Diskussion:Sara Omar

Page contents not supported in other languages.
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

På Commons er der nu ihvertfald én mediefil der er under sletningsdiskussion med baggrund i copyvio. Flere af mediefilerne på denne side finder jeg suspekte. De synes ikke at være korrekt angiver og det er usikkert om ikke der er ophavsretskrænkelse. Omars breve må kræve et ok fra forfatteren via email-systemet i Commons. — Fnielsen (diskussion) 28. jan 2018, 11:24 (CET)


Hej Fnielsen Hvilke breve er der tale om, og hvad skal der præcis laves om før notifikationen fjernes fra siden? Mvh Landazabaldk —(Skrev Landazabaldk (diskussion • bidrag) 02. Apr 2018, 11:25 (CET). Husk at signere dine indlæg.)

Hi Landazabaldk. Brevene er dem der var linket fra en gammel version. De er nu slettet på grund af bekymringer omkring ophavsret. Sara Omar har ophavsret på disse tekster og vi kan ikke indsætte dem i Wikipedia uden at forfatteren siger ok til det. — Fnielsen (diskussion) 4. apr 2018, 04:15 (CEST)

Beskæring af artiklen[rediger kildetekst]

Som nævnt af KnudW, da han påsatte {{POV}}, ligner artiklen efterhånden et hyldestskrift. Det fremgår også af redigeringshistorikken, at nogen - formentlig enten Omar selv eller Politikens Forlag - forsøger at skrue op for den rosende omtale ved enhver lejlighed. Jeg foreslår, at artiklen beskæres på følgende måder:

  • Flertallet af de lange citater slettes.
  • Der ryddes ud i namedroppingen.
  • Alle kildeløse påstande, der kun kan stamme fra insiderviden, slettes.
  • Afsnittet om Dødevaskeren strammes op.

Sara Omars anliggende virker på mange måder sympatisk, men forfatterskabet begrænser sig foreløbig til nogle digte og én roman, og under alle omstændigheder skal Wikipedia ikke være reklamesøjle. Men kom gerne med indsigelser. Vh. SorenRK (diskussion) 2. jan 2019, 13:45 (CET)

Lyder fornuftigt. Det vil også være relevant at udskille afsnittet om Dødevaskeren ud til en selvstændig artikel og erstatte det med et langt mere kortfattet beskrivelse her i forfatterbiografien. Der er rigeligt stof til en selvstændig artikel. Økonom (diskussion) 5. jan 2019, 19:01 (CET)

"Kurdisk" statsborgerskab eksisterer ikke[rediger kildetekst]

Hvorfor er Sara Omar anført med "kurdisk" statsborgerskab? Kurdistan er ikke en anerkendt stat/land, men en region, der breder sig over fire suveræne lande. Så hendes statsborgerskab er irakisk og skal ændres til dette. Der findes ikke et kurdisk statsborgerskab. Og for god ordens skyld: det handler ikke om sympati eller ej for kurdernes kamp for området men derimod om virkelighedens verden, og i den er Kurdistan for nuværende ikke en anerkendt stat. Wikipedia er et neutralt opslagsværk og ikke en politisk kampplads for diverse gruppers særskilte agendaer.--Lechatmarbre (diskussion) 13. jul 2020, 16:12 (CEST)

Nu står der ikke statsborgerskab, men nationalitet i infoboksen, som ikke entydigt er det samme. Økonom (diskussion) 13. jul 2020, 16:15 (CEST)
Tak for input. Men det ændrer ingenting. Nationalitet er stadig en juridisk definition, der afhænger af tilhørsforholdet til en suveræn og anerkendt stat. Og Kurdistan er ikke en suveræn anerkendt stat. Så må det ændres til irakisk kurder. Som det fremgår nu, er det ikke neutralt (faktisk det modsatte), da kurdisk nationalitet heller ikke er en (juridisk) anerkendt definition i sin entydige form. --Lechatmarbre (diskussion) 13. jul 2020, 19:49 (CEST)
Du har ret i, at det er det, der står i starten af den danske artikel om Nationalitet (som ikke er særlig god, den ser ud til at være en ret tæt oversættelse af den engelsksprogede artikel, selvom sprogbrugen ikke er den samme på engelsk og dansk). Men i denne sammenhæng er det snarere den betydning, der står i slutningen af artiklen, som er den relevante: "På engelsk, dansk og nogle andre sprog benyttes ordet nationalitet nogle gange til at referere til et folkeslag (en gruppe af folk der deler en fælles etnisk identitet, sprog, kultur, afstamning, historie, osv.). Denne betydning af nationalitet defineres ikke af politiske grænser eller pas ejerskab og inkluderer nationer, som ikke har en uafhængig stat (såsom skotter, walisere, englændere, baskere, kurdere, kabyler, tamiler, hmong, inuitter, maorier og sikher)." I denne forstand er kurdere/kurdisk altså en nationalitet. Økonom (diskussion) 13. jul 2020, 20:05 (CEST)