Diskussion:Kreationisme

Page contents not supported in other languages.
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Folketro Denne artikel, kategori eller skabelon er en del af WikiProjekt Folketro, et forsøg på at koordinere oprettelsen af folketro-relaterede artikler på Wikipedia. Hvis du er interesseret kan du redigere artiklen som denne skabelon sidder på eller besøge projektsiden, hvor du kan deltage i projektet.

Fedor slettede "Nogle kreationister hævder at det var ovennævnte syndflod der udryddede dinosaurene, men de mangler så forklaringer på hvorfor også de vandlevende dinosaurer blev udryddet." med kommentaren "ikke rigtigt". Det vil jeg da gerne have uddybet lidt. Hvori består urigtigheden? --Palnatoke 29. apr 2005 kl. 10:16 (CEST)

Som jeg forstår det er det beskrevne højst et marginalt synspunkt indenfor kreationismen. Det mere udbredte synspunkt er, at syndfloden medførte klimaforandringer, som fik dinosaurene til at uddø. Der er selvfølgelig lidt gummiformulering i udtrykket "nogle", men jeg går ud fra, at det var derfor, Fedor slettede det.--Heelgrasper 29. apr 2005 kl. 10:29 (CEST)
Netop. Det er ikke rigtigt at "nogle kreationister mener osv...". Det er selvfølgelig altid muligt at der er nogle ganske få der synes det, men jeg har aldrig nogensinde faldet over det. Det ungjordskreationister næsten altid praler med er 'beviser' på at dinosaurerne overlevede til langt ind i middelaldere osv. Der er der i hvert fald massevis af eksempler på, men ikke på det andet. Havde du læst det et eller andet sted? Fedor 29. apr 2005 kl. 21:47 (CEST)

HM! Det var mig der indføjede det, jeg har oplysningen mundtligt fra en af mine venner der er stor tilhænger af udviklingslæren, og som på det tidspunkt hvor han gav oplysningen læste teologi, og var meget vidende om konflikten mellem evolutionsteorien og kreationismen. KG

Jeg kommer til at tænke på noget: De der påstår at dinosaurene overlevede ind i middelalderen, hævder vel at det forklarer sagnene om drager, men kan det tænkes at man under minedrift i tidlig historisk tid er stødt på store fosiler, og at det er det der har sat gang i sagnene om drager? KG

Neutralitet[rediger kildetekst]

Artiklen synes ikke at være neutral. Den kan godt diskutere kreationisternes svar på nogen indvendinger fra evolutionisterne, men det skal ikke være nedgørende ved, at de påduttes nogen barnlige synspunkter. Så vidt jeg har forstået, er kreationisme en tro, og kan altså ikke modbevises, jvf. at alle de nævnte forhold omkring evolution jo simpelthen kan forklares ved, at sådan blev det hele skabt...--Sir48 (Thyge) 30. apr 2005 kl. 14:31 (CEST)

Problemet er jo netop *at* kreationisme er tro, men at dens tilhængere foregiver at det er videnskab. --Palnatoke 30. apr 2005 kl. 14:42 (CEST)
Njaaa...nogen gør måske. Andre forsøger bare at vise, at et "videnskabeligt" argument ikke kan "modbevise" kreationisme. Men jeg har lige læst den engelske artikel - og diskusionen der. Sikke en hvepserede *G* --83.88.250.55 30. apr 2005 kl. 16:12 (CEST)
Det afhænger hvad man forstår under 'kreationisme'. Ungjordskreationisterne gør specifikke udtalelser om jordens skabelse for få tusinder år siden i en uge, og at jordlagene er dannet ved en syndflod. Disse udtalelser kan modbevises og er det også. Hvis man forstå 'kreationisme' som ren 'skabelse af Gud' uden at specificere for meget, ja så er det ren filosofi/religion der ikke kan modbevises. Fedor 30. apr 2005 kl. 22:40 (CEST)
Jeg synes artiklen holder en nogenlunde balance. Sætningen om "forkastelse af radioaktive dateringsmetoder, astronomiske observationer m.v." er det nærmeste den kommer på noget kontroversielt, men der gives jo ikke nogen vurdering af forkastelsens rimelighed. Og at forkastelsen finder sted kan der ikke være tvivl om.--Heelgrasper 30. apr 2005 kl. 20:06 (CEST)
Jeg synes artiklen er meget fair i nuværende form, men hvis den kommer til at udvikle sig til en størrelse hvor man kommer til at behandle de forskellige kreationistiske modargumenter, så må man efter min mening ikke lægge skjul på hvor uvidenskabelige de er. Fedor 30. apr 2005 kl. 22:40 (CEST)
Bør artiklen komme ind på hele intelligent design fænomenet? Det er jo det man mest støder ind i nu, og det var da også det som er oppe i Kansas for tiden.--Kristjan Wager 1. jun 2005 kl. 23:56 (CEST)
Jeg mener at der er startet en artikel om Intelligent design Fedor 3. jun 2005 kl. 00:58 (CEST)

