Diskussion:Samfund

Vores samfund har ændret sig gennem tiden. Det kan deles ind i tre kategorier: det traditionelle samfund, det moderne samfund og det senmoderne samfund. I Danmark betegner det traditionelle samfund tiden indtil industrialiseringen i slutningen af 1800-tallet. Den næste periode er det moderne samfund, som er karakteristisk for det danske samfund indtil murens fald. Det senmoderne samfund er den samfundstype, som vi lever i begyndelsen af. En vigtig markør for senmodernitet er internettets udbredelse, således at jo mere udbredt internettet er, des mere senmoderne er samfundet.

Dette afsnit, tilføjet af Bruger:Anders Klougart, bygger øjensynligt på en ganske bestemt teoretisk tilgang, men da der ingen kilde nævnes har man jo ingen chance for at se, om det er tilfældet. Særligt det senmoderne samfund er mig bekendt en omstridt størrelse, så det er noget betænkeligt, at det præsenteres helt uden reservationer og kildeangivelse. --Heelgrasper 12. jun 2007, 00:16 (CEST)

Der er flere inddelingstyper end ovennævnte: Den vertikale inddeling vil ofte kategorisere som nævnt ovenfor; men nogle teoretikere opererer også med begrebet postmoderne samfund som sidste trin på skalaen. En del samfundsvidenskabelig litteratur har endvidere en horisontal inddeling, som går fra det nære til det fjerne: lokalsamfundet, det regionale samfund, det internationale samfund (evt. det globale). Denne inddeling fokuserer på (og er kritiseret for at overvurdere) de politiske institutioner. Samfundsvidenskaberne inddeles normalt i 3 hovedområder: Politik, økonomi og sociologi, som henholdsvis studerer stat, marked og civilsamfund. De tre sidstnævnte begreber er inspireret af den tyske filosof Jürgen Habermas' civilisationsanalyse.

Det er vanskeligt (muligvis umuligt) at se samfundet fra et neutralt synspunkt. Alle analyser vil som udgangspunkt være stipulative, dvs. have indbyggede forudsætninger om, hvad et "godt" samfund omfatter. Stipuleringer kan udtrykke sig meget forskelligt; men umiddelbart er forskerens/kommentatorens politiske og etiske grundholdninger den faktor, som giver en samfundsanalyse "farve". De områder, der tydeligst er "politiserede" er forholdet mellem samfund og individ, forholdet mellem organisationer og institutioner, vurderinger af partipolitik og forholdet mellem rettigheder og pligter. Karl Popper søgte at løse dette problem ved at opstille kriterier for falsifikation, mens Habermas opstillede kriterier for god kommunikation som ønskværdig norm i samfundsdebatten. Empirister interesserer sig især for, hvordan forskeren ved hjælp af indsamling og vurdering af data kan validere forskellige hypoteser om samfundet.--Ramloser (diskussion) 13. jun 2017, 15:43 (CEST)