Hypotese

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Hypotese bygger på antagelser, som ikke er bevist og derfor endnu er tvivlsomme.

Definition[redigér | redigér wikikode]

Af græsk hypotithenai = "lægge til grund". En hypotese er en foreløbig, ikke-bevist antagelse, en foreslået forklaring på et fænomen, som kan danne grundlag for efterprøvelse. Det ligger i hypotesers natur, at andre hypoteser vedrørende det samme fænomen er logisk tænkelige, mindst én! Ofte bliver videnskabelige hypoteser misforstået af lægfolk som endegyldige sandheder om virkeligheden, ligesom også hverdagens hypotesedannelser opfattes som sandheder.

Eksempler[redigér | redigér wikikode]

Eksempler på den slags hypoteser opfattet som kategoriske sandhedspåstande findes der mange af. Her følger nogle få:

  • Når der er så meget rå vold på gader og stræder, så skyldes det, at der er for meget rå vold i fjernsynet.
  • Det alt for store antal trafikdræbte herhjemme skyldes, at folk ikke overholder hastighedsbegrænsningerne.
  • Hvis folk spiste mindre usund fastfood og drak mindre øl og søde læskedrikke til, ville vi få langt færre svært overvægtige.

Et sandhedsudsagn er hypotetisk, hvis det er baseret på den eventuelle gyldighed af en hypotese.

Brug af hypoteser[redigér | redigér wikikode]

I naturvidenskaben får hypoteser generelt status af teorier, når de er bekræftet eksperimentelt eller på anden vis af uafhængige forskere, og nogle gange ophøjes de til love, når de har været konsensus i mange år. Simultant hermed forkastes de hypotetiske alternativer.

Hypoteser forekommer blandt andet hyppigt i retslige og politiefterforskningsmæssige sammenhænge, herunder som stof i detektivhistorier. Citat: (af Arthur Conan Doyle's udødelige omend fiktive mesterdetektiv Sherlock Holmes) "If you eliminate the impossible, whatever remains – however improbable – must be the truth."

Hypoteser kan imidlertid også optræde i helt dagligdags situationer. Et konstrueret eksempel: Hr. Olsens hypotese var, at familiens dårlige økonomi skyldtes, at fru Olsen brugte for mange penge på tøj. Fru Olsens hypotese var derimod, at familiens dårlige økonomi skyldtes Hr. Olsens spillelidenskab.

Ret tit hænder det (som i ovenstående eksempel), at man ikke éntydigt indenfor en overskuelig tid kan afgøre, hvilken hypotese, der er den mest rigtige. Man må så for at kunne handle foretage et skønsomt valg mellem forskellige teoretisk tænkelige hypoteser eller finde et passende kompromis.

Forskellen mellem påstande og ægte hypoteser[redigér | redigér wikikode]

I dagligsproget plejer man ikke at skelne strengt mellem påstande, hypoteser og teorier med for den sags skyld. Men løse evt. populære påstande, evt. af fordomsfuld og/eller diskriminerende natur, er ikke gyldige hypoteser alene i kraft af mangel på bevis. Det essentielle i en ægte hypotese er, at andre muligheder holdes åbne, så længe der ikke endegyldigt er skabt konsensus om, hvordan tingene bevisligt forholder sig i virkeligheden.

Se også[redigér | redigér wikikode]