Alle kristne kreationister?[rediger kildetekst]

"Kreationismen er troen på, at livet, jorden og hele universet er blevet skabt af en guddommelig kraft". Denne definition indebærer, at langt de fleste kristne må anses som kreationister jf. trosbekendelsens første led, og det er jo ikke tilfældet. --kemp 11. aug 2005 kl. 12:31 (CEST)

Dette giver mig anledning til at påpege, at når de oldkirkelige trosbekendelser taler om "himlens og jordens skaber" havde disse ord dengang et helt andet indhold end de har i dag. -- Sebastjan 11. aug. 2005 kl. 12:40 (CEST)

Hvad mener du, at de betyder i dag? --kemp 11. aug 2005 kl. 12:39 (CEST)

Som bekendt skete der omkring 1600 - under modstand fra kirkens side - en radikal omstilling i verdensbilledet. Men trosbekendelsens ordlyd blev ikke revideret. -- Sebastjan 11. aug. 2005 kl. 12:55 (CEST)

Jeg synes ikke, du svarede på mit spørgsmål om, hvad ordene dækker i dag. Grosbøll-sagen har jo netop vist, at et overvejende flertal i kirken mener, at ordene skal forstås bogstaveligt. Grosbøll nægtede at tro på ”en skabende og opretholdende gud”, og det slap han som bekendt skidt fra.

Meningsmålinger viste nu støtte til Grosbøll blandt de menige medlemmer af Folkekirken (de samme menige medlemmer hvoraf ca. halvdelen tror på reinkarnation, og kun en tredjedel på Jesus som Frelser). Modstanden kom primært fra de organisatorisk aktive på alle niveauer.--Per Abrahamsen 11. aug 2005 kl. 15:01 (CEST)

Det, der mangler i kreationisme-definitionen, er, at Bibelen og med den skabelsesberetningen skal tages bogstaveligt. Her ligger modsætningen til andre kristne. Ikke i at verden er skabt.

Du har ret, der er alt for meget fokus på kreationismens forhold til videnskaben, sikkert fordi mange af os kommer "derfra", og fordi det er der de mest synlige konflikter er. Jeg indførte et afsnit om kreationismen forhold til religion, og specielt diskussionen om "bogstavelig" læsning. Håber retter lidt op på det.--Per Abrahamsen 11. aug 2005 kl. 15:51 (CEST)

Hverken videnskab eller teologiske dogmer kan baseres på meningsmålinger. Hvis kreationisme også skal omfatte alle de kristne, som tror på en skabelse, men også på evolutionen, bliver begrebet nærmest tømt for indhold. Iøvrigt kan man vel næppe betegne folk, der ikke tror på Jesus som frelser, som kristne. --kemp 11. aug 2005 kl. 15:13 (CEST)

Enig og enig. Jeg mener alligevel styret udvikling optræder ofte nok i forbindelse med kreationisme til at det skal nævnes i artiklen. Givet medlemmernes (mangel på) tro vil jeg også i dag snarere betegne Folkekirken som end kulturel end en religiøs institution, når nu flertallet af dens medlemmer er kulturkristne. Ikke at det har noget med emnet at gøre, det var en sidetråd startet af Grosbøll kommentaren.--Per Abrahamsen 12. aug 2005 kl. 18:46 (CEST)

Der er en forskel mellem 'skabelse' og 'særlig skabelse'. Jeg håber at det kommer tydeligt frem i artiklen nu. Fedor 17. feb 2006 kl. 07:13 (CET)

Artiklen er gået løbs![rediger kildetekst]

Jeg har pludselig opdaget at denne her artikel er gået løbs de sidste år, med en hel del kreationistiske pov vinkler indarbejdet (syndflodsvidenskab!?). Jeg må hellere rette op på det her, siden jeg er lidt af en selvbestaltet ekspert på kreationisme. Fedor 15. feb 2006 kl. 21:09 (CET)

Nå, det var ikke så slemt som jeg troede, men jeg vil alligevel bearbejde artiklen videre... Fedor 15. feb 2006 kl. 21:17 (CET)

forstår ikke lige hvorfor du er så bange for at der kommer flere vinkler ind i den sag end din egen... men du er måske bare ude for at sprede negative holdninger til Kreationisme. men vi har jo selvfølgelig også fået at vide at i skal have jeres tid ved magten ;-)

Hvem siger at jeg er bange ?? Fedor 16. feb 2006 kl. 15:19 (CET)

det var bare lige den fornemmelse jeg fik da du ikke accepterede at der kom lidt flere detaljer i de få ting jeg tilføjede. det ville være lidt federe for os kreationister hvis vi fik lov til at udtale os et sted som wikipedia uden at der kom censur på. men det er jo selvfølgelig din ret, ligesom det er min ret at tilføje ting til en lidt mangelfuld artikel.

