CET)

Louises dag. Dagen har fået navn efter kronprinsesse Louise, som blev født denne dag i 1851

Usædvanligt! Giver man i Danmark dage navn efter "moderne" personer? -- Sebastjan 23. sep. 2005 kl. 11:45 (CEST)

Ja, kongelige navne er kommet ind i almanakken. Den 18. december har i øvrigt også fået navnet Louise, men ikke efter den samme Louise. [1] --Palnatoke 23. sep 2005 kl. 11:46 (CEST)

Da dette er nyt for mig, ville jeg være glad for uddybende oplysninger. Hvad menes med "almanakken"? Jeg husker at Skriv- og Rejsekalenderen ved danske kongers fødselsdage angav dennes navn (og år), men dette betød vel ikke dagens navn? – Er der andre dage som har navn efter danske kongelige personer? -- Sebastjan 23. sep. 2005 kl. 12:10 (CEST)

"Skriv- og Rejsekalender" er netop Københavns Universitets almanaks undertitel, og jo, man har i høj grad ladet de kongelige navne overtage dagene. Jeg vil prøve at få fat i D.H. Wulffs "Nøgle til almanakken" - den har mere om emnet, hvis jeg husker ret. --Palnatoke 23. sep 2005 kl. 12:54 (CEST)

I nøglen (ISBN 87-17-05112-1) finder vi

"En særlig kilde til navnestoffets fornyelse i almanakken har det danske kongehus været. De første egentlige universitetsalmanakker fra slutningen af det 17. århundrede registrerede den regerende konges fødselsdag (Christian 5., 5. april) og hans faders (Frederik 3., 18. marts). Gennem det 18. århundrede udvikledes inden for almanakkens rammer noget i retning af en kongelig fødselsdagskalender, der omfattede både den aktuelle monark med ægtefælle og børn og de tidligere danske konger og dronninger. På de overlæssede almanaksider var der sjældent plads til både at registrere en kongelig fødselsdag og dagens (helgen)navn, og det var da i alle tilfælde dages oprindelige navn, der måtte vige pladsen. I begyndelsen af 1830erne blev der bedre plads på almanaksiderne, da almanakkens astrolofiske stof blev saneret. Dermed blev der igen plads til de gamle datonavne på de kongelige fødselsdage, og med årgangene 1836-1837 blev dette stof stort set restitueret. Der var dog fem pladser, der ikke blev udfyldt i den omgang; et par af dem (Balbina 31. marts og Simon og Judas 28. oktober) blev forsynet med dagsnavn i løbet af 1850erne; de resterende tomme pladser (11. oktober, 28. november, 18. december) henstår stadig uden andet navn end det kongelige."

Hvad den 31. oktober angår, siger nøglen:

"31. Reformationens begyndelse. Almanakken daterer på sin første tekstside det enkelte år i forhold til en række historiske begivenheder, bl.a. reformationens begyndelse, der sættes til datoen 31. okober 1517, den dag da Luther opslog sine 95 teser på slotskirken i Wittenberg.

Louise, f. 31. oktober 1851, var kong Frederik 8.s dronning.

- Datoen 31. oktober har ikke noget helgennavn i almanakken. I ældre almanakker bar dagen navnet Luther (i 1853 flyttet til 10. november, endnu tidligere (før 1700) navnet Wolfgang, dvs. St. Wolfgang, biskop af Regensburg, d. 994." --Palnatoke 23. sep 2005 kl. 22:17 (CEST)

Det står: 1989 - Tycho Brahe Planetarium i København indvies. I følge artikkelen om planetariet åpnet det 1. november og ikke 31. oktober. Vennlig hilsen Anne-Sophie Ofrim 19. aug 2010, 10:32 (CEST)