Supernova

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Keplers supernova med navnet SN 1604, hvis eksplosion kunnes ses på jorden i 1604. Da SN 1604 er ca. 20.000 lysår fra jorden skete eksplosionen i år 1604-20.000. Billedet er fra ca. 2004 og supernovarestens sky set i jordens afstand er ca. 14 lysår bred og er med nogle "falske" farver, da det er sammensat af 3 billeder med "farverne" - frekvenserne; infrarødt, synligt lys og røntgenstråling.^[1]

Resterne af Tycho Brahes stella nova, SN 1572

Faserne i en supernova. (tryk billedet for større billede)

En supernova (flertal: Supernovæ) er en stjerne, som detonerer eller eksploderer. Der findes flere forskellige typer supernovæ.

[redigér] Supernova - en kosmisk katastrofe

[redigér] Massiv stjerne som supernova

Den ene type starter som en stjerne med en masse på 7-8-9 gange vor Sol og derover (en mere præcis nedre grænse kan ikke angives, idet den afhænger af bl.a. stjernens sammensætning af grundstoffer på dannelsestidspunktet), som dør i en gigantisk detonation. Jo større en stjerne er, desto hurtigere løber den tør for brint og andre fusionerbare grundstoffer med atomvægt til og med Jerns og afslutter sit liv med at detonere. Fasen hvori Jern fusionerer er den sidste i stjernens liv - den tager kun nogle minutter. Sådanne massive stjerner ender som supernovæ af typerne Ib, Ic, II, IIL, IIP og IIn. Som rest efter detonationen bliver enten en neutronstjerne eller et sort hul plus en supernovarest.

[redigér] Hvid dværg som supernova

En anden form for supernova, type Ia, starter som en hvid dværgstjerne

Hvis en sådan stjerne indgår i et dobbeltstjerne- eller flerstjernesystem, og i et kredsløb, som er tilstrækkeligt nær en anden af stjernerne i systemet, kan den få overført så meget stof fra den anden stjerne, at dens masse overstiger Chandrasekhargrænsen, hvilket medfører en detonation, en eksplosion, en conflagration eller en kombination af to eller flere af disse.

Af en supernova af type Ia resterer (næsten) altid kun en supernovarest, kun i ekstreme tilfælde efterlades en form for rest-stjerne. Indtil maj 2008 er kun én enkelt sådan blevet observeret.

[redigér] Grundstoffer som dannes i en supernova

Mange af solsystemets planeter indeholder materiale fra supernovaeksplosioner. Eksempelvis består en stor del af jordens kerne af grundstoffet Jern, hvoraf en stor del stammer fra en supernova af den type, som starter med at være meget massiv. Alle grundstoffer med større atomvægt end Jern - fx Guld - er dannet i en supernova. ^[2] En stor del af de kulstofatomer, som alt jordisk liv, herunder også mennesket, bygger på, kommer også fra supernovaeksplosioner, ligesom supernovæ af type Ia er ophav til hovedparten af den Ilt, som findes på Jorden.

[redigér] Historisk om stella nova

Stella nova betyder ordret ny stjerne og henviser ofte til den eksploderende stjerne i stjernebilledet Cassiopeia, som Tycho Brahe bemærkede i 1572, og beskrev i den lille bog De Stella Nova (latin: Om Den Nye Stjerne). Brahe troede, at det var en nyfødt stjerne.

I dag kaldes eksploderende stjerner af denne type for supernovaer, og Tychos supernova hedder nu SN 1572, fordi den på jorden blev observeret i år 1572, men faktisk eksploderede den ca. 7500 år før år 1572, da SN 1572 er ca. 7500 lysår fra jorden.

Den sidste supernova, som er observeret under et udbrud i vor galakse var synlig i 1604.

[redigér] Kilder/referencer

• Carroll , Bradley W. & Ostlie, Dale A.: Modern Astrophysics, Pearson Education Inc., 2006/2007, ISBN 0-321-44284-9 (International Edition)
• Duric, Neb: Advanced Astrophysics, Cambridge University Press, 2004, ISBN 0-521-52571-3
• Prialnik, Dina: Stellar Structure and Evolution, 2006 (2000), ISBN 978-0-521-65937-6

[redigér] Se også

• Hertzsprung-Russell-diagrammet
• Absolut størrelsesklasse
• Supernova-nukleosyntese
• De nova stella

[redigér] Eksterne henvisninger

Wikimedia Commons har billeder og/eller lyd med forbindelse til: Supernova

• Supernovæ typer (pr. år 2000)
• Supernovae Taxonomy Flow Chart (engelsk) - opdeling af SN i klasser, med forklaring
• Fortegnelse (engelsk) over alle aktive supernovæ med tilsyneladende visuel lysstyrke over 17m0, med data for hver SN
• Liste (engelsk) over alle kendte supernovæ siden år 1006
• 30.04.2003, Ing.dk: Supernova eksplosion forudsagt Citat: "...To forskergrupper brugte gammaglimt til at forudsige tilsynekomsten af en supernova..."
• 17. jun 2002, Ing.dk: Første foto af rester efter supernova Citat: "...Supernovaen 1987A er den første, der kan undersøges i detaljer ved hjælp af Hubble-teleskopet...."
• dmoz: Novae and Supernovae
• Harvard: Lists and Plots: Miscellaneous Se under: "Lists of Supernovae"
• Supernova
• Advanced Science: Supernovae
• Advanced Science: Supernova Remnants
• Number 530 #1, March 16, 2001, Physics News Update: Bosenova: Supernova in a Bottle Citat: "...Half of the BEC atoms seem to disappear since they are not in the remnant or the expanding gas shell...phenomenon is as yet unknown..."