Intelligent design

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Inden for intelligent design anvendes et urværk undertiden som lignelse for hvorledes, en kompleks struktur forudsætter en intelligent skaber, se Urmageranalogien.

Intelligent design, forkortet ID, er den hypotese, at visse egenskaber ved Universet og levende ting udviser karakteristika, som kun kan være resultatet af en intelligent årsag eller kraft. Argumentet er, at Universet og dets indretning er for kompliceret til, at dette kan være resultatet af en ikke-styret, naturlig proces, såsom naturlig selektion.

Om teorien[redigér | redigér wikikode]

Intelligent design betragtes i udgangspunktet at være et konventionelt, kreationistisk skabelsespostulat, som siger, at planter og dyr ikke kan være opstået ved naturlig evolution, og (derfor) i stedet må være udformet ved overnaturlig indgriben. Begrebets historie kan spores tilbage til lærebogen Creation Biology[1], der undergik adskillige revisioner inden den endte som lærebogen Of Pandas and People. En af disse revisioner var en udskiftning af ordet 'creation' (skabelse) med ordene 'Intelligent Design,' efter en kendelse i USA's højesteret (1987), der afgjorde at kreationisme i juridisk forstand var at betragte som en religion, hvorfor offentligt finansierede amerikanske skoler ikke måtte bruge synspunktet i deres biologiundervisning.

Der er en håndfuld forskere, der støtter postulatet. De fleste af disse har tilknytning til den amerikanske, konservative tænketank The Discovery Institute. To af de mest brugte begreber blandt ID's tilhængere er irreducerbar kompleksitet (først fremført af Michael Behe) og specificeret kompleksitet (først fremført af William A. Dembski).

Fordelen ved ID for kreationisterne er, at man går ud fra, at Gud er alvidende og ikke laver fejl. I naturen er der masser af "fejl": nonsens-DNA (hvorfor skrive programlinjer, der ikke bruges), mænds brystvorter, uddøde havdyr (de druknede vel ikke ved Syndfloden) osv. Ved en intelligent skaber, f.eks. en ingeniør, der designer et fly, der styrter ned, kan man acceptere fejldesign. Da ID ikke eksplicit udnævner Gud til designeren, kan argumenter om Guds fejlbarlighed fejes af bordet.

Til trods for det påståede videnskabelige potentiale har intelligent design bidraget med meget få publikationer i videnskabelige tidsskrifter, og et uforholdsmæssigt stort antal af disse er senere blevet tilbagekaldt, da de er blevet kendt videnskabeligt uredelige. Dette, og ID's oprindelse, er blandt de væsentligste grunde til, at kritikere af intelligent design hævder, at ID blot er et forsøg på at omgå den ovennævnte højesteretsdom, således at der atter kan undervises i en kreationistisk skabelsesberetning i skolerne i ly af en postuleret videnskabelighed. I den amerikanske delstat Pennsylvania gennemførte flere skoler undervisning i Intelligent Design, hvilket medførte, at en række forældre til elever i byen Dover anlagde sag mod det lokale skoledistrikt med påstand om, at Intelligent Design ikke var videnskab, og at undervisning i Intelligent Design var i strid med den oprindelige højesteretsdom fra 1987. En amerikansk føderal domstol fastslog den 20. december 2005 i sagen Tammy Kitzmiller, et al. v. Dover Area School District, et al., at påstanden om Intelligent Design "med et overvældende bevismateriale" blot er en religiøs anskuelse, og ikke en videnskabelig teori.[2]

Påstanden om Intelligent design har primært vundet fodfæste i USA og i den muslimske verden, hvorimod teorien har haft vanskeligt ved at vinde indpas i Europa. Europarådet har i 2007 udarbejdet en rapport om Intelligent Design i undervisningen, hvori Europarådet tager afstand fra påstanden om Intelligent Design, idet det bl.a. anføres, at "'Intelligent Design' ikke baseres på kendsgerninger, ikke anvender videnskabelige begrundelser og indholdet er ynkværdigt uegnet i forbindelse med videnskabelig undervisning", ligesom teorien betegnes som et "åbenlyst videnskabeligt fupnummer"[3]

Intelligent Design i Danmark[redigér | redigér wikikode]

I Danmark har dr.theol. Jakob Wolf vakt opsigt med bogen Rosens Råb, hvori han refererer de designargumenter, som blev bragt på banen af Behe og Dembski. Dog kan Wolfs bog ikke siges at være kreationistisk eller at repræsentere intelligent design, da han primært fremfører ID som erkendelsesfilosofisk og teologisk supplement til den videnskabelige udforskning af verden, under henvisning til såkaldt analog erkendelse [4]. Herimod fremfører traditionelle kreationister som Behe, Dembski og Barry Setterfield kreationisme som et alternativ til den videnskabelige udforskning af verden. Det er dog værd at bemærke, at Wolf på samme måde som de amerikanske kreationister opfordrer til at der skal undervises i intelligent design i de danske skoler, og ganske ukritisk præsenterer lange komplekse argumenter for intelligent design, samtidig med at han afviser at præsentere evolutionsbiologernes svar, da disse svar ifølge Wolf er for komplicerede.

Ifølge Wolf lægger ID op til, at der er en intelligent skaber bag livsformer. "Det er så op til folk selv at tolke om det er Vorherre (en guddommelig eksistens, Red.) eller en flyvende tallerken (intelligent liv uden for Jorden, Red.) der har designet livsformerne."[5]

En række danske præster og teologer har udtalt sig positivt om teorien om intelligent design. Biskop Karsten Nissen fra Viborg udtalte til DR, at han fandt teorien om intelligent design "meget spændende", og at der i skolernes biologitimer burde oplyses, at der var fundet "en anden vej", ligesom Nissen udtalte, at "troen på, at vi ikke nedstammer fra aberne, men at Gud har skabt mennesket i sit billede, er et afgørende spørgsmål i kristendommen".[6][7]

I Danmark er etableret et Dansk Selskab for Intelligent Design, der er ledet af Hare Krishna-medlemmet Leif Asmark, der mener, at der findes videnskabeligt bevis for Guds eksistens, hvilket anses som bekræftet ved egne oplevelser.[8].

Det er ikke kun religiøse kreationister der har fremført tanken om ID; nogle Science fiction forfattere har fremført lignende teorier. F.eks. lader Erwin Neutzsky-Wulff i sit værk Rum hele vort univers være skabt af rumvæsner ved at de i en partikelaccelerator har reproduceret et Big-Bang. Tilhængere af sådanne varianter af ID-teorier, hvor skaberne er mægtige, men ikke nødvendigvis almægtige/overnaturlige, omgår så meget af den gængse kritik af ID-teorier, især hvis sådanne tilhængere kan henvise til noget ved deres teorier som kan efterprøves.

Kritik af intelligent design[redigér | redigér wikikode]

Den vigtigste kritik af intelligent design går på den påståede videnskabelighed. Det vigtigste træk ved en naturvidenskabelig teori er, at den stiller sig åben for falsifikation, dvs. at teorien kan efterprøves eksperimentelt og evt. forkastes grundet manglende overensstemmelse med virkeligheden. Dette er ikke opfyldt med ID, fordi enhver virkelighed kan påstås skabt af en almægtig skaber.

Se også[redigér | redigér wikikode]

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Kilder[redigér | redigér wikikode]