Diskussion:Tænketank

Page contents not supported in other languages.
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Skæv Definition[rediger kildetekst]

Der er tale om en helt skæv definition af en tænketank.

Det er de færreste tænketanke, der udfører forskning, idet de i princippet er oprettet som en trediepartsorganisation med det formål at markesføre et bestemt synspunkt eller holdning for en opdragsgiver, der sædvanligis vil være ukendt for offentligheden.

Eksempler på organisationer, der benytter disse tænketanke: Tobaksindustrien, Den Kemisk Industri, American Petroleum Institut, etc. Der er som regel helt klare elementer af manipulation i disse tænketank.

Danske Eksempler: CEPOS, IMV,...

Det er helt pinligt at læse om dette emne .

Jeg må til dels give dig ret. Artiklen synes at have et fokus på en tænketank som forskningsinstitution. Vil sige at definationen bør være bredere. --|EPO| 10. apr 2006 kl. 15:48 (CEST)

"Den videnskabelig metode" kontra "Den skeptisk metode"[rediger kildetekst]

Forskellen mellem en forskningsenhed og en tænketank ligger både i formål og i de metoder, der anvendes:

En forskningsenhed benytter sig af den videnskabelig metoder, der bl.a. bygger på en så præcis beskrivelse af interesseområdet, at det principielt er muligt, at foretage en falsifikation. Falsifikation kan enten foretages ved at sammenholde med eksisterende viden eller ske eksperimentelt. Der vil ikke være knyttet nogen som helt markedsføringsopgaver til en forskningsenhed.

En tænketank benytter sige af de metoder, der er beskrevet af Edwards Bernays. Disse metoder går i korthed ud på at fordreje, manipulere underbevidstheden således, at en given sag stilles i et positiv eller negativ lys overfor befolkningen eller overfor de politiske beslutningstagere. Markedføring af bestemte sager er et væsentlig element af en tænketanks virksomhed lige så vel som at skjule bidragydere. Man betegner også en tænketank som "en tredie parts organisation".

Der er link helt tilbage til Ignatius De Loyola.

Hvis jeg var direktør for Socialforsknings Institutet eller Det Etisk Råd, vil jeg blive meget sur over, at blive klassificeret sammen med American Interprise Institute, CEPOS eller IMV under Lomborgs ledelse.

Det er klart, at der vil være en gråzone, hvor det kan være svært at fastslå, om det er en forskningsenhed eller en tænketank.

Hvis man er i tvivl om det svigagtige eller perverterede i nogle tænketanke, vil jeg forslå at læse om: John R Lott alias Mary Rosh

Blot fordi thinktanks i USA har en mere usaglig betydning end tænketank på dansk, skal man ikke prøve at ændre den danske definition som du forsøger. De eksempler du nævner, vil man på dansk nok snarere omtale som interesseorganisationer (undtage IMV). --Kristjan Wager 14. apr 2006 kl. 09:54 (CEST)


Danske kultur, økonomi og videnskab er inspireret/styret af USA. Derfor bør der, hvor det er muligt, anvendes samme begreber. Derfor er jeg ikke enig i Kristjann Wagers udsagn.

--KFL 14. apr 2006 kl. 14:11 (CEST)


Tilføjet lidt "frække" link[rediger kildetekst]

Jeg har tilføjet følgende måske lidt "frække" links i artiklen: problemløsning eller idégenerering men mener der er dæknink for det. --Villy Fink Isaksen 6. mar 2007 kl. 19:13 (CET)


Bemærk ATV har øjensynligt skrevet om sig selv! --Villy Fink Isaksen 3. jul 2007, 16:39 (CEST)

Jeg har nu gendannet til en version før ATV's redigeringer. --PhoenixV 9. jul 2007, 10:46 (CEST)


SOPHIA Tænketank for pædagogik og dannelse[rediger kildetekst]

Burde der ikke være en artikel om SOPHIA? --Villy Fink Isaksen 12. okt 2007, 20:11 (CEST)