Wikipedia er ikke et sted, hvor nogen "får lov til at udtale sig". Og nej, det er faktisk ikke "din ret" at tilføje ting, hvis ikke dine tilføjelser gør wikipedia til en bedre encyklopædi. --Palnatoke 16. feb 2006 kl. 16:08 (CET)

jeg vil mene at en artikel der er korrekt gør wikipedia bedre og derfor tilføjede jeg nogle oplysninger som senere blev slettet samt de kilder jeg havde dem fra.

Det var faktisk rigtig det du skrev i artiklen, nemlig at dinosaurerne agtes af kreationister at have været med i arken og at adskillige arkæologiske artefakter anses for bevis at dinosaurerne har overlevet indtil meget recent. Samtidigt med at du tilføjde disse oplysninger slettede du dog to (!) lange, velskrevne afsnit. Så må det ikke undre dig når alle dine redigeringer mistænkes og drejes tilbage igen med det samme. Hvis du vil tilføje nogle faktuelle oplysninger til artiklen, fint! Men husk på at andre kigger dig på fingrene for at se om du ikke går for vidt. (PS. underskriv venligst dine indlæg med 4 tildes (~~~~): de bliver automatisk omdannet til navn og dato) Fedor 16. feb 2006 kl. 20:34 (CET)

at jeg har slettet noget, har ikke været efter hensigten, og det undskylder jeg naturligvis. de steder jeg hovedsageligt var uenig i det der stod var der hvor jeg tilføjede noget. Rolfus 18. feb 2006 kl. 22:36 (CET)

Undskyldning modtaget! :-) Fedor 19. feb 2006 kl. 08:47 (CET)

Bør der ikke være, allerede i indledningen, en redegørelse for hvem de mest prominente fortalere for Kreationismen er og hvornår man begynder at benytte selve termen? På James Usshers tid var der intet uvidenskabeligt over tanken. I løbet af det 19. århundrede var det jo geologer, biologer, assyrologer m. fl. der stod med bevisbyrden.

Uden historisk kontekst er det faktisk svært at forstå artikelen og den fremstår derfor som et partsindlæg. Efter min mening bør der være et kapitel, der opregner den historiske udvikling af synspunktet. Det har jo ikke altid været tåbeligt at se sådan på verden og dens oprindelse. Jakosa 16. feb 2006 kl. 21:52 (CET)

Ikke overraskende synes jeg altid, at et historisk afsnit er en fordel for en artikel:) Den engelske artikel en:History of creationism kunne udmærket danne grundlag for en sådan historisk gennemgang. Der er også et udmærket historisk afsnit i en:Young Earth creationism. Mark A. Nolls anmeldelse (Ignorant Armies) af Ronald L. Numbers' bog The Creationists: The Evolution of Scientific Creationism er forøvrigt også interessant læsning (bogen er sikkert endnu mere interessant, men den har jeg endnu til gode). --Heelgrasper 16. feb 2006 kl. 22:06 (CET)
Jeg har selv skrevet en artikel til Dansk Naturhistorisk Forenings Årsskrift engang om kreationismens udvikling, så mon ikke om jeg kan resumere den lidt til et afsnit in den her artikel. Giv mig lige lidt tid og så gør jeg det. Fedor 17. feb 2006 kl. 07:09 (CET)
Selvsamme danske artikel om kreationismens udvikling er også blevet publiceret i tidsskriftet Kaskelot og er også online her. Fedor 17. feb 2006 kl. 09:44 (CET)

1.500 års forskel mellem MT og LXX[rediger kildetekst]

Idet vi primært forbinder ungjordskreationisme med de mere agiterende angelsaksiske ungjordskreationister, fås alderen ca. 6.000 år for jorden. Dette er beregnet på baggrund af den masoretiske tekst (MT), der anerkendes af jøder og kristne protestanter. Imidlertid bliver jorden ca. 1.500 år ældre, hvis man går ud fra Septuaginta, den gamle græske version af de jødiske (og senere, kristne skrifter), idet der er en generation mere mellem Adam og Abraham, og avle-aldrene er 100 år længere. Er det noget, der bør nævnes? Septuaginta benyttes stadig af de ortodokse kristne.

--Pwe 20. nov 2007, 12:36 (CET)

Artiklen har en sektion "Gapteori", og det er da også korrekt, at den egelske betegnelse er "Gap theory", men det hentyder til, at der skulle være et gab (med 'b' som i 'banan') mellem 1 Mos 1 og resten, så man kan få en væsentligt længere tid for universet end ungjordskreationisternes 6.000-10.000 år.

På dansk ville det altså være Gabteori, ikk'?

--Pwe 21. nov 2007, 09:51 (CET)

Nej, nok ikke - 'gap' og 'gab' betyder ikke det samme - på tysk har de artiklen de:Lückentheorie (Theologie), så det er vel snarere "hulteori" eller "knækteori" eller "brudteori", men jeg gætter på at man ofte lader være emd at oversætte. --Palnatoke 21. nov 2007, 10:14 (CET)