Diskussion:Kasuistisk ret

For det første er jeg uenig i slutningen, at den kasusistiske ret fortrængtes pga juridiske dommeres fremmarch, noget omvendt var snarere tilfældet, hvilket jeg vil forsøge at dokumentere. Disse to afsnit mener jeg slet ikke hører til i denne artikel, men passer bedre i andre artikler på wiki:

I moderne dansk ret kombineres principiel lovgivning med retsafgørelser i enkeltstående tilfælde. Lovgivningen fastsættes af Folketinget, mens retsafgørelser træffes af domstolene. Den lovgivende magt, den udøvende magt og den dømmende magt er - efter Grundloven, der er inspireret af Montesquieus princip om magtens tredeling - uafhængige af hinanden.

Retsafgørelser i sådanne enkeltstående tilfælde kan - særligt når de er truffet af den øverste retsinstans, Højesteret - danne præcedens for senere tilsvarende afgørelser. Højesteret ændrede eksempelvis 10. januar 2006 strafudmålingen i en sag om kapkørsel, der havde forårsaget manddrab. Straffen blev - omend med dommerstemmerne 5-4 - fastsat højere end efter tidligere retspraksis, men dog mildere end efter den tidligere kendelse i Østre Landsret.

--Edelvang 7. feb 2006 kl. 21:14 (CET)

Fortrinlig idé at få dokumentation på bordet og diskussion om emnet. Også helt fint, hvis de pgl. afsnit flyttes andetsteds hen.

Min hensigt var (1) at antyde væs. ændringer i dansk ret i en langvarig forskydning fra det kasuistiske til det mere principielle, og (2) at vise at der stadig, især på visse retsområder (måske særligt inden for voldgiftsretten, fx arbejdsretlig voldgiftsret), findes omfattende kasuistik. Men måske skulle vi gennemføre omtalte diskussion før vi går meget videre?

Evt. en idé værd at tænke i en artikel med et generelt indledende afsnit og en serie særlige afsnit, hvor forskellige emner tages op - på én eller anden måde - under synsvinklen kasuistisk ret, men mht a) forskellige måder at strukturere en retstradition på (jf. herunder forholdet mlm kasuistisk ret og sædvaneret og princip-funderet ret), b) forskellige specifikke geografiske traditioner (romerret/byzantisk ret, tysk ret, engelsk ret, nordisk ret fra landskabslovene, hen over danske lov, videre over A.S. Ørsted og op til moderne ret) og c) forskellige historiske udviklingstrin (som netop antydet).

Skal givetvis tænkes sammen med en artikel som dén om retshistorie. Måske skal kortes samles og deles ad igen på en lidt anderledes måde?

Vh --Bjoerna 8. feb 2006 kl. 14:17 (CET)

Gode idéer. Det er herligt, der er kommet endnu en retshistoriker eller -teoretiker til :-) vi kommer givetvis til at høre mere til hinanden. --Edelvang 8. feb 2006 kl. 15:38 (CET)

Enig i Edelvangs kommentarer. Samtidig kan man måske overveje relevansen af det nævnte eksempel om kapkørslen. Skal det med, skal det vel også som et minimum være rigtigt. Føreren af bilen blev ikke tiltalt for manddrab (strl § 237), men "kun" uagtsomt manddrab (§ 241) + det løse. Dertil kommer, at kapkørslen vel ikke var subjektet for dødfaldet ("forårsagede"), da dette vel logisk set har været føreren og dennes adfærd (eventuelt bilen). --Pugilist 25. jan 2007 kl. 12:24 (CET)