Diskussion:Supernova

Denne artikel, kategori eller skabelon er en del af Det Fremragende Projekt, et forsøg på at få oversat fremragende artikler fra andre sprog på Wikipedia. Hvis du er interesseret kan du redigere artiklen som denne skabelon sidder på eller besøge projektsiden, hvor du kan deltage i projektet.

Jeg sidder netop og er i gang med en fysik opgave omkring tilblivelsen af grundstoffer. I den forbindelse har jeg fået udleveret en artikel fra "Aktuel Naturvidenskab" med titlen "Mælkevejens demografi". I denne artikel står der beskrevet at stjerners dannelse af grundstoffer slutter med dannelsen af jern, hvilket derfor strider mod det der står i denne artikel, at "jordens kerne består af jern som kun kan dannes af supernovaer". I "Mælkevejens demografi" står der at supernovaer producerer de allertungeste grundstoffer, så som bly, guld og uran.

Er der nogle der kan fortælle mig om det er "Mælkevejens demografi" eller artiklen her på wikipedia der har fat i den lange ende? (Skrev Jacob Dam (diskussion • bidrag) . Husk at signere dine indlæg.)

Uden at være sikker så tror jeg, at skribenten har misforstået kilden fra Ingeniøren, der fortæller, at jern dannes fra disse supernovaer. Der står intet om, at grundstoffet ikke kan dannes på andre måder. --|EPO| 16. jan 2008, 17:58 (CET)

Så vidt jeg har forstået kan grundstoffer op til og med jern dannes ved fusion, der frigiver mere energi end der kræves til fusionen, mens fusion af jern kræver mere energi end der frigives. Altså vil en stjerne, der danner jern, ikke have en udadrettet energi, der kan udbalancere tyngdekraften. Der kan stadig dannes tungere grundstoffer end jern under stjernens kollaps, men kollapset kan ikke stoppes ved den herved frigivne energi. --Pwe 5. feb 2008, 11:39 (CET)

Jacob Dam, EPO og Pwe har ganske ret - "metalliske" grundstoffer (større atomvægt end Helium) dannes i store mængder i alle stj. med masse > ca. 3 x Solens. Alle grundstoffer med atomvægt større end jern, derimod (jernfusion er en endoterm proces), dannes i super- og hypernovaer eller ved sammenstød mellem neutronstjerner. Jeg skal prøve at samle energi til en totalrevision af "Supernova" og "Hypernova", men først skal jeg have færdiggjort "Hertzsprung-Russell diagrammet" og revidere de resterende dele af "Spektralklasser" John.St 23. maj 2008, 05:31 (CEST)

Metallicitet og Stjernegenerationer er nu færdige og giver et vist overblik. En grundigere gennemgang af fusionsprocesserne t.o.m. Fe kommer en skønne dag i den igangværende, men uafsluttede Stjerners energikilder og i (eller som som baggrundsartikel for) Massiv stjerne Mvh, John.St 14. okt 2011, 19:00 (CEST)

Den hypotetiske supernovas navn?

Jeg har et eller andet sted læst, at den hypotetiske supernova der sprang i nærheden af vores præsolare gassky og satte gang i Solsystemets dannelse havde et navn - kan nogen andre huske dette? Det var ikke Nemesis. Med venlig hilsen Necessary Evil 23. maj 2008, 09:54 (CEST)

Link fra "stella nova"

Linket fra "stella nova" fører til "supernova". Dette er ikke forkert, men "stella nova" er ambiguous, idet også de mindre voldsomme og mindre destruktive "nova" (som ofte hænder gentagne gange for en stjerne) er "stella nova". Hvem orker at skrive - blot ganske kort - om nova? John.St 2. jun 2008, 13:34 (CEST)

Supernova i ental og flertal

I danske astronom- og astrofysikerkredse benytter vi de latinske betegnelser; En supernova, flere supernovæ. Supernova i flertal er simpelthen forkert og supernovae i flertal er engelsk - de har ikke bogstavet æ. John.St 14. dec 2008, 06:49 (CET)

På dansk har vi da ikke flertalsendelser der ender på æ, Supernovaer må vel være brugbart. Det er også hvad Dansk Sprognævn anbefaler i Retskrivningsordbogen - Zilotte 17. feb 2010, 16:17 (CET)

Richard M. West skriver i kapitel 6 (Supernova) i "Dansk Astronomi i kikkerten" ISBN: 978-87-993384-0-5 på side 53 at flertalsformen er: "supernovaer" (dansk), "supernovae" (latin) og "supernovas" (engelsk). --Med venlig hilsen Necessary Evil 17. jun 2010, 16:35 (CEST)

Oversæt ikke en.wiki's artikler om supernovaer

Jeg har netop læst de engelske artikler om supernovaer og må advare mod at bruge tid på at oversætte dem, da de er præget af upræcist sprogbrug, adskillige udeladelser af vigtige fakta og et mindre antal egentlige fejl - fx er dette direkte forkert: "In stars with less than eight solar masses, the carbon produced by helium fusion does not fuse" ( http://en.wikipedia.org/wiki/Type_II_supernova ).

Skribenten har her misforstået, at der er et skel mellem stjerner med masser under ca. 1,25 solmasser og de mere massive stjerner. I de mere massive stjerner dominerer CNO-processen, mens i de lettere stj. dominerer PP-kæderne. CNO-processen foregår lige nu i Solen, mens vi sidder og drikker kaffe med blødt brød til, og tænker på efterårsferie. Når jeg en skønne dag bliver færdig med at kontrollere bindingsenergierne for de involverede 486 isotoper og dermed kan færdiggøre Stjerners energikilder, er grundlaget for en betydelig udvidelse af supernova (med detailartikler om de forskellige typer) lagt. Mvh, John.St 14. okt 2011, 18:29 (CEST)

Masse og vægt

Indenfor astrofysik er masse er et udtryk for mængden af stof i et legeme.

Vægt er masse målt i et tyngdefelt, dvs. masse * tyngdeacceleration, hvor vægten af en masse målt fx på Jorden = masse * 9,80665.

I daglig tale sjuskes meget med at bruge betegnelsen "vægt" om masse og "masse" om vægt. John.St (diskussion) 14. apr 2016, 14:14 (CEST)